Naturfagsmaraton i Kerteminde Kommune: Elever stopper tøjspild og bygger satellitter til naturfagskonkurrence
Den 20. februar dyster 300 elever fra Kerteminde Kommune om trofæet i Naturfagsmaraton, som Naturvidenskabernes Hus står bag. I år deltager flere end 22.000 elever i 5. og 6. klasse på landsplan.

Den 20. februar mødes 300 elever fra 5. og 6. klasser i Kerteminde Kommune til årets Naturfagsmaraton i Kerteminde Hallen, Hal 1. Her får eleverne endelig mulighed for at fremvise og demonstrere deres løsninger på fire forskellige opgaver, som de har forberedt hjemme på skolen til den store konkurrencedag. De har blandt andet bygget en model af en satellit og lavet en kampagne for at stoppe tøjspild.
”Med Naturfagsmaraton vil vi øge elevernes faglige motivation og interesse for naturfag og teknologi. De bliver klogere på aktuelle udfordringer og oplever, at de kan gøre noget ved dem. Det er med til at give eleverne håb og handlekraft og en bevidsthed om, at også de kan være med til at bidrage til fremtidens løsninger, når det gælder bæredygtighed og grøn omstilling,” siger Maiken Lykke Lolck, direktør i Naturvidenskabernes Hus, det nationale center for skolevirksomhedssamarbejde.
Opgaverne er udviklet af Naturvidenskabernes Hus med det formål at tænde gnisten for naturfag og teknologi hos eleverne og styrke deres nysgerrighed og naturfaglige kompetencer. På landsplan deltager flere end 22.000 elever i Naturfagsmaraton fra januar til maj.
Mere end én løsning
Hvert år udvikler Naturvidenskabernes Hus fire nye opgaver med aktuelle udfordringer. Blandt årets opgaver er Stop Tøjspild, som skal gøre eleverne bevidste om tøjforbrug og -produktion, og hvordan det påvirker klima og miljø. Udover at undersøge garderobeskabet skal eleverne også på jagt i køkkenskufferne, når de arbejder med opgaven Frø På Farten. En opgave, der skal gøre eleverne klogere på, hvordan planter formerer sig, og vigtigheden af det miljø, frø spirer og gror i.
”Opgaverne skal bidrage til at stimulere deres opfindsomhed og kompetencer inden for engineering, hvor eleverne arbejder med at løse konkrete udfordringer ved at undersøge, få ideer, planlægge, bygge, afprøve og forbedre. De vil opleve, at der ikke kun findes én rigtig løsning på en udfordring,” siger Maiken Lykke Lolck.
En anden vigtig del af Naturfagsmaraton er, at eleverne også får opgaver baseret på hverdagen i danske virksomheder. I år har GomSpace og TotalEnergies været med til at udvikle hver sin opgave. GomSpace bygger små satellitter, og derfor skal eleverne bygge deres egen model af en satellit. I opgaven med TotalEnergies skal eleverne bygge en bil, der kan lagre energi ved hjælp af en spændt elastik.
”Gennem virksomhedernes engagement og deltagelse får eleverne indblik i nogle problemstillinger, som faktisk betyder noget i en virksomhed. Samtidig er opgaverne meget alsidige, så det bliver tydeligt, at eleverne har forskellige styrker og har brug for hinanden på forskellige områder,” siger Maiken Lykke Lolck.
Naturfagsmaraton er støttet af Novo Nordisk Fonden, LEO Fondet, Knud Højgaards Fond, Otto Mønsteds Fond, Stibo Fonden og Grundfos.
Medier er velkomne
Interesserede medier er velkomne til at dække konkurrencedagen. Vær dog opmærksom på, at ikke alle lærere og elever har lyst til at blive fotograferet - spørg så vidt muligt om lov inden. Kontakt os gerne, hvis I ønsker interview med Naturvidenskabernes Hus.
Naturfagsmaraton i Kerteminde Kommune bliver afholdt den 20. februar 2025 fra kl. 09.00 – 12.30 i Kerteminde Hallen, Hal 1. Her deltager følgende skoler:
Hindsholmskolen
Kerteminde Byskole
Langeskov Skole, afdeling Bakken
Marslev Skole og Børnehus
Nordagerskolen
Kontakter
Rikke MayKommunikationschef
Rikke er kommunikationschef i Naturvidenskabernes Hus
Billeder








Naturvidenskabernes Hus
Naturvidenskabernes Hus tænder gnisten hos børn og unge for de naturvidenskabelige og tekniske fag.
Vi er en nonprofitorganisation, som i tæt samarbejde med kommuner, virksomheder og undervisere i gymnasiet og grundskolen udvikler undervisningsforløb, så elever på alle niveauer kan lade nysgerrigheden få frit løb og fordybe sig i autentiske virksomhedsudfordringer.
Vi genererer ny viden gennem kortlægning, evaluering og forskning i skolevirksomhedssamarbejde, og vi understøtter skolevirksomhedssamarbejde gennem netværksaktiviteter for kommuner, virksomheder og gymnasier.
Vi gør en forskel for både børn og unge, erhvervsliv og samfund. Vi klæder de unge på til valg af uddannelse og motiverer flere til at vælge de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, der er afgørende for den grønne omstilling og et bæredygtigt samfund.
Læs mere på nvhus.dk
Følg pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus
Naturfagsmaraton i Lolland og Guldborgsund: Elever stopper tøjspild og bygger satellitter til naturfagskonkurrence20.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 21. februar dyster 250 elever fra Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune om trofæet i Naturfagsmaraton, som Naturvidenskabernes Hus står bag. I år deltager flere end 22.000 elever i 5. og 6. klasse på landsplan.
Naturfagsmaraton i Odense Kommune: Elever stopper tøjspild og bygger satellitter til naturfagskonkurrence17.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 18. og 19. februar dyster 575 elever fra Odense Kommune om trofæet i Naturfagsmaraton, som Naturvidenskabernes Hus står bag. I år deltager flere end 22.000 elever i 5. og 6. klasse på landsplan.
Naturfagsmaraton i Vesthimmerlands Kommune: Elever stopper tøjspild og bygger satellitter til naturfagskonkurrence12.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 13. februar dyster 200 elever fra Vesthimmerlands Kommune om trofæet i Naturfagsmaraton, som Naturvidenskabernes Hus står bag. I år deltager flere end 22.000 elever i 5. og 6. klasse på landsplan.
Naturfagsmaraton i Brønderslev: Elever stopper tøjspild og bygger satellitter til naturfagskonkurrence11.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 12. februar dyster 275 elever fra nordjyske friskoler om trofæet i Naturfagsmaraton, som Naturvidenskabernes Hus står bag. I år deltager flere end 22.000 elever i 5. og 6. klasse på landsplan.
Naturfagsmaraton i Aalborg Kommune: Elever stopper tøjspild og bygger satellitter til naturfagskonkurrence10.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 11. februar dyster 375 elever fra Aalborg Kommune om trofæet i Naturfagsmaraton, som Naturvidenskabernes Hus står bag. I år deltager flere end 22.000 elever i 5. og 6. klasse på landsplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum