Opdag hestens tandproblemer i tide
De fleste af vores rideheste lever på en helt anden måde end hestene i naturen. Det betyder, at hestens tandsæt ikke bliver slidt på samme måde, som det ellers ville. Men hos heste betyder tandproblemer ikke kun smerte – det kan føre til sygdom og vægttab, fordi hesten kan have svært ved at tygge og optage sit foder, advarer Agrias dyrlæge.

Viser din hest modstand mod arbejde med trense med bid i munden eller er urolig på tøjlen? Så har den muligvis problemer med tænderne. Tandproblemer er en plage for hesten, og det kan være svært for ejeren at vide, om hesten har ondt i munden. Det er derfor vigtigt, at du kender symptomerne på tandproblemer, og at du lader en dyrlæge undersøge tænderne regelmæssigt.
- Opstår der problemer med hestens tænder, betyder det ikke kun smerter for hesten – det kan også medføre sygdom og vægttab, fordi hesten spiser en mindre mængde grovfoder og samtidig kan have svært ved at optage indholdet i sit foder. Hestens tandpleje er derfor noget, man ikke må overse, forklarer Jon Vedding Nielsen, hestedyrlæge hos Agria Dyreforsikring.
Han forklarer, at hestene i naturen vil spise i op til 18 timer om dagen, og maden består som regel af græs, som tænderne skal tygge og forarbejde. Det betyder, at tænderne er på arbejde det meste af dagen, og at der herved sker et slid på tænderne i over- og undermund og herved sikrer mere normale tandforhold.
Nutidens rideheste lever under andre vilkår: De bruger færre timer om dagen på at spise, foderet er anderledes, og ofte spiser de den heller ikke fra jorden. Det betyder, at hestens tandsæt udvikler sig anderledes, da tænderne ikke slides i samme grad, samtidig med at hestens bid risikerer at blive mere skævt. Dette vil give større risiko for tandspidser, kroge eller bølgebid.
Tandproblemer kan undgås
- Det vil påvirke hesten. Både vilde heste og tamheste udvikler tandspidser, men i naturen går hestene ikke med det udstyr, vi bruger på vores rideheste. Noget af det udstyr presser på hestens kinder, og hvis der så er tandspidser, kan det skabe sår i munden, forklarer Jon Vedding Nielsen.
Dertil kommer, at vi bruger hestene på en anden måde, end når de lever frit i naturen. Tænderne kan f.eks. genere, når hesten skal gå i holdning, men ikke når den blot går frit rundt.
Mange tandproblemer kan undgås, hvis man får hestens tænder efterset og rettet, inden det udvikler sig til problemer, fortæller Jon Vedding Nielsen:
- Når hestene har smidt mælketænderne, og de permanente tænder vokser ud, er det vigtigt som ejer at få udført regelmæssige tandeftersyn. Gerne en gang hver 12. måned. Særligt inden unghesten skal rides til og trænes, bør den få efterset tænderne for at sikre, at der ikke vil opstå problemer, når den begynder at få udstyr på.
Giv hesten tid
Hestens tænder skubbes langsom ud i takt med sliddet. Derfor er de blivende tænder ved den unge hest meget lange, mens tandrødderne bliver kortere og kortere med alderen.
Tandsættet hos ældre heste er mere disponeret pga. øget forekomst af slid men også på baggrund af de kortere rødder, som giver større risiko for fejl i tandstilling og belastning, som giver hyppigere frakturer af kronen eller mellemrum mellem tænderne, såkaldte diastemer. Heste over 14 år eller med afvigende tandstilling bør have oftere mundhuleundersøgelse, forklarer Agrias hestedyrlæge.
Symptomer på tandproblemer hos hesten
- Hesten har nedsat ædelyst
- Hesten taber sig
- Hesten tygger hø og spytter det ud igen i ”foderboller”
- Hesten taber kraftfoder ud af munden
- Dårlig lugt ud af munden eller næsen
- Næseflåd
- Hesten savler meget, når den tygger
- Sår på slimhinderne i munden og på tungen
- Rideproblemer - hesten viser modstand under ridning eller er urolig på tøjlen.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:2897 1907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder


Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Ejere kan mindste risiko for hestens halthed20.6.2025 15:15:14 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, foretaget af Agria, viser, at halthed er den mest almindelige årsag til, at heste har brug for dyrlægebehandling: Hver fjerde danske hesteejer har tilkaldt dyrlægen grundet halthed, og oftest er ledbetændelse årsagen. ”Forkert træning og manglende restitution er roden til problemet”, ifølge Agrias hestedyrlæge Jon Vedding Nielsen.
Hundedage med hedeslag, hugorme og hot spots13.6.2025 08:24:05 CEST | Pressemeddelelse
Fra insektstik og hugormebid til algeforgiftning og vandhale – se listen over de 10 hyppigste årsager til, hvorfor vores hunde må til dyrlægen i sommersæsonen, og få tip til, hvordan du bedst passer på din firbenede ven.
Rekordstor opbakning til hunde-velgørenhed27.5.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden blev Agria Hundegåtur, en del af verdens største digitale hunde-velgørenhedsevent, afholdt i Danmark. For 8. år i træk satte arrangementet deltagerrekord, hvilket resulterede i en rekordstor donation til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.
”Dyr er ikke ting – de er familie”27.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye data fra Agria Dyreforsikring dokumenterer et markant følelsesmæssigt og kulturelt skifte i danskernes forhold til deres kæledyr. Alligevel sidestilles dyr fortsat med "ting" i dansk lovgivning – en juridisk virkelighed, der er ude af trit med befolkningens syn på dyr som sansende og uundværlige familiemedlemmer.
5 procent af danske heste holdes alene trods lovkrav22.5.2025 12:36:45 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse blandt danske hesteejere viser, at størstedelen lever op til dyrevelfærdsloven og lader deres heste have selskab af andre. 5 procent siger dog bestemt nej til selskab på folden og angiver mangel på passende selskab som årsag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum