Region Midtjylland og VUC indgår partnerskab for at styrke voksenuddannelser
Ny aftale sætter retning for kompetenceudvikling i hele regionen.

Regionsrådet i Midtjylland har godkendt en ambitiøs partnerskabsaftale med regionens voksenuddannelsescentre (VUC'er), der skal styrke efter- og videreuddannelsesindsatsen markant.
Aftalen sætter fokus på at forbedre borgernes basale færdigheder inden for læsning, regning og IT, samt øge deltagelsen på voksenuddannelser. Med et mål om at øge antallet af kursister fra 12.000 til 18.000 inden 2027, lægger aftalen op til en intensiv indsats for at ruste regionens arbejdsstyrke til fremtidens udfordringer.
-Vi står over for en afgørende udfordring, når det kommer til at sikre en kompetent og omstillingsparat arbejdsstyrke. Med denne partnerskabsaftale tager vi et vigtigt skridt i den rigtige retning. Vi investerer i vores borgeres fremtid og regionens konkurrenceevne ved at styrke de basale færdigheder, som er fundamentet for livslang læring og tilpasning til et arbejdsmarked i konstant forandring, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Virksomheder og uddannelse går hånd i hånd
Et nøgleelement i partnerskabsaftalen er etableringen af en regional alliance, der skal bringe virksomheder og uddannelsesinstitutioner tættere sammen. Formålet er at skabe en systematisk tilgang til at opkvalificere medarbejdere og styrke uddannelsesindsatsen i samarbejde med erhvervslivet.
Behovet for opkvalificering er markant. I Danmark mangler ca. 18% af den voksne befolkning basale læsefærdigheder, ca. 17% mangler basale regnefærdigheder, og cirka 23% mangler basale IT-kompetencer. Partnerskabsaftalen adresserer disse udfordringer gennem en målrettet indsats, der skal sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud af voksen- efter- og videreuddannelse i hele regionen.
-Partnerskabet er ikke bare ord på papir, det er startskuddet til et nyt samarbejde mellem uddannelse og erhvervsliv i vores region. Ved at koble virksomhedernes behov direkte sammen med vores uddannelsesindsats, skaber vi en dynamisk model for kompetenceudvikling, der vil gavne både arbejdstagere og arbejdsgivere og dermed styrker vores region på alle fronter, siger Bent B. Graversen (V), formand for udvalget for regional udvikling.
Med partnerskabsaftalen forpligter både Region Midtjylland og VUC’erne sig til at styrke voksenuddannelserne og gøre det lettere for borgere og virksomheder at få adgang til relevante uddannelsesforløb. Indsatsen bliver løbende fulgt og tilpasset, så den matcher arbejdsmarkedets behov og sikrer en vedvarende udvikling af kompetencer i hele regionen.
Sådan styrker partnerskabet voksenuddannelserne
Partnerskabsaftalen mellem Region Midtjylland og VUC fokuserer på tre samarbejdsområder:
- Løft af basale færdigheder: Opsøgende arbejde, øget udbud og målrettede initiativer for grupper som bl.a. unge sårbare og udenlandsk arbejdskraft.
- Regional alliance: Et samarbejde med virksomheder for systematisk opkvalificering af medarbejdere og styrkelse af uddannelsesindsatsen.
- Projektet "Next Step": Støttet af regionens uddannelsespulje og fokuseret på digitalisering, grøn omstilling og kompetenceløft for kortuddannede, ufaglærte og faglærte.
Nøgleord
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Bent B. Graversen (V)Formand, Udvalg for Regional Udvikling og medlem af Udvalg for Lighed i Sundhed
Tlf:2020 3059bent.graversen@rr.rm.dklink.rm.dk/BentBGraversenPressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerKontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Billeder

Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
25 mio. kroner til behandling tæt på borgerne22.5.2025 13:29:43 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland på vej med bl.a. sygebesøgsbiler og mere it-behandling i eget hjem.
Botilbud i Gødvad for borgere med autisme udvides for 26 mio. kr.21.5.2025 15:46:38 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Midtjylland har netop frigivet en anlægsbevilling, der skal bruges på at udvide et regionalt autismebotilbud, der er beliggende i Silkeborg Kommune.
25 millioner til udvikling af ungdomsuddannelser i Midtjylland21.5.2025 15:17:20 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland støtter 19 projekter, der skal styrke alt fra grøn omstilling til samarbejde mellem skole og erhvervsliv.
Mindre solo og mere sammen: Nyt mobilitetsprojekt i Skejby skal få medarbejdere til at flytte sig smartere5.5.2025 09:28:52 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland og fem store arbejdspladser i Skejby går sammen om en ny kampagne, der skal få medarbejdere til at droppe solokørslen og vælge cyklen, samkørsel, letbanen eller bussen i stedet.
Ny økonomidirektør til Region Midtjylland1.5.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søren Heldgaard Olesen bliver ny økonomidirektør i Region Midtjylland fra den 1. juni 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum