AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Hver tredje medarbejder på plejehjem har hårdt psykisk arbejdsmiljø - se tallet i 35 brancher

Del

Cirka 300.000 lønmodtagere har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, men der er stor forskel på, hvem der er ramt, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). En tredjedel af medarbejderne på plejehjem har et arbejdsmiljø, hvor de oplever vold, trusler, mobning eller stress.

17,4 procent af lønmodtagerne svarende til omkring 300.000 danske lønmodtagere har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. På plejehjemmene gælder det 33,5 procent af lønmodtagerne.
17,4 procent af lønmodtagerne svarende til omkring 300.000 danske lønmodtagere har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. På plejehjemmene gælder det 33,5 procent af lønmodtagerne.

ARBEJDSMILJØ

Der er stor forskel på, hvor udbredt hårdt psykisk arbejdsmiljø er i forskellige brancher.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Arbejdstilsynet.

På plejehjemmene har 33,5 procent af lønmodtagerne et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til cirka 15.000 personer.

”Mange danske lønmodtagere har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, men det gælder især på plejehjem, hvor hver tredje medarbejder er udsat for vold, trusler, mobning eller stress,” siger Kristoffer Lind Glavind, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Der en tendens til hårdt psykisk arbejdsmiljø i velfærdsfagene, hvor man er tæt på borgerne og kan være mere udsat over for vold og trusler. Mange steder vil man nok også pege på et højt arbejdspres,” siger Kristoffer Lind Glavind.

”Der er i forvejen rekrutteringsudfordringer i plejesektoren, og det vil kun blive mere tydeligt, i takt med at befolkningen bliver ældre i de kommende år. Det kan skabe en negativ spiral, som både går ud over medarbejdernes arbejdsmiljø og den omsorg som borgerne får,” siger Kristoffer Lind Glavind.

For at leve op til betegnelsen om hårdt psykisk arbejdsmiljø skal lønmodtageren enten være udsat for psykisk pressende situationer og vise symptomer på stress, eller være udsat for vold, trusler eller mobning på arbejdet og have depressive symptomer. Definitionen følger belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

”Psykisk arbejdsmiljø er i høj grad et ledelsesansvar, og det gælder både på Christiansborg, i kommunalbestyrelserne og på ledelsesgangen på det enkelte plejehjem – at man bør styrke indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø,” siger Kristoffer Lind Glavind.

300.000 lønmodtagere oplever stress, mobning, vold eller trusler

På hele arbejdsmarkedet har omkring 300.000 danske lønmodtagere et hårdt psykisk arbejdsmiljø, viser analysen. Det svarer til flere end hver sjette lønmodtager (17,4 procent).

"Hårdt psykisk arbejdsmiljø er desværre meget udbredt på det danske arbejdsmarked. Der skal meget til, før man tæller med i statistikken, så det må give anledning til en hel del eftertanke, når hver sjette lønmodtager har et hårdt psykisk arbejdsmiljø," siger Kristoffer Lind Glavind.

18,4 procent af ufaglærte lønmodtagere har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Det er kun overgået af personer med mellemlange videregående uddannelser (21,6 procent).

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • 17,4 procent af lønmodtagerne svarende til cirka 300.000 danske lønmodtagere har et hårdt psykisk arbejdsmiljø.

  • 33,5 procent af lønmodtagerne ansat på plejehjem har et hårdt psykisk arbejdsmiljø.

  • Mens 29,5 procent af lønmodtagerne i branchen ”Sociale institutioner” og 24,5 procent af lønmodtagerne i branchen ”Hoteller og restauranter” har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, er det 8,9 procent inden for ”Medicinalindustri” og 10,9 procent inden for ”Bygge og anlæg”.

  • Næsten 40 procent af medlemmerne af Socialpædagogernes A-kasse og næsten 30 procent af medlemmerne af FOA’s A-kasse har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. 

  • Kvinder har oftere et hårdt psykisk arbejdsmiljø end mænd. 20,3 procent af kvindelige lønmodtagere har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, mens det er 14,8 procent af mandlige. 

  • 18,3 procent af lønmodtagerne har været udsat for chikane i forbindelse med arbejdet inden for det seneste år.

Tabel: Stor forskel i det psykiske arbejdsmiljø på tværs af brancher

Tabellen viser, andelen af lønmodtagere, som har et hårdt psykisk arbejdsmiljø fordelt på brancher.

Branche

Andel lønmodtagere med hårdt psykisk arbejdsmiljø

Sociale institutioner

29,5 pct.

  • Herunder plejehjem

33,5 pct.

Hoteller og restauranter

24,5 pct.

Undervisning

21,6 pct.

Sundhedsvæsen

19,6 pct.

Rejsebureauer, rengøring mv.

19,5 pct.

Kultur og fritid

19,3 pct.

Transport

19,3 pct.

Ejendomshandel og udlejning

19,0 pct.

Vandforsyning og renovation

18,9 pct.

Fremst. af elektrisk udstyr

18,1 pct.

Metalindustri

18,0 pct.

Gennemsnit

17,4 pct.

Transportmiddelindustri

17,1 pct.

Telekommunikation

17,1 pct.

Rådgivning mv.

16,5 pct.

Plast-, glas- og betonindustri

16,3 pct.

Råstofindvinding

16,2 pct.

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri

15,1 pct.

Møbel og anden industri mv.

14,8 pct.

Offentlig administration, forsvar og politi

14,6 pct.

Tekstil- og læderindustri

14,4 pct.

Handel

13,6 pct.

Forlag, tv og radio

13,4 pct.

Træ- og papirindustri, trykkerier

13,4 pct.

Maskinindustri

13,4 pct.

Energiforsyning

13,3 pct.

Andre serviceydelser mv.

12,8 pct.

It- og informationstjenester

11,0 pct.

Elektronikindustri

11,0 pct.

Bygge og anlæg

10,9 pct.

Finansiering og forsikring

10,5 pct.

Forskning og udvikling

10,2 pct.

Landbrug, skovbrug og fiskeri

10,1 pct.

Medicinalindustri

8,9 pct.

Kemisk industri

7,1 pct.

Reklame og øvrig erhvervsservice

3,9 pct.

Kilde: AE på baggrund af NOA-L 2023 og Danmarks Statistik

Anmærkning: ”Plejehjem” er en underbranche til ”Sociale institutioner”

Tabel: Andelen af lønmodtagere med et hårdt psykisk arbejdsmiljø er størst blandt ufaglærte og personer med mellemlange videregående uddannelser

Figuren viser andelen af lønmodtagere, som har et hårdt psykisk arbejdsmiljø fordelt på uddannelsesgrupper.

Uddannelsesgruppe

Hårdt psykisk arbejdsmiljø

Ufaglært

18,4 pct.

Faglært

16,0 pct.

KVU

15,0 pct.

MVU

21,6 pct.

LVU

14,3 pct.

Gennemsnit

17,4 pct.

Kilde: AE på baggrund af NOA-L 2023 og Danmarks Statistik

Læs analysen her

Kontakter

Links

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ny kortlægning: De ressourcestærke får mest ud af uddannelsessystemet31.1.2025 06:39:01 CET | Pressemeddelelse

Der bliver brugt flest offentlige penge på uddannelse af akademikere og børn fra ressourcestærke hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Hver gang det offentlige bruger ti kroner på undervisning, materialer, SU med mere, går fire kroner til at uddanne akademikere. Samtidig bruger det offentlige i gennemsnit cirka 900.000 kroner på at uddanne børn af forældre fra toppen af indkomstskalaen, mens der bliver brugt cirka 650.000 kroner på børn af de ti procent fattigste.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye