Kom med til en gratis og oplysende temaaften om fremtidens ældrepleje
Ældrerådet og Social og Ældreudvalget inviterer alle interesserede borgere til temaaften om fremtidens ældrepleje under overskriften: Dyster fremtid eller en vej mod nye løsninger? Hør blandt andet ældreministeren fortælle om ældreloven, bliv klogere på hvordan velfærdsteknologi og civilsamfund kan supplere ældreplejen og slut af med gode samtaler over aftensmaden.

Vi bliver mange flere +80-årige over de nærmeste år – og samtidig står vi over for en stor mangel på velfærdsmedarbejdere. Tallene peger dermed mod dystre fremtidsudsigter for ældreplejen i Danmark. Men med nye udfordringer kommer også nye, mulige løsninger på banen. Reformer, velfærdsteknologi og et styrket samarbejde med civilsamfundet er blandt de tiltag, der allerede er i gang – også i Assens Kommune.
Men hvad betyder det egentlig for os alle sammen – og er det nok? Det kan du blive klogere på med fire spændende oplæg:
Ældreloven – De politiske visioner bag v. Mette Kierkgaard, Ældreminister
Fremtidens ældrepleje – Status, udfordringer og nødvendige løsninger v. Pia Kjellberg, projektchef i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Ældreloven set fra Danske Ældreråds perspektiv v. Inger Møller Nielsen, formand for Danske Ældreråd
Sammen om fremtidens ældrepleje – Styrket samarbejde mellem kommune og civilsamfund v. Marie-Louise Gotholdt, national chef for Røde Kors
Det er Ældrerådet og Social og Ældreudvalget i Assens Kommune, der står bag temaaftenen, og de to formænd er ikke i tvivl om, at det bliver nogle både vigtige og givende timer.
”Vi er meget glade for, at de fire oplægsholdere, har sagt ja til at komme og bidrage til samtalen om fremtidens ældrepleje. Når borgere, politikere og frivillige sammen bliver klogere på både udfordringer og nye løsninger, får vi et godt fundament for både at kunne forventningsafstemme og samarbejde. Udfordringerne kan vi nemlig kun løse i fællesskab,” siger formand for Social og Ældreudvalget i Assens Kommune, Poul-Erik Svendsen.
”Jeg ser frem til et spændende møde, hvor vi forhåbentlig kan få nye ideer til at løse de store problemer, vi står over for. Vi er i Assens Kommune – på grund af dygtige medarbejdere og ledere - nået langt, men der vil stadig være udfordringer med øget samarbejde med civilsamfundet og med implementeringen af nye teknologiske løsninger. Jeg er også spændt på at høre, hvordan man på det landspolitiske niveau vil sikre, at de gode intentioner ikke sander til i bureaukrati på grund af uheldige enkeltsager, for de vil komme”, siger formand for Ældrerådet i Assens Kommune Jørgen Nyberg Larsen.
Temaaftenen ligger i forlængelse af Assens Kommunes halvårlige Seniorlivsmesse, som denne gang foregår i Glamsbjerg. Seniorlivsmessen er et alternativt til forebyggende hjemmebesøg, hvor seniorer kan finde inspiration i de mange muligheder, der er for at være aktiv i Assens Kommune. Typisk er der omkring 300 deltagere.
Hele programmet for temaaftenen:
16.00-16.30: Gratis kaffe og kage med musikalsk indslag v. Vi Danseglade
16.30: Temaaftenen åbnes.
16.30-16.45: Velkomst v. Social og Ældreudvalgsformand Poul-Erik Svendsen & Ældrerådsformand Jørgen Nyberg Larsen.
16.45-18.50: Præsentationer
- 16.45-17.15: Ældreloven – De politiske visioner bag v. Mette Kierkgaard, Ældreminister
- 17.15-17.45: Fremtidens ældrepleje – Status, udfordringer og nødvendige løsninger v. Pia Kjellberg, projektchef i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- 17.45-18.15: Ældreloven set fra Danske Ældreråds perspektiv v. Inger Møller Nielsen, formand for Danske Ældreråd
- 18.15-18.45: Sammen om fremtidens ældrepleje – Styrket samarbejde mellem kommune og civilsamfund v. Marie-Louise Gotholdt, national chef for Røde Kors
Præsentationerne rundes af med muligheden for at stille oplægsholderen spørgsmål til præsentationen.
18.50-19.00: Afrunding v. Social og Ældreudvalgsformand Poul Erik Svendsen & Ældrerådsformand Jørgen Nyberg Larsen.
19.00-19.30: Servering af let aftensmad fra Assens Madservice.
Det praktiske:
Tid: Den 19. marts 2025 kl. 16.30-19.30.
Sted: Glamsbjerg Fritidscenter. Mågevej 7, 5620 Glamsbjerg.
Borgertilmelding: Tilmeld senest den 5. marts via www.assens.dk/temaaften
Læs mere om Seniorlivsmessen her: https://www.assens.dk/borger/sundhed-og-omsorg/aeldre/seniorlivsmesse-det-gode-liv-skaber-vi-sammen
Kontakter
Poul-Erik SvendsenFormand for Social og ÆldreudvalgetAssens Kommune
Tlf:29 20 12 00Jørgen Nyberg LarsenFormand for Ældrerådet
Tlf:27 24 56 91For praktiske spørgsmål: Nanna Kousgaard MortensenUdviklingskonsulent
Tlf:64 74 62 94nakom@assens.dkBilleder
Links
Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Lea og 47 andre unge er klar til juniormesterlære i Assens Kommune5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra det kommende skoleår træder den nye juniormesterlæreordning i kraft. Udskolingseleverne får dermed mulighed for at tage en mere praktisk og erhvervsrettet afgangseksamen, hvor 1-2 dage om ugen tilbringes i praktik i en virksomhed. Den mulighed er der 48 elever i de kommende 8. og 9. klasser i Assens Kommune, der gerne vil benytte sig af.
Jordfordeling til nyt vådområde er kommet på plads29.4.2025 10:15:38 CEST | Nyhed
Nu er et nyt natur- og vådområde på 124 ha på vej ved Frøbjerg og Orte. Og takket være et fantastisk samarbejde, er jordfordelingen kommet på plads på rekordtid for et projekt af denne størrelse.
Ældrelov: Assens Kommune ruster sig til helhedsplejen med helt ny organisering9.4.2025 11:44:39 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli træder den nye Ældrelov i kraft. Med den følger nye pleje- og omsorgsforløb, som Social- og Ældreudvalget i Assens Kommune har sendt i høring. Og nu er planen for den administrative organisering også på plads med 4 nye helhedsplejegrupper, hvor hjemmeplejens enheder og sygeplejen samles.
Ny borgerrådgiver ansat i det Nord-Vestfynske1.4.2025 11:59:32 CEST | Pressemeddelelse
Maiken Hansen er netop ansat som ny borgerrådgiver i Assens, Middelfart og Nordfyns Kommuner med start 1. maj 2025. Det står klart efter, at byrådene i alle tre kommuner har godkendt ansættelsen af Maiken Hansen.
400.000 havørreder sættes ud på Fyn – og det bliver ikke sidste gang31.3.2025 10:25:02 CEST | Pressemeddelelse
Havørred Fyns årlige udsætning af små havørreder på Fyn og Øerne gentages for 35. gang fra d. 7.-10. april, hvor næsten 400.000 såkaldte smolt slippes løs i de fynske vandløb. Det sker som resultat af et kæmpestort frivilligt engagement, og det kommer også til at ske de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum