Den Kongelige Samling

Særrundvisning om hekseprocesser og hekseritual på Christiansborg Slot

19.2.2025 14:28:21 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse

Del

Christiansborg Slot inviterer 22. og 23. marts til en helt særlig rundvisning, hvor man bliver klogere på Christian 4.s hekseprocesser og oplever et minderitual udført af den moderne heks Stella Nielsen.

Christiansborg Slot inviterer med på en helt særlig rundvisning, hvor man oplever hekseudstillingen ”Magt & Magi”, ser hekse i gobelinerne i Riddersalen, og oplever et minderitual udført af en moderne heks.
Christiansborg Slot inviterer med på en helt særlig rundvisning, hvor man oplever hekseudstillingen ”Magt & Magi”, ser hekse i gobelinerne i Riddersalen, og oplever et minderitual udført af en moderne heks. Karoline Lieberkind for Christiansborg Slot, Kongernes Samling.

Historien om de danske hekse er spundet sammen af myter og mysterier. Men hvad var sort og hvid magi egentlig? Og hvorfor eksploderede hekseprocesserne i antal i Christian 4.s regeringstid?

Alt det, får man svar på i et eksklusivt arrangement på Christiansborg Slot 22. og 23. marts. Her kommer man blandt andet kommer forbi hekseudstillingen ”Magt & Magi”, hvor de underjordiske ruiner af Københavns Slot og Blåtårn befinder sig.

”Maren Splids, Christenze Kruckow og Maren Ringsbjerg er tre kvinder, der fik en voldsom skæbne, da de blev anklaget for at være hekse og dødsdømt for trolddom. De har alle det tilfælles, at Christian 4. personligt involverede sig i deres sager og fik dem bragt til Københavns Slot, hvor de sad fængslet og blev tortureret i Blåtårn,” fortæller museumsinspektør Mirja Thaulow, der er museumsinspektør ved Kongernes Samling og kurator for udstillingen.

”Vi fortæller historien, som den virkelig var på stedet, hvor det skete. Derfor vil man på egen krop kunne mærke, hvordan den trykkede stemning fra renæssancen stadig hænger tungt i luften,” siger hun.

Undervejs går turen også forbi de ikoniske gobeliner i Riddersalen på slottet.

”Danmarkshistoriske gobeliner pryder Riddersalens vægge og fortæller i festlige farver om kongernes store bedrifter. Særligt Christian 4. får lov til at folde sig ud – han står i forreste række, når krigen raser, sætter gang i fantastiske bygningsværker og får masser af børn. Men helt ude i gobelinens yderste kant, dør en kvinde på bålet, dømt for hekseri. På hans vagt,” forklarer Mirja Thaulow.

Oplev ægte minderitual udført af moderne heks
Selvom det er mange år siden, Christian 4. gennemførte de brutale hekseprocesser i Danmark i 1600-tallet, er magien ikke død i dagens Danmark. Som noget ganske særligt inviteres man derfor til at opleve, når den moderne heks Stella Nielsen udfører et minderitual.

”Den hvide, helbredende magi lever stadig i dagens Danmark. Faktisk er vi en del hekse, der praktiserer magi. For at ære dem, der blev dømt til døden som hekse og troldkyndige i 1600-tallet, vil jeg udføre et minderitual, man kan overvære,” siger heks Stella Nielsen.

”Minderitualet er stemningsfuldt og sansemættet, og det står i det spirende forårstegn med varsel om nye begyndelser,” forklarer hun.

Ved ritualet vil der være levende musik, duftende olier, frø som man kan plante, vin som kan smages og lidt at spise.

Læs mere her: https://www.christiansborgslot.dk/billetter/

FAKTABOKS: Rundvisning og hekseritual på Christiansborg Slot
”Rundvisning og hekseritual i Magt & Magi” finder sted på Christiansborg Slot i weekenden 22. og 23. marts 2025. Til særarrangementet bliver man klogere på hekseprocesserne under Christian 4. og oplever et hekseritual udført af den moderne heks Stella Nielsen.

Kontakter

Billeder

Christiansborg Slot inviterer med på en helt særlig rundvisning, hvor man oplever hekseudstillingen ”Magt & Magi”, ser hekse i gobelinerne i Riddersalen, og oplever et minderitual udført af en moderne heks.
Christiansborg Slot inviterer med på en helt særlig rundvisning, hvor man oplever hekseudstillingen ”Magt & Magi”, ser hekse i gobelinerne i Riddersalen, og oplever et minderitual udført af en moderne heks.
Karoline Lieberkind for Christiansborg Slot, Kongernes Samling.
Download
Som en del af særarrangementet udfører den moderne heks Stella Nielsen et minderitual til ære for dem, der blev dømt til døden som hekse og troldkyndige i 1600-tallet.
Som en del af særarrangementet udfører den moderne heks Stella Nielsen et minderitual til ære for dem, der blev dømt til døden som hekse og troldkyndige i 1600-tallet.
Christiansborg Slot, Kongernes Samling.
Download
Minderitualet, Stella Nielsen udfører, vil være stemningsfuldt og sansemættet, og det står i det spirendeforårs tegn med varsel om nye begyndelser.
Minderitualet, Stella Nielsen udfører, vil være stemningsfuldt og sansemættet, og det står i det spirendeforårs tegn med varsel om nye begyndelser.
Christiansborg Slot, Kongernes Samling.
Download

Om Kongernes Samling

Kongernes Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på vores fem slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.

Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Koldinghus åbner stor udstilling om H.M. Dronning Margrethes kirketekstiler22.10.2026 16:36:20 CEST | Pressemeddelelse

Fra 4. juni 2027 kan besøgende på Koldinghus opleve udstillingen TROENS TRÅD – H.M. Dronning Margrethes kirketekstiler. Udstillingen samler omkring 30 af Dronning Margrethes kirketekstiler og fortæller historien om Dronning Margrethes arbejde med at skabe messehagler, bispekåber og altertekstiler med broderier og patchwork til kirker i Danmark, Grønland og udlandet. Med værker, skitser, syprøver og personlige fortællinger åbner udstillingen døren til et kunstnerisk virke, hvor tro, farver, symbolik og håndværk går hånd i hånd.

Dronningen åbner Christian 4.s nyrestaurerede vinterstue på Rosenborg Slot22.10.2026 13:48:12 CEST | Pressemeddelelse

Torsdag 5. november kl. 16.30 åbner H.M. Dronning Mary officielt Vinterstuen på Rosenborg Slot efter tre års restaurerings- og forskningsarbejde. Restaureringen har omfattet rummets historiske udsmykning, herunder næsten 100 malerier, det rigt udskårne panelværk og kaminen, og giver samtidig ny viden om et af de mest autentisk bevarede rum fra Christian 4.s tid. Åbningsarrangementet er for inviterede og for pressen.

Dronning Mary bærer Dronning Alexandrines safirsmykke for første gang20.10.2026 08:17:28 CEST | Pressemeddelelse

For første gang har H.M. Dronning Mary båret Dronning Alexandrines historiske safirsmykke som diadem og den tilhørende broche på et armbånd. Dermed er et smykke med mere end 125 års kongelig historie igen taget i brug af en dansk dronning. I et tæt samarbejde mellem H.M. Dronning Mary, Den Kongelige Samling og smykkedesignerne Diana Holstein og Hanan Emquies fra Emquies-Holstein er der udviklet nye, fuldt reversible monteringer, som gør det muligt at bære det historiske safirsmykke på flere forskellige måder. Fra 24. oktober 2026 kan smykket ses på Amalienborgmuseet, når Dronningen ikke bærer det ved officielle lejligheder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye