Beskyt drikkevandet mod forurenet jord

Høj anlægsaktivitet skaber behov for at flytte forurenet jord. Det kan udfordre drikkevandet og miljøet. For, som tv-udsendelse på TV2, ’Operation X’, viser, så er der udfordringer med reglerne med forurenet jord, der i vid udstrækning havner på landbrugsarealer.

”Vi har brug for at få styr på de meget store mængder jord og deres indhold af forurenende stoffer. Der er behov for strammere regler, så man hele tiden kender tilstanden af forurenet jord og hvor den flyttes hen. Målet må være at forhindre skrupelløse aktører i at skabe profit ved at udsætte natur, drikkevand og fødevarer for potentiel forurening. Vi skal have sikkerhed for, at forurenet jord og byggematerialer ikke spredes ud på marker,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

En række sager om deponering af jord på bl.a. landbrugsarealer viser, at der er behov for at revurdere den hidtidige håndtering af overskudsjord. Det haster med at finde en løsning, fordi der hvert år på landsplan flyttes millioner af kubikmeter jord mellem kommunerne.

”Mange steder fører der ikke det nødvendige tilsyn. Det er en dårlig cocktail, når et manglende tilsyn blandes med et klart økonomisk incitament til at køre forurenet jord uden om myndighedssystemet og ud på landbrugsjord, der kan ligge tæt på vandboringer,” siger Carl-Emil Larsen.

Hvis det er muligt at finde en lovlig deponering til forurenet jord på kontrolleret og miljøgodkendt depot, så koster det betydeligt mere end en deponering på marker.

”Det dur ikke, at der er et økonomisk incitament, som modarbejder drikkevandsbeskyttelse og fødevaresikkerhed ved, at det er billigere at betale en landmand for at modtage forurenet jord, som på den måde så ovenikøbet kan kategoriseres som jordforbedring,” siger Carl-Emil Larsen.

Han påpeger også, at hvis en landmand skal bruge jord til forbedring, så bør det være baseret på en ansøgning og kun med ren jord fra et kommunalt ejet anlæg.

”Men det bør kun være i meget begrænsede mængder, hvor det er myndigheden og ikke landmandens konsulent, der alene afgør sagen ud fra hensynet til drikkevand og miljø,” siger Carl-Emil Larsen.