Tag bus eller letbane til AGF-kampe i Vejlby
Der er gode muligheder for at køre med bus eller letbane til AGF’s første superligakamp på Ceres Park Vejlby den 23. februar. Linje 16 holder 200 meter fra stadion og vil køre med ekstraafgange både før og efter kampen. En særlig infoside på midttrafik.dk giver overblik over de mange alternativer.

Mange AGF-fans skal ændre kurs fra Kongelunden til Vejlby, når AGF spiller superligakamp søndag den 23. februar. Her er kollektiv trafik et godt bud på nye vaner, der kan holde ved hele sæsonen. Med syv bybuslinjer, fire regionale busruter og Letbanen er der flere muligheder for at komme nemt afsted uden at skulle holde i kø eller bruge tid på parkering af bilen.
Flere og flere vælger at tage kollektiv trafik til og fra arrangementer, efter at Aarhus Kommune i 2024 besluttede at indsætte ekstrabusser til sommerens arrangementer for at lette trafikken og give borgerne en bedre oplevelse.
Ekstra afgange og faste busruter
Midttrafik indsætter ekstra afgange på linje 16.
Bussen stopper blot 200 meter fra Ceres Park Vejlby og kører hvert 10.- 15. minut før kampen og hvert 5. minut efter kampen.
Der er også gode muligheder med de faste ruter:
Linje 1A, 6A, 15 og 18 kører flere gange i timen og stopper 500-700 meter fra Ceres Park Vejlby.
Rute 100, 118, 123 og 200 kører flere gange i timen og stopper cirka en kilometer fra Ceres Park Vejlby.
Tag en shuttlebus fra Letbanen
Letbanen kører fire gange i timen og stopper ved Nehrus Allé, der ligger 1,2 kilometer fra stadion. Her er det muligt at hoppe på en af de shuttlebusser, der kører i pendulfart til og fra parkeringspladsen ved DR/Aarhus Tech 75 minutter inden kampstart og igen efter slutfløjt.
Særlig infoside giver overblik over busser, letbane og billetmuligheder
Midttrafik anbefaler, at du allerede nu orienterer dig på Kollektiv transport til AGF-kampe - Midttrafik og finder den bedste vej til kampen der eller via Rejseplanen.
Her kan du også blive klogere på, hvilke billetmuligheder passer bedst til dig.
Faktaboks
Sådan kommer du let til AGF-kampe i Ceres Park Vejlby
Letbane
L2 (4 gange i timen)
Stoppested: Nehrus Allé (afstand 1,2 km)
Mulighed for at tage shuttlebus fra parkeringspladsen ved DR/Aarhus Tech
Bybusser
1A (3-4 gange i timen)
Stoppested: Vericenter (800 m) eller Skejbyvej/Vejlby Centervej (500 m)
6A (2 gange i timen)
Stoppested: Skejbyvej/Vejlby Centervej (500 m)
12 (1 gang i timen)
Stoppested: Asylvej/Grenåvej (1,1km)
15 (1 gang i time)
Stoppested: Nyringen/Skejby Busvej (700 m)
16 (4-6 gange i timen to timer før kampen/12 gange i timen efter kampen)
Stoppested: Vejlby Centervej (200 m)
17 (1 gang i timen)
Stoppested: Asylvej/Grenåvej (1,1km)
18 (2 gange i timen)
Stoppested: Grenåvej/Tretommervej (600 m)
Regionalbusser
100 (1 gang i timen)
Stoppested: Grenåvej/Vejlby Ringvej (1,4 km)
118 (2 gange i timen)
Stoppested: Randersvej/Vejlby Centervej (1,1 km)
123 (2 gange i timen)
Stoppested: Grenåvej/Vejlby Ringvej (1,4 km)
200 (1 gang i timen)
Stoppested: Randersvej/Vejlby Centervej (1,1 km)
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Links
Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Forsøg med billige billetter til unge og gratis lokalbusser bliver forlænget17.3.2025 09:36:35 CET | Pressemeddelelse
Siden 1. oktober har unge kunne købe HerningUng og køre billigere med busserne i Herning Kommune som et forsøg. Samtidig har det været gratis at køre med kommunens lokalruter. Forsøget skulle være slut med udgangen af marts, men bliver nu forlænget.
Dygtige chauffører løfter kundetilfredsheden i Midttrafiks flextrafik14.3.2025 10:41:08 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af Midttrafiks flextrafik viser høj kundetilfredshed med de fem kørselsordninger: Flextur, plustur, flexbus, handicapkørsel og kommunal kørsel. Undersøgelsen viser, at især chaufførernes kørsel og chaufførernes hjælpsomhed scorer højt på tilfredsheden.
Midttrafik er tilbage på 2019-niveau14.3.2025 10:37:17 CET | Pressemeddelelse
Mere end 55 mio. kunder rejste med Midttrafiks busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner i 2024. Midttrafik opretholder derfor samme passagerantal som i 2023 på trods af besparelser, der har betydet et mindre udbud af busafgange i 2024. Samlet set er antallet af passagerer per køreplantime steget og ligger nu på samme niveau som før Covid-19.
Letbanen og cyklen – en god kombination, men ikke altid i myldretiden11.3.2025 10:07:23 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Letbane og Midttrafik opfordrer passagerer med cykel til at udvise hensyn i myldretiden. Med et stigende passagertal er flere afgange fyldte, særligt i tidsrummene 7-9 og 15-18. En ny informationskampagne opfordrer passagerer med cykler og medpassagerer om at tage hensyn til hinanden.
Rejs flere sammen med Rejsekort som app4.3.2025 09:47:55 CET | Pressemeddelelse
Nu kan du endelig invitere hele familien med på rejsen med Rejsekort som app. En ny funktion gør det muligt for dig at checke op til 28 ekstra voksne og børn ind på dit Rejsekort som app – udover dig selv, selvfølgelig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum