Stadig flere danskere klager over forsinkede fly
19.2.2025 07:48:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse
Antallet af danskere der klager over flyselskaber ligger normalt på et relativt højt niveau, men det seneste år er der alligevel sket en markant stigning i antallet af klager over forsinkede fly. Det viser en ny oversigt, som Trafikstyrelsen har udleveret til Gouda og Gjensidige.

Der er få ting, der kan ødelægge en ferie som et fly, der er enten aflyst eller forsinket.
Men det er desværre fortsat et stort problem, der påvirker mange danskeres rejser årligt. En opgørelse fra Trafikstyrelsen, som Gouda Rejseforsikring og Gjensidige har fået udleveret, viser nemlig, at de hver dag håndterer fem klager fra flypassagerer der rejser ud af danske lufthavne, og i 2024 løb det op i samlet set 1.931 klager.
Her er det særligt forsinkede fly, der fylder i klagerne.
Hvor andelen af klager over forsinkede fly fra danske lufthavne lå på 35 procent af det samlede antal klager i 2022, så var det tal steget til 58 procent sidste år.
Netop forsinkede fly er noget, der kan give store udfordringer på rejsen, hvor man risikerer at miste flyforbindelser eller ankommet langt senere til destinationen, og derfor er det naturligt, at det fylder så meget i klagerne, lyder det fra Louise Hertzum Andersen, der er fagchef i Gouda Rejseforsikring.
"Selv mindre forsinkelser kan have store konsekvenser, og derfor er det vigtigt, at man som forbruger undersøger, hvordan man er sikret af flyselskabet, der er ansvarlig for transporten og som et vigtigt supplement til det af sin rejseforsikring. Ofte handler det ikke alene om at blive kompenseret for at komme sent frem til destinationen, men også om eventuelle ekstraudgifter til at indhente rejseruten, hvis man skulle videre med fly eller anden transport til slutdestinationen. Har man købt en pakkerejse, kan man også være sikret fra rejsebureauets side” siger hun.
Hos Trafikstyrelsen modtager man hvert år omkring 2000 klager fra flypassagerer, der har oplevet forsinkelser, aflysninger eller er blevet afvist ved boarding.
Men ifølge kontorchef Line Elikofer kunne antallet sagtens have været højere:
”Rigtig mange af de sager, de private flykompensationsfirmaer håndterer, havner ved domstolene. Det tyder på, at en del flypassagerer stadig ikke ved, at man nemt og gratis kan klage direkte til Trafikstyrelsen. Derfor arbejder vi også for at tydeliggøre, at man sagtens selv kan stå for klagen, og at det ikke behøver at koste noget, hvis man bare henvender sig til os.”
Få råd og vejledning hvis dit fly bliver forsinket eller aflyst
Man har som passager gode muligheder for at få hjælp, hvis ens fly bliver forsinket eller aflyst. Hos Forbruger Europa kan man blive klogere på sine rettigheder som passager: https://www.forbrugereuropa.dk/rejser-og-transport/flyrejser/
|
Årsag |
2022 |
2023 |
2024 |
|
Aflysning |
46% |
43% |
33% |
|
Forsinkelse |
35% |
47% |
58% |
|
Covid-19 (aflysning) |
13% |
2% |
0,5% |
|
Boardingafvisning |
5% |
7% |
7% |
|
Nedgradering |
1% |
1% |
1% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
4 ud af 10 danskere rammes mentalt af økonomiske bekymringer15.4.2026 07:26:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiske bekymringer fylder mere end blot i budgettet. For mange danskere sætter bekymringerne sig også i kroppen og påvirker både humør, energi og søvn. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Populær trend: Så mange danskere tracker sin sundhed10.4.2026 07:48:00 CEST | Pressemeddelelse
Ure, armbånd eller ringe der måler forskellige sundhedsdata, er efterhånden gledet ind i mange danskers hverdag som små digitale heppekor. Men selvom teknologien kan være motiverende, kan den også give bagslag fortæller fagchef.
11 gange dagligt: Tabt gods skaber farlige situationer på vejene4.4.2026 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 4000 gange sidste år det seneste år er tabt gods endt på statsvejene, viser nye tal, som Vejdirektoratet har udleveret til Gjensidige. Det svarer til 11 gange dagligt, og skab skaber farlige situationer for både trafikanter og arbejderecpå vejene advarer skadedirektør.
6 ud af 10 boligkøbere springer rådgivningen over1.4.2026 08:46:16 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere foregår jagten på drømmeboligen uden en ekspert ved deres side. Kun hver tredje boligkøber tager en byggesagkyndig eller køberrådgiver med i boligkøbet, viser en ny undersøgelse.
Over 1.000 gange om året: Så mange bilister er sigtet for vanvidsbilisme30.3.2026 07:51:41 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag er det præcis fem år siden, reglerne om vanvidsbilisme blev indført. Siden da er der blevet sigtet omkring tre bilister dagligt, mens der er solgt konfiskerede biler for et stort millionbeløb. Det viser en ny opgørelse, som Rigspolitiet har foretaget for Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum