Flere patienter kan få hjemmebehandling med antibiotika
20.2.2025 10:12:00 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Regionsrådet har godkendt, at fremstillingen af døgndoser automatiseres ved hjælp af en robot. Robotten aflaster personalet og producerer mere. Det betyder, at flere patienter kan komme i behandling hjemme.

En robot skal hjælpe med at fremstille blandinger til intravenøs (IV) behandling med antibiotika i Region Hovedstaden. Regionsrådet i Region Hovedstaden har netop godkendt, at der anskaffes en robot til at automatisere den manuelle produktion. Med de nuværende faciliteter og håndholdt produktion kan Region Hovedstadens Apotek ikke følge med efterspørgslen fra hospitalerne på døgndoser til behandling med IV-antibiotika.
Produktionen af døgndoser ventes af stige fra de nuværende ca. 15.000 blandinger årligt til 40- 60.000 blandinger.
”Når vi øger produktionen af døgndoser, er der bedre mulighed for at behandle patienter med antibiotika i hjemmet i stedet for, at de er nødt til at være inde på hospitalet. Det betyder, at personalet på hospitalerne kan tage sig af andre patienter – og personalet på apoteket bliver skånet for et fysisk krævende og ensidigt arbejde, der er hårdt for hænderne,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Der hvor det er muligt, vil hospitalerne erstatte enkeltdoser med døgndoser.
”Det mindsker infektionsrisikoen og øger patientsikkerheden, når de intravenøse adgange skal håndteres færre gange. Samtidig minimerer en mere jævn fordelt døgndosis også forbruget af antibiotika,” siger Jenny Dahl Knudsen, cheflæge i Afdeling for Klinisk Mikrobiologi på Rigshospitalet.
Borgerne er glade for hjemmebehandling
Regionen har i 2024 lavet en større evaluering af intravenøs behandling i eget hjem, hvor hovedbudskabet er, at det betyder meget for borgerne at kunne være hjemme.
”Borgerne fortæller, at de er både positive og trygge ved at blive behandlet derhjemme. Det giver patienterne en større fleksibilitet, når de ikke skal have ny dosis fire gange i døgnet. Samtidig oplever både hospitaler og kommuner, at det giver mening og sparer personale, når flere borgere behandles hjemme og kun én gang i døgnet,” siger vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital Helene Døssing, der har været med i arbejdet om at udbrede intravenøs behandling i eget hjem.
Hospitalerne må væbne sig med tålmodighed, for robotten vil tidligst kunne være i drift i 2027. Til gengæld er det i tråd med intentionerne i sundhedsreformen, hvor kommuner og region skal arbejde tættere sammen og bl.a. sikre, at flere patienter kan behandles hjemme.
Fakta - økonomi:
- Regionrådet har godkendt, at der købes og installeres en robot på Region Hovedstadens Apotek til at lave døgndoser med antibiotika til 14 mio. kr.
- Det som hospitalerne sparer ved, at de selv skal lave færre doser, bruges til at dække nogle af udgifterne til at købe apotekets døgndoser.
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum