Region Midtjylland

Fem finalister kæmper om Landsbyprisen 2025

Del

Se hvilke landsbyer i Region Midtjylland, der er med i opløbet om Landsbyprisen på 150.000 kroner.

Fem landsbyer er nu udvalgt til at kæmpe om Region Midtjyllands Landsbypris og de 150.000 kroner, der følger med.
Fem landsbyer er nu udvalgt til at kæmpe om Region Midtjyllands Landsbypris og de 150.000 kroner, der følger med. Grafik: Region Midtjylland

Rekordmange landsbyer har søgt om Region Midtjyllands Landsbypris. Hele 14 landsbyer har i år sendt en ansøgning. Det vidner om et stort engagement og en imponerende indsats for lokal udvikling i regionen. Nu er fem finalister udvalgt til at kæmpe om den eftertragtede pris.

Nytænkning, fællesskab og bæredygtig udvikling. Det er nøgleordene for de fem finalister, der nu er udvalgt til at konkurrere om Region Midtjyllands Landsbypris 2025. Gludsted, Røgen, Kloster, Gjerrild og Gl. Rye har hver især vist, hvordan mindre samfund kan skabe positive forandringer og styrke lokalområdet.

-Vi har oplevet en stærk interesse i år. Ansøgerne har vist et særdeles højt niveau og stor kvalitet, så der har været tæt løb mellem deltagerne. Årets finalister viser en imponerende mangfoldighed i deres tilgange til landsbyudvikling. Det er tydeligt, at vores landsbyer er i front, når det gælder om at skabe levedygtige lokalsamfund, siger formand for Udvalget for Regional Udvikling, Bent B. Graversen (V).

Anerkendelse og økonomisk boost

Vinderen af Landsbyprisen modtager ikke kun anerkendelse, men også 150.000 kroner til at realisere nye fælles, projekter i landsbyen. Prisen er en vigtig del af regionens indsats for at støtte udviklingen i landdistrikterne.

-Landsbyprisen handler om at sætte fokus på de gode eksempler og inspirere andre. Vi ser, hvordan disse samfund ofte er foregangsbilleder inden for bæredygtighed og lokal udvikling. Det er præcis den slags initiativer, vi ønsker at fremhæve og støtte som region, siger udvalgets næstformand, Henrik Qvist (EL).

Regionsrådet vil d. 23. april afgøre, hvem der løber med sejren, baseret på en indstilling fra et fagligt panel. Ved finalearrangementet præsenterer finalisterne deres projekter for regionsrådets medlemmer. Inden da vil hver finalist få produceret en kort præsentationsvideo, som offentliggøres i begyndelsen af april og op til den endelige afgørelse.

Disse landsbyer har ansøgt om Landsbyprisen 2025

I alt 14 landsbyer fra Region Midtjylland har ansøgt om Landsbyprisen 2025. Ansøgerne spænder bredt geografisk og repræsenterer en række forskellige initiativer inden for fællesskab, bæredygtighed og lokal udvikling.

Ansøgende landsbyer:

  • Silkeborg Kommune: Gjern
  • Ikast-Brande Kommune: Gludsted
  • Favrskov Kommune: Røgen
  • Favrskov Kommune: Voldum
  • Ringkøbing-Skjern Kommune: Kloster
  • Lemvig Kommune: Ramme-Lomborg
  • Viborg Kommune: Løgstrup
  • Syddjurs Kommune: Balle
  • Norddjurs Kommune: Gjerrild
  • Holstebro Kommune: Sevel
  • Holstebro Kommune: Nr. Felding
  • Skive Kommune: Oddense
  • Herning Kommune: Feldborg
  • Skanderborg Kommune: Gl. Rye

Nøgleord

Kontakter

Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet

Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.

link.rm.dk/Regionsr%C3%A5detsmedlemmer

Billeder

Når lokalsamfund står sammen, skabes der nye muligheder – for fællesskab, udvikling og en bæredygtig fremtid.
Når lokalsamfund står sammen, skabes der nye muligheder – for fællesskab, udvikling og en bæredygtig fremtid.
Foto: Niels Åge Skovbo
Download
Små samfund med store ambitioner – landsbyerne i Region Midtjylland udvikler sig med nye initiativer og stærke fællesskaber.
Små samfund med store ambitioner – landsbyerne i Region Midtjylland udvikler sig med nye initiativer og stærke fællesskaber.
Foto: Region Midtjylland
Download
Fem landsbyer er nu udvalgt til at kæmpe om Region Midtjyllands Landsbypris og de 150.000 kroner, der følger med.
Fem landsbyer er nu udvalgt til at kæmpe om Region Midtjyllands Landsbypris og de 150.000 kroner, der følger med.
Grafik: Region Midtjylland
Download

Om Region Midtjylland

Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.

Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.

Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye