Sydbank skal have ny bestyrelsesformand
Efter næsten 10 år i Sydbanks bestyrelse har Lars Mikkelgaard-Jensen besluttet sig for at stoppe som formand og træde helt ud af bestyrelsen.

”Det har været en stor fornøjelse at sidde i Sydbanks bestyrelse. Det er en bank, der bygger på stærke grundværdier, dygtige medarbejdere og en sund økonomi, og vi har gennem de senere år oplevet en positiv udvikling på alle parametre,” siger Lars Mikkelgaard-Jensen, der mener, timingen for at stoppe er helt oplagt.
”Vi har netop gennemført et succesfuldt generationsskifte på posten som administrerende direktør, og den nye strategi er på plads. Banken står solidt og godt rustet til fremtiden, så det er et godt tidspunkt for mig at træde til side.”
Lars Mikkelgaard-Jensen har siddet i Sydbanks bestyrelse siden april 2015 og tiltrådte posten som formand i september 2019. Han træder endeligt ud af bestyrelsen i forbindelse med Generalforsamlingen d. 20. marts 2025. Herefter vil bestyrelsen konstituere sig med ny formand.
Lars Mikkelgaard-Jensen er uddannet Cand.polit. fra Københavns Universitet. Han har tidligere været Managing Director og bestyrelsesformand for IBM Denmark samt formand for Dansk Industri.
Han blev valgt ind i Sydbanks bestyrelse i april 2015 og tiltrådte som formand i september 2019.
Om Sydbank
Med rødder i det sønderjyske driver vi i dag en stærk og selvstændig landsdækkende bank, der kan og vil selv. For rygraden af dansk erhvervsliv og de privatkunder, der sætter pris på professionel rådgivning, er vi en bank for de fleste - men ikke den samme bank for alle. Gammeldags nærvær, ny teknologi - vi bruger det der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med rådgivning i øjenhøjde. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.
Sydbank - Danmarks Erhvervsbank
Følg pressemeddelelser fra Sydbank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sydbank A/S
Sydbank leverer solidt resultat i første kvartal7.5.2025 08:33:21 CEST | Pressemeddelelse
I et marked præget af økonomisk tilbageholdenhed leverer Sydbank et flot resultat for 1. kvartal 2025 – med en egenkapitalforrentning i toppen af den danske finansielle sektor, og med stigende kundetilfredshed, nettotilgang af kunder og styrket kapital under forvaltning.
Sydbank sætter 32-årig i spidsen for bankens digitale udvikling25.4.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Linette Damgaard Hansen får ansvaret for at realisere Sydbanks ambitioner inden for teknologi og innovation.
Sydbank får sin første kvindelige formand20.3.2025 19:43:41 CET | Pressemeddelelse
Ellen Trane Nørby overtager posten efter Lars Mikkelgaard-Jensen, som i februar annoncerede, at han stopper som formand i Sydbanks bestyrelse.
2024 blev det næstbedste år i Sydbanks historie26.2.2025 10:45:14 CET | Pressemeddelelse
På trods af global uro, nedskrivninger og faldende renter går det rigtig godt i Sydbank. Ifølge årsregnskabet, der netop er blevet offentliggjort, skyldes det stærke resultat især en stærk basisindtjening, hvor kunderne er gode til at investere.
Ny områdedirektør skal gøre Sydbank større i Nordjylland20.2.2025 12:55:12 CET | Pressemeddelelse
Anette Nielsen skal drive Sydbanks nordjyske vækst, når hun træder ind i rollen som områdedirektør i Nordjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum