Fødevareministeren styrker dansk eksport: Besøger De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien
I denne uge står fødevareminister Jacob Jensen (V) i spidsen for en dansk erhvervsdelegation til De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien. Formålet med erhvervsfremstødet er at styrke handels- og samarbejdsrelationer, der fremmer dansk eksport af fødevarer og landbrugsteknologier.
De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien er vækstmarkeder med stor efterspørgsel på fødevaresikkerhed, bæredygtighed og innovative løsninger.
Det kommercielle forhold til De Forenede Arabiske Emirater står med en samlet eksport på 18,4 mia. DKK i 2023 stærkt, og viser hvordan danske løsninger er efterspurgt i hele regionen.
Danmark og Saudi-Arabien har også et stærkt kommercielt forhold, der i 2023 udmøntede sig i en samlet dansk eksport til landet på 11,2 mia. DKK.
Danmark har en position som en af de globale ledere inden for fødevaresikkerhed, økologi og bæredygtighed. Ministeren vil derfor sætte fokus på danske virksomheders innovative tilgang til klima- og fødevaresikkerhed i en region, hvor bæredygtige fødevareløsninger er mere relevante end nogensinde.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V):
"I Danmark har vi gennem årtier Danmark været førende inden for fødevaresikkerhed, økologi og bæredygtighed. Både De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien er i gang med en omfattende omstilling mod en mere diversificeret og grøn økonomi, hvor danske fødevareløsninger og landbrugsteknologier har potentiale til at spille en endnu større rolle. Danske virksomheder er allerede anerkendt for deres kvalitet og bæredygtige løsninger, og der er et stort potentiale i et tættere samarbejde. Jeg ser frem til at styrke vores relationer og åbne nye muligheder for dansk erhvervsliv."
Program
Ministeren deltager i en række møder og arrangementer, der skal fremme dialogen mellem danske og mellemøstlige virksomheder og myndigheder.
Programmet omfatter blandt andet:
• Åbningen af den danske pavillon ved verdens største fødevaremesse, Gulfood i Dubai, hvor danske virksomheder præsenterer deres løsninger.
• Møder med politiske aktører som De Forenede Arabiske Emiraters Ministerium for Klimaændringer og Miljø samt Saudi-Arabiens Ministerium for Miljø, Vand og Landbrug.
• Besøg hos centrale danske virksomheder i regionen, herunder Arla og Novonesis.
• Deltagelse i netværksarrangementer og seminarer, der samler danske og mellemøstlige virksomheder for at styrke partnerskaber og eksportmuligheder.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbruget har nedbragt sin gæld med 50. mia. kr.16.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Indtjeningen i landbruget har generelt været høj de seneste år, og landbruget har formået at nedbringe gælden. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) ser derfor god grund til optimisme på landbrugets vegne.
Stor interesse for udvikling af fremtidens fødevareproduktion10.4.2025 16:02:15 CEST | Pressemeddelelse
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har i årets første ansøgningsrunde modtaget ansøgninger om tilskud til over 50 projekter fra forskere, fødevareproducenter, landmænd og folk med gode grønne idéer svarende til mere end 350 mio. kroner.
Tag med ud og fisk – men husk fisketegnet8.4.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Lystfiskersæsonen står for døren, og Danmark byder på rigtig mange gode fiskeoplevelser. Mange danskere holder af lystfiskeriet, men desværre er salget af fisketegn faldet det sidste år. Fiskeriministeren håber på, at flere vil pakke fiskestangen, købe fisketegnet og komme afsted.
Ny aftale åbner kæmpe marked for danske fødevarevirksomheder på økologiområdet5.4.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny handelsaftale mellem EU-Kommissionen og Japan betyder, at parterne anerkender hinandens økologistandarder for en række produkter. Det betyder, at eksempelvis danske økologiske mejeriprodukter snart kan markedsføres som økologiske i Japan.
Fødevareminister vil fjerne ni bekendtgørelser28.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) er nu klar til at ophæve ni bekendtgørelser og omkring 60 administrative forskrifter. Det sker på baggrund af en større gennemgang af regelgrundlaget på ministerområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum