Hjælp til gigtramte: Hvad gør man, når smerter fylder i hverdagen?
14.2.2025 10:50:14 CET | Gigtforeningen | Pressemeddelelse
Gigtforeningen inviterer til et gratis arrangement med oplæg om smerter, behandling og livet med gigt

Til arrangementet i Helsingør den 25. februar kan du få indsigt i de forskellige behandlingsmuligheder og inspiration til, hvordan du kan håndtere en hverdag med smerter.
700.000 danskere er smerteramte pågrund af gigt.
Cheflæge Ada Colic fra reumatologisk afdeling i Køge forklarer, hvad smerter er, samt hvilke medicinske og ikke-medicinske behandlingsmuligheder der findes.
Psykolog Cecilia Munk fra gigtbehandlingsstedet Sano Aarhus giver indsigt i, hvordan du kan arbejde med accept af smerter og de nye livsvilkår, de medfører.
Julie Kofoed, der selv lever med gigt, deler sin personlige historie om at balancere et fuldtidsjob og en hverdag med kroniske smerter.
Arrangementet finder sted:
📅 Den 25. februar 2025
📍 Helsingør Sundhedshus (i kantinen)
Birkedalsvej 35a, 3000 Helsingør
🕖 kl. 16.30-18.30 – med ankomst fra kl. 16.00
Arrangementet er forbeholdt mennesker, der har fået gigt inden for de seneste år – men alle er velkomne. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning.
Læs mere og tilmeld dig her: https://gigtforeningen.nemtilmeld.dk/640/
Kontakter
Anette ClaudiPressechef
Tlf:30 10 32 91aclaudi@gigtforeningen.dkBilleder

Links
Om Gigtforeningen
Gigtforeningen er en dansk patientforening med mere end 80.000 medlemmer og støtter. Patientforeningen blev grundlagt i 1936 og har som vision at sikre et bedre liv for de mere end 700.000 mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler.
Følg pressemeddelelser fra Gigtforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gigtforeningen
To læger fra Dansk Gigthospital i spidsen for international forskningskommission2.6.2026 07:43:10 CEST | Pressemeddelelse
Det anerkendte tidsskrift The Lancet har nedsat et ekspertudvalg, der over de næste fem år skal styrke behandling af mennesker med autoimmune sygdomme, der vil stifte familie. Det er første gang, en sådan kommission har danske læger for bordenden.
Gigt koster årligt 33.000 årsværk22.5.2026 11:31:36 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra tænketanken Kraka kortlægger hvor mange årsværk, der årligt går tabt til gigtsygdomme i landets kommuner. Forskellene er markante. Ifølge Kraka kunne arbejdsudbuddet årligt øges med 1.600 årsværk ved en målrettet indsats og oveni give samfundet en nettogevinst på 98 mio. kr.
Professor Anders Troelsen modtager Gigtforeningens æresmedalje21.5.2026 15:56:41 CEST | Pressemeddelelse
Overlæge, ortopædkirurg og professor Anders Troelsen modtager anerkendelsen for hans mangeårige og markante bidrag til forskning i og behandling af folkesygdommen slidgigt – og for hans konsekvente fokus på patientperspektivet i både sin forskning og sit kliniske arbejde.
Ung forsker får talentpris for banebrydende forskning i gigtsygdom21.5.2026 15:24:22 CEST | Pressemeddelelse
Forsker på Rigshospitalet Kasper Yde Jensen modtager Gigtforeningens Ung Forskertalentpris for sin forskning i en sjælden gigtsygdom. Han har dokumenteret, at medicinsk behandling ikke kan stå alene, men at tung fysisk træning forbedrer patienters funktionsevne og livskvalitet.
Landsdækkende gigtcenter skifter navn7.4.2026 14:18:05 CEST | Pressemeddelelse
Sano skifter navn til Sano Gigtcenter for at tydeliggøre centrets fokus på gigt og øge tilknytningen til Gigtforeningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum