Flere spærringer ved Sdr. Borup i længere tid de næste uger
13.2.2025 15:02:46 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har spærret frakørsel <43> Sdr. Borup i nordgående retning på E45 Nordjyske Motorvej og inden længe spærres vejen mod Djursland.

I forbindelse med udvidelsen af kapaciteten på til- og frakørselsramper omkring Randers har Vejdirektoratets entreprenør spærret frakørsel <43> Sdr. Borup for trafikanter i nordgående retning.
Frakørslen vil være spærret frem til den 10. marts klokken 05:00. Trafikanter opfordres i stedet til at køre fra ved <42> Randers S.
Rundkørsel mod Djursland spærres delvist
Rundkørslen, som forbinder blandt andet føromtalte frakørsel, Danish Crown Vej og Ringvej Syd bliver delvist spærret søndag den 2. marts klokken 22. Den delvise spærring varer godt en uge, frem til den 10. marts klokken 05:00.
Det er den sydligste halvdel af rundkørslen som spærres, og dermed er der spærret for østgående trafik på stedet. Derfor bliver det ikke muligt at køre mod Djursland i perioden. Kommer du fra E45 anbefaler Vejdirektoratet i stedet, at du tager frakørsel <42> Randers S og kører ad Hammelvej og Clausholmvej. Hvis du kommer fra de lokale veje, kan du køre ad Hadstenvej, Hammelvej og Clausholmvej. Der vil være opsat omkørselsskilte, som viser vej.
Adgangen til Stånumvej vil ligeledes være spærret, og trafikanter henvises i stedet til at køre via Clausholmvej for at komme til og fra Stånumvej.
Det er muligt at køre mod vest på strækningen forbi vejarbejdet.
Nye kryds erstatter rundkørsel
Vejarbejdet er første del af omdannelsen af den store rundkørsel til to lysregulerede vejkryds. De østlige til- og frakørselsramper til motorvejen vil sammen med Ringvej Syd og Danish Crown Vej danne det ene nye kryds, mens Stånumvej og Merkurvej vil danne et kryds med Ringvej Syd lidt længere mod øst.
I forbindelse med vejarbejdet, der starter 2. marts, vil den nye linjeføring for Merkurvej blive taget i brug.
Vejdirektoratet beklager de gener som vejarbejdet giver trafikanterne.
Nøgleord
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet sprænger trætoppe for at skabe nye levesteder25.9.2026 10:12:53 CEST | Pressemeddelelse
Kontrollerede sprængninger skal hjælpe flagermus, fugle og insekter med at finde nye levesteder. Indsatsen skal afbøde påvirkningen af naturen i forbindelse med anlæggelsen af Kalundborgmotorvejen.
4 kilometer sekssporet motorvej omkring Horsens åbner senest 30. september24.9.2026 15:18:39 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej kan snart glæde sig til, at endnu fire kilometer udvidet motorvej åbner på strækningen mellem Vejle og Skanderborg.
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om ny cykelsti mellem Hillerød og Helsingør23.9.2026 08:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 30. september inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om en ny dobbeltrettet cykelsti fra Kongevejen til E47 på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. Cykelstien bliver første etape af en sammenhængende supercykelsti, der skal gøre det mere sikkert at cykle mellem de to byer.
To nye broer ved Kalundborgvej åbner for trafik22.9.2026 10:42:22 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge åbner Vejdirektoratet for trafik på to nye broer, der skal lede trafikken over den kommende motorvej. I forbindelse med åbningen af broerne bliver en strækning af Skovbakkerne lukket permanent.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang21.9.2026 12:56:16 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet bliver udført fra starten af oktober til starten af november. Broreparationen vil genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum