Vinterbaderens selvkærlige frirum
På Instagram følger 42.000 med i Ursula Bachs vinterbadning. Hendes smukke billeder bliver ledsaget af gode råd og inspiration til alle, der gerne vil opleve det kolde vands gode virkninger på egen krop. Nu debuterer Ursula Bach som forfatter med bogen Et selvkærligt frirum med vinterbadning.

Det stod ikke skrevet i kortene, at Ursula Bach skulle blive vinterbader. Som kropsgenert, kuldskær og uden svømmeevner stod et medlemskab af vinterbadernes klub på ingen måde øverst på hendes ønskeliste. Men i december 2019 blev hun alligevel fristet, da hun så en bekendts smukke solopgangsbilleder fra en kold vintermorgen med havdyp. Forventningerne om en smuk solopgang med havblik blev dog ikke indfriet den dag, hun lod sig lokke med. Første gang Ursula Bach hoppede i det kolde vand var på en grå regnvejrsdag med strid vind. På en badeanstalt med kameraforbud, hvorfor hun derfor heller ikke kunne tage billeder, så hun i det mindste fik noget med hjem fra turen. Den første tur var en kæmpe udfordring, og hvis det ikke havde været for den ro, Ursula Bach senere på dagen mærkede i sin krop, så var det nok blevet til en engangsoplevelse.
Et selvkærligt frirum med vinterbadning er fortællingen om Ursulas personlige indgang til det frirum, hun fandt i vinterbadningen til inspiration for alle, der har lyst til at prøve det. Krydret med de smukkeste fotografier fra Ursulas dage på badebroen, i solopgange, med og uden is og oftest med det store smil på. For som hun siger: ”Det er pokkers svært at være i dårligt humør, når der pumper lykkehormoner rundt i kroppen.”
Bogen er fyldt med gode råd om alt fra udstyr og gode badesteder til teknikker, der hjælper med at få styr på vejrtrækningen, tømme hovedet og finde ind i et fællesskab, hvor der er plads til alle typer. Ursula så sin frygt for vandet i øjnene, og i dag kan hun slet ikke undvære det vand, som hun har brugt så mange år på at frygte. På den anden side af frygten fandt hun magiske naturoplevelser og en kærlighed til sig selv og sin krop, som hun ikke tidligere havde kendt til.
Ursula Bach (f. 1967) er er autodidakt grafiker og fotograf med mere end 28 års erfaring, blandt andet som fotograf for Københavns Kommune. På Instagram har hun profilen @ursulabach, hvor hun deler sin glæde ved vinterbadningen med sine 42.000 følgere.
Et selvkærligt frirum med vinterbadning udkommer d. 21. februar, hvor Bagenkop Vinterbaderfestival 2025 begynder. Ursula Bach deltager i festivalen, så her vil det være muligt at købe og få signeret bogen, samt høre mere om hendes erfaring med vinterbadningen.
Fakta om bogen:
Titel: Et selvkærligt frirum med vinterbadning
Forfatter: Ursula Bach
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743609674
Sidetal: 242
Vejl. pris: 279,95 kr.
Udgivelsesdato: 21. februar 2025
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
I 175 år har revyerne grillet magthaverne19.3.2025 13:23:48 CET | Pressemeddelelse
I år fylder den danske revy 175 år. Jacob Wendt Jensen og Peter Engholm dykker ned i højdepunkter fra de mange år, hvor både politikere, kongelige og helt almindelige mennesker har siddet side om side og grinet af både hinanden, sig selv og verdens absurditeter og skøre tendenser. Derudover beskriver de også revyen af i dag, for den 175-årige er stadig fuld af liv og aktualitet.
Vigdis Hjorths roman om et fængselsophold18.3.2025 10:21:00 CET | Pressemeddelelse
Romanen Tredive dage i Sandefjord som Vigdis Hjorth udgav i 2011 om en kvindes fængselsdom på tredive dage for spirituskørsel foreligger nu for første gang på dansk.
Strik med ét enkelt fed13.3.2025 09:27:00 CET | Pressemeddelelse
Langt de fleste strikkere ligger inde med et lager af garnfed eller -nøgler, der enten er blevet tilovers fra et andet projekt, er købt med hjem fra en messe eller en lille lokal garnbutik. Mette Hvitveds nye strikkebog, Strik med ét enkelt fed, er fuld af inspiration til, hvordan de enkelte fed kan blive til strømper, tørklæder og andre mindre projekter.
Skab et personligt hjem med hjælp fra Line Dupont4.3.2025 11:59:41 CET | Pressemeddelelse
Over 230.000 mennesker følger med på Instagram, når Line Dupont deler ud af sine DIY-ideer og vejledninger til hjemmebyggede boligforbedringer. Nu udkommer hun med sin første bog, der en komplet guide til alle, der gerne vil bygge selv.
Gerd Laugesens bog er en body double skrevet on location26.2.2025 08:14:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis livet var en film er en rejsefortælling, hvor Gerd Laugesen klipper verden op, som i en film. Det er en søgen efter den store happy ending. Rejsen går til de glemte kulisser i Cinecittà, Roms Hollywood, hvor hendes nu afdøde veninde Nili i sin tid var Elizabeth Taylors body double i storfilmen Cleopatra.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum