Ny rapport: Mediernes innovationsstøtte lever stort set op til sit formål

I 2014 trådte den såkaldte projektstøtte til nyhedsmedier, også kendt som nyhedsmediernes innovationsstøtte, i kraft. Formålet var at støtte etablering af nye nyhedsmedier samt udvikling af et eksisterende nyhedsmedie.

Ordningen har således kørt i godt ti år, og støtten fungerer stort set efter hensigten. Det er en af konklusionerne i den nye rapport 'Nyhedsmediernes innovationsstøtte 2014-2023', som netop er blevet publiceret af Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet.

"Vores undersøgelse af innovationsstøtten viser, at støtten på mange måder tjener de formål, den er sat i verden for at støtte. I de 10 års uddelinger, som vi har analyseret, er omtrent halvdelen af støtten givet til etablerede medier med henblik på at understøtte deres udvikling i et presset og omskifteligt mediemarked. Derudover har støtten bidraget til udviklingen af nye typer af nyhedsmedier, hvor Zetland vel er det mest kendte eksempel," siger lektor i journalistik Aske Kammer, der har ledet analysen.

Målet med rapporten, der er støttet af Dagspressens Fond og Kulturministeriet, har været at undersøge virkningen af innovationsstøtten i perioden frem til og med 2023.

Innovationsstøtten uddeles i årlige tildelingsrunder på baggrund af ansøgninger. Ansøgningerne vurderes af Medienævnet, som er et uafhængigt nævn, der er nedsat af kulturministeren.

Ud over lektor Aske Kammer er professor i journalistik Mark Blach-Ørsten medforfatter på rapporten. Begge er tilknyttet Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.

Støtten går i stigende grad til eksisterende medier
I rapporten undersøger forskerne også, hvem støtten er givet til. 

Rapporten viser, at der er nogle få virksomheder, der har modtaget meget. Godt halvdelen af innovationsstøtten er gået til 13 virksomheder ud af de i alt 101 modtagere af innovationsstøtte. I toppen er Zetland ApS, som har modtaget over 12,5 millioner kroner og alene står for godt syv procent af den samlede innovationsstøtte i perioden fra 2014 til 2023. Derefter følger Alrow Media, som udgiver Altinget og Mandag Morgen, med lige over ti millioner kroner, hvilket svarer til næsten seks procent af den samlede støtte.

Etablerede avishuse har tilsammen modtaget over 32,5 millioner kroner, hvilket svarer til 18,55 procent af den samlede sum på knap 176 millioner kroner.

"Fordelingen af midler udvikler sig hen over årene, og det er bemærkelsesværdigt, hvordan innovationsstøtten i stigende grad tildeles udvikling - og altså dermed eksisterende nyhedsmedier frem for etablering af nye," siger Aske Kammer.

I perioden fra 2014 til 2018 udgør etablering cirka 60 procent af den samlede innovationsstøtte, men andelen er i perioden fra 2019 til 2023 faldet til lige over 37 procent.

”Vi kan se af vores analyse, at støtten i høj grad gives til større nationale nyhedsmedier, skønt en andel også gives til såkaldte ultralokale nyheder, der dækker et klart afgrænset geografisk område. Vi kan også se, at kun en begrænset mænge af de støttede medier er rettet mod børn og unge, som ellers er en målgruppe med stor politisk opmærksomhed. Men et af disse medier, nemlig Børneavisen, er samtidig et af de nye medier, der også har fundet et publikum,” tilføjer Aske Kammer.

En måde at måle innovationsstøttens succesrate på er at kortlægge, hvor mange nye medier, der har overlevet etableringsfasen og er blevet en del af de etablerede nyhedsmedier. Tilskud til etablering kan nemlig maksimalt gives i tre år.

I lovteksten bag innovationsstøtten står: "Det er en betingelse for opnåelse af tilskud til etablering, at der er rimelig grund til at antage, at det nyhedsmedie, der etableres, efter udløbet af støtteperioden vil kunne blive økonomisk selvbærende".

Rapporten viser, at der er 11 nyhedsmedier, der er etableret med innovationsstøtte, og som siden er overgået til almindelig produktionsstøtte. Det er Avisen.dk, Børneavisen, Fundats, Føljeton, InsideBusiness, Kulturmonitor (som er blevet opkøbt af JP/Politikens Hus A/S og nu er en del af Monitormedier), Politiken Skoleliv, POV International, ScienceReport, Seismo og Zetland.

"Forskningen tyder på, at for nyetablerede nyhedsmedier er blot det at overleve faktisk en succes. Ud fra det perspektiv er det værd at bemærke, hvordan innovationsstøtten tilsyneladende har været en ret effektiv fødselshjælper. Og på den måde har innovationsstøtten i hvert tilfælde på dette område opfyldt det formål, den blev sat i verden for,” siger Aske Kammer.

Mange nichemedier
Forskerne bag rapporten har desuden undersøgt danskernes kendskab og brug af de nye nyhedsmedier, som har modtaget innovationsstøtte.

Rapporten viser, at danskerne har hørt om en del af de nyhedsmedier, som innovationsstøtten har hjulpet til at blive etableret, og at brands som Zetland og Børneavisen har opnået et bredt kendskab i befolkningen.

"Enkelte brands bruges af danskerne, men mange af de nye medier er kun kendt og brugt af et fåtal af danskerne. Det kan dog hænge sammen med, at mange af de nye medier er nichemedier, rettet mod et meget begrænset publikum,” siger professor i journalistik Mark Blach-Ørsten.

Læs hele rapporten.