Forsvaret rykker ind på Haderslev Katedralskole
En ny studielinje med fokus på Forsvaret er på vej på Haderslev Katedralskole. Et stærkt samarbejde mellem Forsvaret, Haderslev Kommune og Haderslev Katedralskole har banet vejen for en ny forsvarslinje på gymnasiet.
Det var en stor og glædelig nyhed, der i denne uge kom fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen. I et brev stilet til borgmester Mads Skau informerede han om, at han har bedt Forsvarskommandoen starte dialogen med Haderslev Kommune og Haderslev Katedralskole om at oprette en studielinje med fokus på Forvaret.
”Jeg er utroligt glad for, at ministeren har taget positivt imod vores henvendelse om at oprette en forsvarslinje på Haderslev Katedralskole. I Haderslev Kommune er vi hjemsted for en stor del af Forsvarets arbejdspladser, og vi ser det som en helt naturlig del af vores opgave at være med til at udbrede interessen og kendskabet til Forsvaret i Danmark”, siger borgmester i Haderslev Kommune, Mads Skau.
Rektor på Haderslev Katedralskole, Ruth Funder, er allerede i kontakt med Forsvarskommandoen og i gang med at sætte det første møde op.
”Jeg ser utroligt meget frem til samarbejdet, som vil komme til at styrke de unges muligheder lokalt. Vi er en forsvarskommune, og nu sætter vi de forskellige fag i spil i forhold til den virkelighed, der foregår lige uden for døren. De unge vil i højere grad end tidligere skulle forholde sig til Forsvaret som en del af samfundet, og det er helt naturligt, at vi tager del i den udvikling i gymnasiet”, siger Ruth Funder.
Udover at bidrage til at styrke Forsvaret i Haderslev Kommune og Danmark, ser borgmester Mads Skau også det nye samarbejde som en mulighed for at vise de lokale unge en anden type karrierevej.
”Forsvaret står over for en stor rekrutteringsopgave de kommende år, og vi vil i Haderslev Kommune gerne understøtte Forsvaret i den opgave. Samtidig er de mange arbejdspladser i Forsvaret også en mulighed for, at vi kan få flere unge til at tage en uddannelse og bosætte sig i Haderslev Kommune, og det har vi brug for, så vi kan sikre vækst og løse velfærdsopgaverne i fremtiden”, siger Mads Skau.
Kontakter
Mads SkauBorgmester
Tlf:40 78 14 75mskau@haderslev.dkRuth FunderRektor på Haderslev Katedralskole
Tlf:30 69 87 46Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
Haderslev Kommune klar til Ældreloven19.6.2025 09:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Haderslev er værter for stort cykelløb10.6.2025 08:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Til august er Haderslev Kommune vært ved endnu et cykelløb. Det er fremtidens cykelstjerner, der gæster Haderslev, når kommunen lægger veje til Danmarksmesterskaberne for U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb.
KAMMA SVENSSON – illustrationernes foregangskvinde3.6.2025 13:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. juni åbner Historie Haderslevs udstilling om den sønderjyske kunstner Kamma Svensson. Udstillingen indeholder originale værker, skitser, illustrationer, trykplader, plakatudkast, samt en række centrale citater om Kamma Svenssons liv og virke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum