Faktabaseret journalistik i høj kurs: Børsen leverer voksende overskud i 2024
19.2.2025 10:03:01 CET | Dagbladet Børsen A/S | Pressemeddelelse
I dag offentliggjorde Børsen sin årsrapport med et voksende overskud i 2024. Resultatet kan tilskrives en satsning på at være Danmarks mest faktabaserede medie, mener ansvh. chefredaktør og adm. direktør for Børsen Bjarne Corydon.

Børsen tog hul på 2024 med at være 10 mio. kr. bagud på grund af en permanent reduktion af mediestøtten på 5 mio. kr. og engangsindtægter i 2023-regnskabet på yderligere 5 mio. kr. På trods af det formåede Børsen alligevel at levere en større indtjening i 2024 med et overskud (EBITA) på 52,4 mio. kr.
Samtidig var der både vækst i den samlede omsætning på 320,9 mio. kr. og i abonnementsindtægterne, når man korrigerer for den store engangseffekt i 2023. Annonceindtægterne var samlet set mindre, men Børsens resultat var også på dette forretningsområde klart stærkere end markedets. Dertil kom stigende indtægter fra Børsens øvrige forretningsområder, som f.eks. uddannelse og events.
Ansvh. chefredaktør og adm. direktør Bjarne Corydon udtaler:
”Børsens 2024-resultat er det stærkeste i nyere tid. Alle medarbejdere på Børsen har virkelig god grund til at føle en dyb stolthed over det, som vi sammen har leveret. Vi bryder igen trenden i en ellers kriseramt mediebranche og leverer vækst fra et i forvejen førende udgangspunkt – i et år, hvor vi ellers var 10 mio. kr. bagud allerede fra start.”
Styrket position
I starten af 2024 valgte Børsen at kommunikere eksplicit om sin position: ”Indsigt, du kan regne med.” Som led i dette blev der iværksat en større kampagne, som italesatte Børsens purpose om at fremme et kompetent demokrati igennem upartisk journalistik baseret på fakta.
”Vi satsede entydigt på at være Danmarks mest faktabaserede medie, sagde farvel til enhver form for ideologi og erklærede, at vores formål alene er et mere kompetent demokrati. Det er et publicistisk projekt, der går helt imod strømningerne andre steder – og som samtidig viser sig at være en meget bedre forretning end alternativet,” siger Bjarne Corydon.
Børsens fokus på faktabaseret journalistik er blevet endnu mere relevant i en tid, hvor danskernes bekymring for fake news stiger. En undersøgelse fra 2024, som Center for sociale medier, tech og demokrati står bag, viser, at 75 pct. af danskerne mener, at fake news svækker befolkningens tillid til danske nyhedsmedier.
Samtidig viser en undersøgelse, som Børsen fik udarbejdet af konsulentvirksomheden Wilke, at 45 pct. af danskerne mener, at deres tillid til et medies journalistik bliver svækket, hvis det har et politisk ståsted.
”Jeg ser Børsens stærke 2024-resultat som kundernes og markedets positive kvittering for, at vi fra starten af 2024 markant flyttede vores position i forhold til den 'gamle' opfattelse af Børsen og i forhold til resten af mediebranchen,” siger han.
I rapporten Danskernes brug af nyhedsmedier 2024, som Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet står bag, blev Børsen for femte år i træk vurderet som Danmarks mest troværdige privatejede medie.
Børsen har ikke fået kritik af Pressenævnet de sidste seks år.
Kontakter
For yderligere kommentarer kontakt Bjarne Corydon på tlf. 72 42 52 00
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Dagbladet Børsen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagbladet Børsen A/S
Børsen introducerer to nye medier: AdvisorBrief og ForsikringsBrief5.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Børsen lancerer i dag to nye branchemedier, som med Børsens kendte kvalitet skal servicere to komplekse brancher med overblik og indsigt.
Nobelprisvinder til danske virksomheder: Jeres frygt må ikke ødelægge Danmarks AI-forspring, innovationskraft og konkurrenceevne20.2.2026 08:55:51 CET | Pressemeddelelse
På McKinsey x Børsen Topmøde 2026 sætter Nobelprismodtager Philippe Aghion fokus på det tempo, danske virksomheder skal turde sætte i deres AI-omstilling. Virksomhedernes mod til at handle bliver afgørende for Danmarks AI-forspring, innovationskraft og konkurrenceevne.
Tidligere MI6-chef: Misinformation og cyberangreb rammer nu direkte i ledelsesrummet19.2.2026 13:03:52 CET | Pressemeddelelse
Fra Davos til Danmark: For første gang siden sin fratrædelse gæster tidligere MI6-chef Sir Richard Moore Danmark og sætter ord på vurderinger, der tidligere har været forbeholdt statslige beslutningstagere, og som nu har direkte konsekvenser for dansk erhvervsliv.
Yulia Navalnaya kommer til Danmark17.11.2025 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Sammen med blandt andre Mike Pompeo, Lars Løkke Rasmussen og Vestas topchef Henrik Andersen står Yulia Navalnaya på scenen, når politikere, Nato-topfolk, eksperter og erhvervsledere samles til det næsten udsolgte Copenhagen Security Summit, 8. december 2025.
Trumps tidligere udenrigsminister gæster Danmark på nyt topmøde om forsvar og sikkerhed8.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Svækkede alliancer og hybride angreb danner bagtæppe for et nyt topmøde, hvor Mike Pompeo og Lars Løkke Rasmussen mødes for at diskutere Europas sikkerhed og erhvervslivets rolle sammen med en række andre nøgleaktører som Jette Albinus, en af Danmarks mest markante militære profiler i Nato, og Jakob Stausholm, dansk topchef i den globale elite. Topmødet er åbent for publikum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum