Erfarne faglærte skal fastholde erhvervsskoleelever
Gennem en ny mentorordning skal erfarne faglærte hjælpe erhvervsskoleelever med at holde ved og gennemføre den erhvervsuddannelse, de er i gang med. Bag ordningen står Dansk Metal med støtte fra A.P. Møller Fonden.

Hvert år begynder over 60.000 elever på en erhvervsuddannelse, men kun hver anden gennemfører uddannelsen. Eleverne falder fra af både faglige og personlige årsager. Samtidig ved man, at elever med udfordringer i langt højere grad gennemfører en uddannelse, hvis de har en mentor tilknyttet.
I en ny mentorordning får udvalgte lærlinge på grundforløb 2 en ”følgesvend”, så de får bedre forudsætninger for at gennemføre deres erhvervsuddannelse. Grundforløb 2 foregår på skolen, og det er her, at man både møder sit fag og bliver forberedt på at komme ud på en arbejdsplads og blive en del af et arbejdsfællesskab.
Mentorerne, som er pensionerede faglærte inden for metalfagene, skal være med til at give de unge en faglig selvtillid og støtte dem både fagligt og socialt.
Mentorordningen er kommet i stand med en bevilling på 5 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møller Fond til almene Formaal.
Peter Faber, der er forbundssekretær i Dansk Metals uddannelsessekretariat, glæder sig over ordningen:
”Jeg er stolt over, at vi i Dansk Metal på den her måde kan være med til at gøre en forskel for unge, som har det svært og måske ellers ville droppe ud af skolen. De erfarne ”Metallere” kender faget og arbejdsmarkedet og kan støtte de unge på en anden måde end skolens vejledere. Med små tips og tricks, begejstring for håndværket og personlig opbakning kan vi bidrage til, at flere unge trives bedre samt holder ved og bliver på deres uddannelse,” siger han.
Mentorordningen bygger på gode erfaringer fra et årelangt samarbejde mellem Metal Midt-Vestsjælland og erhvervsskolen ZBC, hvor man har oplevet, hvilken forskel en mentor kan gøre. Nu skal ordningen udbredes til mindst fem steder i landet, først med hovedstaden, hvor erhvervsskolen TEC og Metal Hovedstaden har samlet et nyt mentorkorps.
OM MENTORROLLEN
Hver mentor bliver koblet på 2-3 lærlinge ad gangen. Mentoren skal være en støtte på skolens værksted samt dele erfaringer fra sit fag og arbejdsliv. Som mentor indgår man ikke i undervisningen, men er til stede som en ekstra hjælpende hånd og et lyttende øre.
Det er frivilligt, ulønnet arbejde at være mentor, og man får en introduktion til, hvad det indebærer, og hvad der forventes af en mentor.
OM MENTORORDNINGEN
Mentorordningen er et samarbejde mellem erhvervsskoler og lokalafdelinger i Dansk Metal og SUS – Socialt Udviklingscenter. Ordningen er et vigtigt bidrag til en samlet indsats for at fastholde unge i deres uddannelsesvalg, herunder at styrke deres faglige selvtillid og selvstændighed.
Udvælgelsen af hvilke unge, der vil være i målgruppen for et mentorforløb, sker på erhvervsskolerne. Lærlingene skal være i gang med grundforløb 2 og være under 25 år. Rekrutteringen af pensionerede faglærte til mentorkorpset bliver foretaget af Dansk Metals lokalafdelinger, som kender de aktive faglige seniorer.
KONTAKT:
-
Metal Hovedstaden: Sandro M. Anthony, brancheansvarlig for Transportsekretariatet. Tlf.: 33632811
-
Metal Midt-Vestsjælland: Gert Suhr Hansen, afdelingsformand. Tlf.: 33733623
-
TEC Hvidovre: Per Johnny Nørregaard, uddannelseschef, Industri og transport. Tlf.: 25453819
- ZBC Slagelse/Ringsted: Michael Bang Dyrehave, uddannelseschef. Tlf.: 25830575
Kontakter
Julie MørkebergPressekonsulent
Tlf:23311105jumo@danskmetal.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Trump skyder sig selv i foden med ny told4.6.2025 12:33:42 CEST | Pressemeddelelse
Den amerikanske fordobling af told på import af stål og aluminium får minimal effekt på danske arbejdspladser. Men regningen kan blive stor for amerikanske forbrugere og industriarbejdere.
AI-gigafabrik bør placeres i Danmark – og stå på grøn strøm og dansk faglighed28.5.2025 10:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Europa skal kunne stå på egne ben i AI-kapløbet, og Danmark er et oplagt valg til en af EU’s kommende AI-gigafabrikker. Dansk Metal bakker op om visionen – og understreger, at det kræver både grøn strøm, investeringer i IT-faglighed og politisk handlekraft.
Dansk Metal: Trump er støj – det virkelige problem er manglen på faglærte27.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vismandsrapporten bekræfter den stærke økonomi. Beskæftigelsen er høj, reallønnen stiger, og produktiviteten er solid. Den største trussel mod det danske opsving er hverken told eller Trump – det er manglen på faglært arbejdskraft.
Kickstart af dansk havvind giver medvind til industrien19.5.2025 16:10:52 CEST | Pressemeddelelse
Historisk aftale kan give arbejdspladser, grøn strøm og europæisk forsyningssikkerhed.
Erhvervsuddannelserne får tiltrængt løft – nu skal pengene bruges klogt6.5.2025 21:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser ny politisk aftale: Klar retning for kvalitet og flere faglige muligheder for lærlingene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum