Turbine Forlaget A/S

Vinterbaderens selvkærlige frirum

Del

På Instagram følger 42.000 med i Ursula Bachs vinterbadning. Hendes smukke billeder bliver ledsaget af gode råd og inspiration til alle, der gerne vil opleve det kolde vands gode virkninger på egen krop. Nu debuterer Ursula Bach som forfatter med bogen Et selvkærligt frirum med vinterbadning.

Kvinde står ved en træstolpe ved vandet iført varm hue og vintertøj, mens hun holder en kop.
Ursula Bach blev vinterbader i 2019. I dag deler hun sine erfaringer med det kolde vand med sine 42.000 følgere på Instagram – og i sin nye bog "Et selvkærligt frirum med vinterbadning". ©Mathilda Bach

Det stod ikke skrevet i kortene, at Ursula Bach skulle blive vinterbader. Som kropsgenert, kuldskær og uden svømmeevner stod et medlemskab af vinterbadernes klub på ingen måde øverst på hendes ønskeliste. Men i december 2019 blev hun alligevel fristet, da hun så en bekendts smukke solopgangsbilleder fra en kold vintermorgen med havdyp. Forventningerne om en smuk solopgang med havblik blev dog ikke indfriet den dag, hun lod sig lokke med. Første gang Ursula Bach hoppede i det kolde vand var på en grå regnvejrsdag med strid vind. På en badeanstalt med kameraforbud, hvorfor hun derfor heller ikke kunne tage billeder, så hun i det mindste fik noget med hjem fra turen. Den første tur var en kæmpe udfordring, og hvis det ikke havde været for den ro, Ursula Bach senere på dagen mærkede i sin krop, så var det nok blevet til en engangsoplevelse.

Et selvkærligt frirum med vinterbadning er fortællingen om Ursulas personlige indgang til det frirum, hun fandt i vinterbadningen til inspiration for alle, der har lyst til at prøve det. Krydret med de smukkeste fotografier fra Ursulas dage på badebroen, i solopgange, med og uden is og oftest med det store smil på. For som hun siger: ”Det er pokkers svært at være i dårligt humør, når der pumper lykkehormoner rundt i kroppen.”

Bogen er fyldt med gode råd om alt fra udstyr og gode badesteder til teknikker, der hjælper med at få styr på vejrtrækningen, tømme hovedet og finde ind i et fællesskab, hvor der er plads til alle typer. Ursula så sin frygt for vandet i øjnene, og i dag kan hun slet ikke undvære det vand, som hun har brugt så mange år på at frygte. På den anden side af frygten fandt hun magiske naturoplevelser og en kærlighed til sig selv og sin krop, som hun ikke tidligere havde kendt til.

Ursula Bach (f. 1967) er er autodidakt grafiker og fotograf med mere end 28 års erfaring, blandt andet som fotograf for Københavns Kommune. På Instagram har hun profilen @ursulabach, hvor hun deler sin glæde ved vinterbadningen med sine 42.000 følgere.

Et selvkærligt frirum med vinterbadning udkommer d. 21. februar, hvor Bagenkop Vinterbaderfestival 2025 begynder. Ursula Bach deltager i festivalen, så her vil det være muligt at købe og få signeret bogen, samt høre mere om hendes erfaring med vinterbadningen.

Fakta om bogen: 

Titel: Et selvkærligt frirum med vinterbadning
Forfatter: Ursula Bach
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743609674
Sidetal: 242
Vejl. pris: 279,95 kr.
Udgivelsesdato: 21. februar 2025

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kvinde står ved en træstolpe ved vandet iført varm hue og vintertøj, mens hun holder en kop.
Ursula Bach blev vinterbader i 2019. I dag deler hun sine erfaringer med det kolde vand med sine 42.000 følgere på Instagram – og i sin nye bog "Et selvkærligt frirum med vinterbadning".
©Mathilda Bach
Download
Forsidebillede af en person med strikhue, der vinterbader i havet.
Forsiden til Ursula Bachs bog "Et selvkærligt frirum med vinterbadning".
Download

Links

Om Turbine Forlaget

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

100 års dansk keramik samlet i flot værk18.11.2024 08:57:00 CET | Pressemeddelelse

Dansk keramik har gennem de sidste 100 år indtaget en helt særlig plads inden for kunst og design, nationalt og internationalt. I 100 års dansk keramik giver Carsten Bagge Laustsen en samlet fremstilling af den moderne danske keramiske tradition. Fra modernismens frembrud med Thorvald Bindesbøll og den tidlige kunstkeramik, over 1920’ernes og 1930’ernes stentøjsrevolution på Den Kongelige Porcelænsfabrik, enkeltværkstederne og studiekeramikken fra 1950’erne og endelig frem til den nye og mere eksperimenterende, skulpturelle keramik.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye