Teenagepiger 'shitposter' og finder frirum (og bedre trivsel) på sociale medier
19.2.2025 10:32:49 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at unge bruger sociale medier til at skabe trivsel og åndehuller i hverdagen gennem ’shitposting’. Det er vigtige resultater, fordi skærmdebatten ifølge post.doc på Aalborg Universitet Søren Christian Krogh ofte er meget unuanceret i forhold til unges trivsel.

Et grimt billede. Et billede af et ansigt, hvor kun panden er synlig. Et billede af en gade, der symboliserer ’jeg er på vej’.
Unge deler dagligt et hav af billeder med hinanden, som voksne vil kalde for billeder af dårlig kvalitet eller deciderede ligegyldige. Men der er faktisk et formål.
De unge ’shitposter’, og de gør det helt bevidst. Særligt teenagepiger gør det for at skabe et frirum på de sociale medier, hvor de kan være lige præcist dem, de er. Det viser en ny forskningsartikel fra forskere på Aalborg Universitet.
Ifølge Søren Christian Krogh, post.doc. på Aalborg Universitet, der er én af forskerne bag artiklen, så er der en grund til, at tendensen vinder mere ind hos nutidens unge på sociale medier som fx Snapchat. Tendensen er netop et eksempel på, hvordan de unge – særligt pigerne – bruger skærmen og de sociale medier positivt til at skabe plads, handlingsrum og nærvær til sig selv.
”Via ’shitposting’ vinder de unge i dag handlingsrum til at udtrykke sig og være dem de er i den hverdag, de lever i. Et handlingsrum som vel og mærket står i skarp kontrast til de perfekthedsidealer, som hersker mange andre steder på sociale medier. Det interessante ved ’shitposting’ er, at de unge finder plads og udfoldelsesmuligheder ved at ’shitposte’ til hinanden. Samtidigt er det også et godt eksempel på, at begreberne skærm og skærmtid er problematiske begreber,” siger Søren Christian Krogh.
Skærmdebatten skal nuanceres
Derfor mener han også, at vi skal blive bedre til at nuancere skærmdebatten, så vi får øje på de positive sider.
”Hvis vi vil blive klogere på de negative og positive måder, som skærme påvirker unge, bør vi i langt højere grad diskutere, hvad skærmene bruges til fremfor blot en diskussion om skærm eller ej”.
Shitposting-fænomenet startede før Snapchats begyndelse og var oprindeligt en del af en særlig subkultur på nettet, hvor visse personer tilføjede billeder af dårlig kvalitet til online samtaler på platforme såsom Facebook.
Det skete helt uden, at indholdet på nogen måde bidrog til samtalen med andet end kaos og forvirring blandt dem, som ikke kendte til denne form for internetironi. I dag foregår shitposting blandt unge skjult i de såkaldte ’private stories’ på Snapchat. Man shitposter dermed kun til udvalgte, nære få.
”De unge vil skabe et uperfekt rum ved at sende ligegyldige billeder og billeder i dårlig kvalitet til hinanden, og i det frirum er der er ikke nogen forventninger, de skal leve op til. Her kan de bare være sig selv. Det skaber en tættere relation og en følelse af at være forbundet og være sammen, selvom man sidder hver for sig bag hver sin skærm,” lyder det fra Søren Christian Krogh.
Fakta
- Forskerne har interviewet 80 elever fra hhv. 7.-9. klasse på fire socioøkonomisk- og geografisk forskelligartede folkeskoler.
- Shitposting foregår i private storys på Snapchat
- Både drenge og piger ’shitposter’, men forskningsprojektet viser, at ’shitposting’ primært er en pige-ting. Pigerne fortæller i interviews, at de ’shitposter’, mens drengene fortæller, at pigerne ’shitposter’.
Kontakter
Charlotte Tybjerg SørensenJournalist og presserådgiverAalborg Universitet, AAU Kommunikation
Tlf:93562069ceso@adm.aau.dkSøren Christian KroghPh.d., PostdocAalborg Universitet, Institut for Kultur og Læring
Tlf:99402766sck@ikl.aau.dkFølg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Forskere finder fartgrænsen for universets hurtigst roterende objekter11.11.2026 12:15:00 CET | Pressemeddelelse
De hurtigste neutronstjerner drejer mere end 700 gange rundt i sekundet. Efter 40 års forgæves jagt på endnu hurtigere eksemplarer har en dansk forsker fundet forklaringen: Naturen kan - måske - ganske enkelt ikke skabe dem.
Livet efter hjertestop er ikke nødvendigvis så dårligt, som mange frygter11.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet udfordrer forestillingen om, at et liv efter hjertestop uundgåeligt er præget af lav livskvalitet. Selvom ældre overlevere ofte får flere fysiske begrænsninger, vurderer de ikke nødvendigvis deres samlede livskvalitet lavere end deres jævnaldrende.
Oversete sociale kompetencer hos unge mænd med minoritetsbaggrund10.11.2026 09:30:14 CET | Pressemeddelelse
De bliver ofte beskrevet som et problem. Men mange unge mænd af anden etnisk herkomst end dansk udvikler særlige evner til at navigere mellem vidt forskellige miljøer, og det kan også ses som en stor styrke, viser ny forskning fra Aalborg Universitet.
Aalborg får et af Nordens mest avancerede laboratorier9.11.2026 13:19:16 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet investerer millioner i stort laboratoriemiljø, der samler forskere, studerende, startups og virksomheder. Laboratorierne skal styrke iværksætteri og gøre det lettere at omsætte forskning til virksomheder.
Fem ting du skal vide om COP 31 og klimakampen9.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
To af Aalborg Universitets – og Danmarks - førende eksperter på klima og energi svarer på, hvad der er det vigtigste at vide om klima, den grønne omstilling og de globale indsatser i forbindelse med COP31 i Antalya i Tyrkiet den 9. - 20. november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum