Se kortet: Nye skove skal plantes på Sjælland
13.2.2025 08:31:14 CET | Klimaskovfonden | Pressemeddelelse
Ni steder på Sjælland kan jordejere nu se frem til at plante ny skov med støtte fra Klimaskovfonden.

Vi skal have meget mere skov på landkortet de kommende årtier. Allerede nu kan små grønne pletter på Sjælland blive til virkelighed. Fonden melder netop nu ud, at 32 nye skove får støtte, og ni af dem er på Sjælland, hvor jordejere nu får støtte fra til at rejse skov. De nye skove vil over tid optage CO2 og dermed gavne klimaet.
I forvejen er der 45 lavbunds- og skovrejsningsprojekter i gang på Sjælland og i Hovedstadsområdet gennem Klimaskovfonden. Jordejerne er på den måde allerede i gang med at bidrage til den omlægning af landbrugsarealer, der skal ske med Den Grønne Trepart. Både kommuner, kirker og private jordejere får støtte fra Klimaskovfonden til at rejse skov eller udtage lavbundsjorder.
Skov er naturens eget klimaredskab
Når Klimaskovfonden støtter skovrejsning, stiller de krav om at der plantes skove med stor variation i træ- og buskarter, så skovene er robuste overfor klimaforandringer i fremtiden.
”Når vi bruger naturens egne virkemidler i klimaindsatsen, kan vi glæde os over, at en ny skov samtidig beskytter vores drikkevand og vandmiljø, og giver naturen mere plads til at udfolde sig på. Derfor er vi rigtig glade for at flere jordejere på Sjælland vil være med til at rejse skov på deres jord,” lyder det fra Klimaskovfondens direktør, Poul Erik Lauridsen.
Her kommer der ny skov på Sjælland:
Høje-Taastrup Kommune: 25,9 hektar (kommunalt ejet jord)
Lolland Kommune: Vejleby 5,1 hektar
Næstved Kommune: Villa Gallina 6,1 hektar og Vallensved Kirkeskov 11,7 hektar (kirkejord)og Lov 6,1 hektar
Holbæk Kommune: Holløse 7,0 hektar
Køge Kommune: Herfølge 5,8 hektar (kirkejord) og Herfølge 3,9 hektar (kommunalt ejet jord)
Ringsted Kommune: Torpet 5,5 hektar
Se mere på www.klimaskovfonden.dk/vores-projekter

Nøgleord
Kontakter
Astrid Bjørg MortensenKommunikationsansvarlig
Tlf:23 11 17 51am@klimaskovfonden.dkLinks
Klimaskovfonden
Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.
Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Fond efterlyser flere lodsejere med skovdrømme30.3.2026 08:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny ansøgningsrunde på vej efterlyser Klimaskovfonden flere, der vil rejse skov på deres arealer. Fonden giver et attraktivt tilskud til skovrejsning og har 50 millioner i puljen dette forår.
Mange skal engageres i at plante ny skov i Viby30.3.2026 08:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Kommune har købt 20 hektar landbrugsjord mellem Viby og Dåstrup, som de sammen med Klimaskovfonden, Corolab og lokale virksomheder og borgere arbejder på at rejse skov på.
Aarhus Kommune afprøver ny metode for urørt skov26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Klimaskovfonden og Aarhus Kommune går sammen om at etablere 19 hektar ny skov og natur ved Sabro. Projektet bliver et pilotprojekt for metoden assisteret naturlig tilgroning, der skal styrke både klima og biodiversitet.
Nyt inspirationskatalog viser vejen: Skovrejsning kan forene klimamål og trepartsmål19.3.2026 12:10:00 CET | Pressemeddelelse
Kommunerne kan med fordel tænke deres klimamål og trepartsmål sammen. Det er hovedbudskabet i det nye inspirationskatalog fra Klimaskovfonden og KL’s Klimahandlingsudvalg, der samler konkrete erfaringer med skovrejsning fra hele landet.
Ny skov i Sindal skal binde eksisterende skove sammen13.3.2026 08:38:00 CET | Pressemeddelelse
Herlighedsværdien ved skov betyder meget for Karen Kirketerp fra Sindal i Nordjylland, der efter et generationsskifte nu rejser mere skov på sin ejendom. Hun har fået støtte fra Klimaskovfonden til 27 hektar ny skov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum