Skriveforlaget

Mænd: Det kan ikke svare sig at være følsom

Del

Cirka 20 % af danske mænd er mere følsomme end gennemsnittet. Hverken arbejdspladsen, i ægteskabet eller blandt venner oplever disse mænd at passe ind. En oplevelse af, at det er forkert ikke at være fremadstormende, og at der ikke er plads til følsomhed, får dem til at gemme den side af vejen, selvom det skaber mistrivsel, stress og depression. Psykoterapeut og forfatter Jane Lee har i en årrække arbejdet med følsomme mænd i sin konsultation, og nu har hun samlet råd og erfaringer i bogen Manual til følsomme mennesker, som giver ideer og indspark til, hvad mændene selv kan gøre.

Manual til følsomme mennesker udkommer den 6. marts
Manual til følsomme mennesker udkommer den 6. marts

”Langt størstedelen af de mænd, der kommer i min konsultation, mener ikke, at det kan svare sig for dem at være følsomme. Deres refleksive tilgang til sig selv og deres omgivelser har ikke værdi i en kultur, hvor det stadig forventes, at mænd er ’fremadbrusende og erobrende’,” siger Jane Lee.

Trist at følsomme mænd gemmer deres ressourcer af vejen

”Evnen til empati, indlevelse og til at indgå i dialog skal bringes i spil og anerkendes. De følsomme medarbejdere er en gave for virksomhederne, fordi de ofte er kreative, dygtige til at samarbejde, analytiske og gode til at fordybe sig,” mener Jane Lee.

Jane Lee har god erfaring med at guide mænd i retning af at omfavne og lære at bruge deres følsomhed og opfatte den som den ressource, den i virkeligheden er.

Et eksempel fra Jane Lees konsultation er Jørgen, der overvejer at blive selvstændig inden for sit erhverv. Han er ikke i tvivl om sin faglighed, men han er bange for, at han ikke har nok gennemslags-kraft. Jørgen har alle de typiske egenskaber for den følsomme mand. Han er venlig, empatisk, omsorgs-fuld og ikke mindst ordentlig, men han er i tvivl, om han kan modstå den højtråbende konkurrence-adfærd, der er i hans erhverv. Men der er ingen grund til hans tvivl. Ordentlighed er i høj kurs.

”Alle mænd har følelser, og hvis vi tør begynde at anerkende det og lade drenge sætte ord på, at ting kan gøre ondt, eller man bliver ked af det, er vi langt. Den følsomme mand er hjælpsom, generøs og har ofte en højere moral end gennemsnittet. Han skal fremhæves i stedet for at gemmes væk. Det er en anden form for maskulinitet end den stereotype – men den er guld værd,” mener Jane Lee.

Ny bog er skrevet for at hylde følsomhed, nærvær og som modgift til stress og forkerthed

Mange af de bøger, der er skrevet om følsomme mennesker, er skrevet af kvinder til kvinder. I sin bog Manual til følsomme mennesker skriver Jane Lee i lige så høj grad til mænd som til kvinder, når hun i korte afsnit guider med råd og erfaringer gennem alt fra hverdagsudfordringer til dybe, eksisten-tielle spørgsmål om identitet grænser og selvværd.

Jane Lee er psykoterapeut, supervisor og vejleder i human ernæring, og hun kombinerer sin viden om krop og sind i sin helhedsorienterede terapi. Og så er hun også selv et følsomt menneske.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Jane Lee er forfatter til bogen: Manual til følsomme mennesker, der udkommer den 6. marts.
Jane Lee er forfatter til bogen: Manual til følsomme mennesker, der udkommer den 6. marts.
Download

Vedhæftede filer

Links

Om Skriveforlaget:

Skriveforlaget er Danmarks mest erfarne medudgiverforlag. Skriveforlaget blev stiftet i 2008 og er nu ejet af det traditionelle forlag Egolibris.

Følg pressemeddelelser fra Skriveforlaget

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Skriveforlaget

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye