Afgørende vigtigt med attraktive ungdomsuddannelsestilbud til alle unge i hele landet
Unge i hele landet skal have adgang til attraktive ungdomsuddannelser, som viser dem en bredere vifte af muligheder for videre uddannelse. Derfor er det rigtig godt, at der langt om længe bliver set grundlæggende på ungdomsuddannelsessystemet, lyder det fra KL.
Med en ny aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse er der banet en vej for, at unge i hele landet får adgang til attraktive ungdomsuddannelser. Den nye epx kommer til at give eleverne en kombination af praktisk og boglig undervisning samtidig med, at de befinder sig i et attraktivt og stærkt ungdomsmiljø – i nærheden af hvor de bor.
”Jeg er glad for, at vi nu står med en reform af ungdomsuddannelserne, som er langt mere på de unges præmisser. Hvor vi kan få skabt nogle stærke ungdomsmiljøer overalt i landet, som giver plads til langt flere unge. Og som samtidig i langt højere grad baner vejen til de vigtige velfærdsuddannelser. Fra KL’s side ser vi meget frem til at gå i dialog med regeringen om, hvordan vi så omsætter de store ambitioner fra papir til de unges hverdag,” siger Christina Krzyrosiak Hansen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg og peger på, at det er godt, at der også bliver taget særligt hensyn til ø-kommunerne, som kan have særlige udfordringer i forhold til ungdomsuddannelserne.
Med aftalen nedsættes en ekspertgruppe, som bl.a. skal se på, hvordan man kan hæve det faglige niveau på stx samt, hvordan vi får flere elever på stx til at søge mod professionsuddannelserne.
”Vi har brug for, at langt flere unge får øjnene op for uddannelserne til fx pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver, så vi også i fremtiden kan give alle borgere gode og kvalificerede velfærdstilbud. Derfor er det helt afgørende, at det almene gymnasium bliver langt bedre til at sende unge i retning af professionshøjskolerne,” siger KL-udvalgsformanden.
Tag de gode erfaringer fra 10. klasse med
Med aftalen nedlægges den kommunale 10. klasse fra 2030. Christina Krzyrosiak Hansen peger på, at de mange gode erfaringer med 10. klasse bør være et vigtigt grundlag for udformningen af den nye epx-uddannelse.
”Der bliver over hele landet lagt rigtig mange gode kræfter i skabe 10. klassestilbud, som er gode og udvikler de unge, så de er klar til næste skridt i livet. Det er vigtigt, at de gode erfaringer og kræfter anerkendes og får en solid plads i den nye epx.”
Retskrav til FGU må ikke gå ud over de mest sårbare unge
Det er også aftalt at etablere retskrav til FGU for unge, der ikke har bestået folkeskolen eller er frafaldet på uddannelsestilbud. Hertil kommer en mulighed for at blive visiteret til FGU for unge, der på anden vis ikke er klar til en ungdomsuddannelse.
”Vi kommer til at holde nøje øje med, hvordan retskravet til FGU bliver udformet. FGU’en er sat i verden for at være et sted, der kan hjælpe ofte sårbare unge godt videre i livet. Det er dem, vi skal have fokus på. Derfor skal vi passe på med i for høj grad at gøre FGU til et sted for unge, der allerede har redskaberne,” siger Christina Krzyrosiak Hansen.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Friere rammer i beskæftigelsesindsatsen skal ikke ledsages af massive besparelser6.2.2025 10:48:31 CET | Pressemeddelelse
Ja tak til omfattende forenkling og afbureaukratisering på beskæftigelsesområdet. Men en voldsom besparelse på tre mia. kr. kan ikke undgå at gå ud over den hjælp, både borgere og virksomheder kan få, lyder det fra KL.
Officielt: De 23 lokale treparter er nu nedsat1.2.2025 06:40:36 CET | Pressemeddelelse
Kommunerne har den 1. februar officielt nedsat de 23 lokale treparter, der skal omsætte Den Grønne Trepart til konkrete forandringer i det danske landskab. Man har også udpeget de 23 kommuner, der skal stå i spidsen for det lokale arbejde.
KL og Danske Regioner: Et sundhedsvæsen i forandring kræver tæt samarbejde30.1.2025 10:22:06 CET | Pressemeddelelse
Et stærkt samarbejde er afgørende, når den største sundhedsreform i næsten 20 år skal gøres til virkelighed. Danske Regioner og KL kommer nu med seks pejlemærker, der skal danne grundlag for arbejdet med at implementere reformen. Begge organisationer efterlyser først og fremmest en hurtig afklaring med staten, når det kommer til opgavesnit og økonomi.
KL’s børne- og ungeformand: Vi står foran et år med vigtige opgaver30.1.2025 08:00:37 CET | Pressemeddelelse
Et stort, vigtigt og yderst meningsfuldt arbejde venter i det kommende år på børne- og ungeområdet, når kommunerne skal omsætte regeringens reformer til en bedre hverdag for alle børn og unge.
KL: Ny aftale tager første skridt mod en bedre balance på socialområdet20.1.2025 17:05:39 CET | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale på socialområdet skal være med til at sikre udsatte borgere mere hjælp for pengene og en bedre økonomisk balance i kommunerne. Formand for KL’s socialudvalg, Ulrik Wilbek, glæder sig over aftalen og opfordrer til yderligere tiltag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum