BR åbner ny butik lige ved Storebælt i Nyborg
18.2.2025 09:00:00 CET | Salling Group | Pressemeddelelse
Pendlere, lokale beboere og turister kan snart se frem til, at BR åbner butik nummer 31. Den får adresse på Storebæltsvej 16 i Nyborg i det nye centerområde.

Børn og legeglade sjæle kan godt begynde at glæde sig til 12. april klokken 10. Her slår BR nemlig dørene op til en helt ny butik på 830 kvadratmeter på Storebæltsvej 16 i Nyborg – lige ved motorvejen ved Storebælt. BR Nyborg, som er kædens nummer 31 i Danmark, er én af de butikker, som får adresse i et helt nyt, stort centerområde i Nyborg, hvor Netto blandt andet er BR’s nabo.
I den nye butik kan børnene boltre sig i det magiske zoo, som er butikkens gennemgående tema. De kommer blandt andet til at opleve, aber, en elefant, de kan vippe på, en giraf og søhest de kan kravle på, et stort klatretræ med huse, som de kan rutsje fra og meget mere som for eksempel et stort bassin fyldt med legoklodser og et krea-område. Alt sammen med fokus på at give børnene en magisk legeoplevelse når de er sammen med mor og far i BR.
Én af legekammeraterne, som BR’s personale kalder sig, der står klar til at tage imod og skabe sjov og leg for børnene, er butikschef Christina Werner.
“Alle kan godt glæde sig til et brag af en fest. Vi kan næsten ikke vente med at åbne, og vi håber, at vi også kan være med til at bidrage til gejst, glæde og god energi i Nyborg. Vi sætter en høj barre allerede fra begyndelsen, så børnene altid er sikret gode og legerige oplevelser i BR, og vi glæder os til at tage imod alle vores gæster,” siger Christina Werner, der også ser frem til at engagere de lokale og have dem med på holdet i BR.
Den nye butikschef har et godt kendskab til Salling Group, som ejer BR, da hun i en årrække har været hos en af virksomhedens leverandører, så hun er dygtig til både købmandskab og leg.
Click & Collect i BR
Som noget ret unikt kan kunderne hente deres onlinebestillinger fra ‘Click & Collect’ i bokse foran butikken hele døgnet. Kædechef i BR, Charlotte From, glæder sig over, at de mange forbipasserende på motorvejen får mulighed for at tage onlinebestillinger med på farten.
“Den nye butik i Nyborg ligger lidt anderledes placeret end vores øvrige butikker. Vi glæder os rigtig meget til at tage imod både de lokale, folk fra oplandet, pendlerne, og familier, som er på farten samt turister. Vi ved, at rigtig mange familier holder et pitstop på vej over Storebælt, og vi glæder os til at bidrage til gode oplevelser i den forbindelse. Nyborg har længe været en høj prioritet, og vi glæder os virkelig til at flytte ind og drive området i fællesskab med de andre butikker,” siger hun.
Håndværkerne er lige nu i gang med at gøre butikken helt klar til den store åbningsweekend.
FAKTA:
- Dørene åbner 12. april klokken 10 med goodiebags til de første 100 gæster
- På åbningsdagen kan børnene blandt andet opleve tryllekunst klokken 11, ballondyr og ansigtsmaling klokken 12-15, ligesom de mindste gæster hele dagen kan få popcorn, møde Fætter og gå på skattejagt med mulighed for at vinde gavekort
- Hele weekenden holder BR i Nyborg festlig åbningsweekend
- Børnene kan se frem til små overraskelser i åbningsweekenden, men også fremover, for det skal altid være en stor og fed oplevelse at træde ind i BR
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comOm Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 59.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 12 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 2,1 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Tusindvis af blodtryk målt under indkøbsturen: Hver ottende havde forhøjede værdier2.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 13.500 borgere har i det seneste halvandet år fået målt deres blodtryk i en af Salling Groups butikker. For cirka 13 procents vedkommende har det vist sig at være for højt.
Haraldsgård vil løfte Hobro: føtex bliver central aktør1.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en stærk lejer på plads i form af føtex kan udviklingen af et af Hobros største byudviklingsprojekter nu igangsættes. Haraldsgård bliver et markant løft for både bymidten og det samlede handelsliv – med moderne boliger, nye erhverv og forbedrede parkeringsmuligheder.
Sponsorater skal sikre ligestilling i dansk fodbold26.5.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge skal have lige muligheder for at spille, trives og udvikle sig i fodboldfællesskaber. Uanset køn. Det er ambitionen bag et nyt initiativ, som DBU og Salling Group står bag, hvor sponsorater bliver koblet direkte op på ligestilling.
Netto udvider prisindsatsen med flere end 100 favoritvarer13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nettos kurv med udvalgte favoritvarer til fast lav pris udvides med flere end 100 dagligvarer fra den kommende weekend.
Netto udvider prisindsatsen med flere end 100 favoritvarer12.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nettos kurv med udvalgte favoritvarer til fast lav pris udvides med flere end 100 dagligvarer fra den kommende weekend.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum