Ørsted påbegynder opførelsen af havvindmølleparker på 920 MW i Taiwan
18.2.2025 09:30:00 CET | Ørsted A/S | Pressemeddelelse
Ørsted påbegynder nu opførelsen af havvindmølleparkerne Greater Changhua 2b og 4 i Taiwan. Det skelsættende projekt vil levere 920 MW grøn strøm, hvilket er et væsentligt bidrag til Taiwans grønne energiomstilling.

Ørsted fik tildelt retten til at opføre havvindmølleparkerne Greater Changhua 2b og 4 på 920 MW i juni 2018. I juli 2020 indgik Ørsted en 20-årig elkøbsaftale til fast pris (CPPA) med en virksomhed om at aftage hele produktionen fra havvindmølleparkerne.
Per Mejnert Kristensen, regionsdirektør for Asien og Stillehavsområdet i Ørsted, siger:
"Påbegyndelsen af anlægsarbejdet til havs for Greater Changhua 2b og 4 understreger, at Ørsted har fuldt fokus på at udvikle, opføre og drive store havvindmølleparker i Taiwan."
Han fortsætter:
"Som de første havvindmølleparker i Taiwan med en CPPA er de ikke bare et klart udtryk for den tillid, vores kunde og markedet har til Ørsteds brancheførende tekniske ekspertise og omfattende erfaring, de sætter også et markant benchmark for langsigtede partnerskaber mellem virksomheder og industrien for vedvarende energi samt havvinds afgørende rolle i opbygningen af en lavemissionsøkonomi."
Siden der blev taget endelig investeringsbeslutning i marts 2023, har Ørsted påbegyndt produktionen af hovedkomponenterne, færdiggjort bygningsarbejdet på transformerstationen på land og påbegyndt klargøring af fartøjer som led i forberedelserne til opførelsen af havvindmølleparkerne.
Installationerne til havs for havvindmølleparkerne Greater Changhua 2b og 4 forventes at være færdige inden udgangen af 2025, og de vil være fuldt koblet på nettet i 2026. Når de står færdig, vil Ørsted sammenlagt have en havvindkapacitet i Taiwan på næsten 2 GW, hvilket vil kunne producere grøn energi nok til at forsyne to millioner taiwanske husstande med strøm.
Ørsted har p.t. 9,9 GW idriftsat havvindkapacitet på tværs af tre kontinenter, og yderligere 8,4 GW havvind er under opførelse.
Fakta om Greater Changhua 2b og 4
- Kapacitet: 920 MW.
- Sted: 35-60 km ud for Changhua Countys kyst i Taiwan.
- Vanddybde: 23,8-44,1 m.
- Vindmølleparkernes størrelse: 185 km2.
- Kapacitet pr. vindmølle: 14 MW (66 Siemens Gamesa 14-236 DD).
Vigtige milepæle
- Projekt tildelt: juni 2018.
- Endelig investeringsbeslutning: marts 2023.
- Byggestart for onshore transformerstation: april 2023.
- Byggestart for konstruktion på havet: februar 2025.
- Første strøm: Forventes i tredje kvartal 2025.
- Offshore installation: Forventes afsluttet inden udgangen af 2025.
- Fuld nettilslutning i 2026.
Kontakter
Frederik Høj RühneMedia Relations
Tlf:+45 99 55 72 77freho@orsted.comOm Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker, bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg samt anlæg til produktion af vedvarende brint og grønne brændstoffer. Ørsted rangerer på CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer og var det første energiselskab i verden, der fik sit videnskabeligt baserede mål om netto-nuludledning godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). Ørsted har ca. 8.400 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2023 en omsætning på 79,3 mia. kr. (10,6 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og X.
Følg pressemeddelelser fra Ørsted A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ørsted A/S
Ørsted CEO Rasmus Errboe becomes Chair of WindEurope and calls for action on Europe's competitiveness, energy security, and electrification16.9.2026 06:00:00 CEST | Press release
As Rasmus Errboe begins an 18-month term as Chair of WindEurope, he calls for Europe to turn its wind ambitions into action through more projects, stronger supply chains, accelerated electrification, and expanded grids.
Sø- og Handelsretten giver Ørsted medhold i sager vedrørende det tidligere Elsam25.6.2026 10:23:29 CEST | Pressemeddelelse
Sø- og Handelsretten har i dag afsagt dom til fordel for Ørsted i seks sager, hvor sagsøgerne har krævet erstatning på op til 416 mio. kr. med tillæg af procesrenter (i dag ca. 712 mio. kr. i procesrenter) fra Ørsted som følge af en påstået overtrædelse af konkurrencelovgivningen begået af det tidligere Elsam (nu en del af Ørsted). Ørsted er tilfreds med rettens afgørelse, som er i tråd med Ørsteds argumenter om, at sagsøgerne ikke havde ret til nogen erstatning. Dagens dom kan ankes af sagsøgerne. Baggrund Sagerne er udvalgt som repræsentative for mere end 1.000 sager, hvor sagsøgere har krævet erstatning med henvisning til, at Elsam skulle have misbrugt sin dominerende stilling ved at opkræve for høje priser på markedet for engrossalg af fysisk el i Vestdanmark i perioden 1. juli 2003 til 31. december 2006. Sagerne blev anlagt ved Sø- og Handelsretten i 2007. I første omgang var erstatningskravene baseret på konkurrencemyndighedernes afgørelser, hvor sagsøgerne hævdede, at de som føl
Ørsted og PGE påbegynder anlægsarbejdet til havs på Baltica 211.5.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ørsted og PGE har igangsat anlægsaktiviteterne til havs på Baltica 2-projektet. De første monopælfundamenter er allerede blevet installeret i den polske del af Østersøen. Med dette projekt bygger Ørsted og PGE Polens største havvindmøllepark på 1,5 GW, hvilket er nok til at forsyne 2,5 millioner polske husstande med strøm.
Revolution Wind begins delivering power to New England14.3.2026 06:07:24 CET | Press release
Built by more than 1,000 local union workers, the project is expected to power 350,000+ homes with affordable, reliable electricity.
Revolution Wind leverer første strøm til New England14.3.2026 06:07:24 CET | Pressemeddelelse
Projektet, som er bygget af over 1.000 lokale overenskomstansatte arbejdere, forventes at forsyne mere end 350.000 amerikanske husstande med sikker og billig strøm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum