Lederne: EPX’en løser udfordringer – men skaber samtidig nye

Her til aften har regeringen, SF og DF indgået en aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (EPX), som kombinerer boglig og praktisk undervisning. EPX har potentiale til at få flere unge end i dag videre på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Reformen har derudover til formål at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse eller en professionsrettet uddannelse, som efterspørges på både det offentlige og private arbejdsmarked.   

”Den nye EPX er et godt alternativ til de unge, som ikke ved, om de vil være fx faglærte, pædagog eller noget helt tredje. Den giver unge mulighed for at snuse til forskellige fagligheder, inden de vælger en bestemt uddannelsesretning,” siger Lars Bo Henriksen, politisk chef for uddannelse i Lederne, der er landets største faglige organisation for ledere.  

Men reformen skaber også nye udfordringer i form af øget ulighed andre steder i uddannelsessystemet. Som en del af den nye ungdomsuddannelsesaftale stiger karakteradgangskravet nemlig til det almene gymnasium (STX) og handelsgymnasium (HHX) fra 5,0 til 6,0. Det forhøjede karakterkrav betyder, at færre elever kan komme ind på gymnasierne, og det rammer især drenge fra provinsen, elever med udenlandsk herkomst og børn af ufaglærte forældre. 

“Vi har brug for alle hænder og hoveder på det danske arbejdsmarked, og med det nye karakterkrav lukker vi døren til en lang række uddannelser for en del af ungdommen, der måske har brug for et år ekstra eller en hjælpende hånd til at finde ind på rette hylde, så talentet kan få lov at folde sig ud. Det er både ærgerligt for fremtidens arbejdsmarked og heller ikke rimeligt over for den enkelte,” siger Lars Bo Henriksen. 

Reformen af ungdomsuddannelserne træder ifølge aftalen i kraft i 2030, og det vil også til den tid være muligt at blive faglært direkte efter 9. klasse som i dag.