KiMs fejrer 60 år med kærlig hilsen til Jørgen
I 2025 markerer KiMs seks årtier som en fast del af danskernes hygge. Fra de første saltede peanuts i 1965 til et bredt sortiment af chips og snacks har KiMs sat sit præg på dansk snackkultur. Jubilæet fejres med en storstilet guldkampagne, der både hylder brandets position som Danmarks stærkeste og sender en nostalgisk hilsen til Jørgen – den legendariske figur fra KiMs’ reklameunivers.
![](/data/images/public/13560103/14263171/99a756d3-b3d8-4ea5-b26f-ac2635437a40-w_720.jpg)
Guldkampagnen er allerede i gang, og i de kommende uger vil butikkernes snackhylder lyse op i et gyldent skær. Flere af KiMs’ klassiske produkter – fra Ostepops til Snack Chips – lanceres i fødselsdagsposer i guld. Kampagnen giver ikke blot hylderne et festligt udtryk, men også forbrugerne mulighed for at vinde verdens mest eksklusive chips indeholdende en unik smag og en 14karat guld chips – en jubillæumspræmie helt i Jørgens ånd. Alle inviteres til at være med – der vil være konkurrencer på chipsposerne, online og på udvalgte steder i hele Danmark.
"Jeg er først og fremmest ydmyg og taknemmelig over, at danskerne bliver ved med at vælge KiMs, når de er sultne for sjov. Den stærke position, vi har på markedet, skyldes vores kunders loyalitet og deres kærlighed til den kvalitet og historie, der udgør KiMs-brandet. Med det brand har vi nu i 60 år formået at tiltrække de dygtigste medarbejdere og skabe en stærk forretning i Danmark,” siger CEO Carsten Hänel, Orkla Danmark.
Fra "Cock-nuts" til Danmarks stærkeste brand
KiMs’ historie begyndte i 1965 som en del af Odense Marcipan med lanceringen af saltede peanuts under navnet "Cock-nuts". Efter at have opdaget den uheldige dobbeltbetydning på engelsk skiftede man hurtigt til KiMs Peanuts. Siden 1972 har fabrikken været placeret i Søndersø på Fyn. I 2024 producerede KiMs mere end 17.000 tons snacks i Søndersø, hvoraf en del eksporteres – eksempelvis produceres de snacks, der sælges af Marks & Spencer i England, på fabrikken i Søndersø.
En væsentlig del af KiMs’ succes skyldes det unikke reklameunivers – i over 20 år båret af den legendariske frontfigur Jørgen. Med langt over 100 reklamefilm er Jørgen-serien blevet det længstlevende storytelling-univers i dansk reklamehistorie og et symbol på KiMs’ evne til at kombinere tradition og innovation.
"Jørgen gav KiMs en helt unik interaktion med danskerne. Hans kækhed og charme talte sig direkte ind i danskernes hjerter og skabte grobunden for det fællesskab, vi i dag oplever, at KiMs har med forbrugerne. Der er masser af danskere, der engagerer sig i vores univers, deltager i konkurrencer og sætter fester i gang med KiMs. Det folkelige engagement er noget af det, der gør os allermest stolte, nu hvor vi fejrer 60-års jubilæum," siger Head of Consumer Marketing, Ann Sophie Berg, Orkla Danmark.
”Når du er sulten for sjov”
I seks årtier har KiMs ikke blot leveret snacks, men også været en del af danskernes liv – fra hyggelige stunder foran fjernsynet til store fester. Selvom traditionerne holdes i hævd, fortsætter KiMs med at udvikle sig og tænke innovativt og er af flere omgange også kåret til Danmarks stærkeste brand.
Samtidig er Orkla Danmark, som står bag KiMs, engageret i at drive en ansvarlig forretning. Der arbejdes målrettet med bæredygtighed i hele værdikæden – fra råvareindkøb til produktion og emballage. Derudover er det en vigtig del af strategien at skabe en arbejdsplads, hvor trivsel, udvikling og godt arbejdsmiljø er i fokus.
Med jubilæet ser KiMs både tilbage på en stærk historie og frem mod en fremtid med nye smagsoplevelser, ansvarlige initiativer og fortsat innovation. Fejringen er i gang – og måske bliver du en af de 20 heldige vindere af verdens mest eksklusive chips!
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Kim Ege Møller
Kommunikationschef Orkla Danmark
M: 29387655
E: kim.ege.moeller@orkla.dk
Billeder
Om Orkla Danmark
I Orkla Danmark producerer og markedsfører vi nogle af Danmarks mest kendte fødevarer og snacking-brands, og vi fremstiller innovativt kvalitetsbagværk til convenience-kategorien. Orkla Danmark består af tre forretningsben: Orkla Confectionery & Snacks Danmark, Orkla Foods Danmark og Orkla Danmark Food Solutions.
I 90% af de danske køkkenskabe finder du vores brands, Bl.a; Den Gamle Fabrik, Kims, Naturli', Beauvais og Bähncke. Vores kvalitetsbagværk fra Danish Bakery og Easyfood er også udbredt i hele convenience-sektoren. Som en af de førende producenter i fødevare- og snackingindustrien ønsker vi at være blandt de fremmeste i udviklingen af nye bæredygtige produkter og produktionsmetoder.
Med faciliteter i Kolding, Skovlund, Skælskør og Søndersø, samt et hovedkontor i Vallensbæk, stræber Orkla Danmark efter at være en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads.
Følg pressemeddelelser fra Orkla
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Orkla
KiMs klæder Danmark i guld!2.2.2025 20:04:24 CET | Pressemeddelelse
Danmark vil mandag morgen være klædt i guld som KiMs hylder Guldholdet - og fejrer sin 60 års fødselsdag!
Danskerne skal have hjælp til at spise mere grønt.25.9.2024 15:07:48 CEST | Pressemeddelelse
Mere end to tredjedele af danskerne vil gerne spise mere grønt, når familierne samles omkring middagsbordene. Kun få er lukkede om deres madvaner, og de fleste forventer ikke at afskaffe kød som del af menuen. Mange er nysgerrige – også kaldet plante-curious – men savner inspiration til lækre alternativer til bøffen og kødstrimlerne. Det skal smage godt. Ikke som en efterligning, men i egen ret. Og så må det ikke være alt for besværligt at tilberede. Det gør Beauvais nu noget ved. Det kendte fødevaremærke lancerer to nye økologiske produkter uden tilsætningsstoffer – grøntsagsbøffer og -strimler. Med fermenteret rug og grøntsager herunder gulerødder, rød peber, broccoli og løg får maden smag, bid og saft. Som vi forventer det af et godt måltid. De nye produkter er netop blevet tilgængelige i frysediskene i hele landet, hvor forbrugerne nu kan finde de nyeste smagsoplevelser på hylderne i deres lokale butikker. Med dem følger grønne opskrifter på let og velsmagende mad til både familier
Orkla Danmark bryder rekorder i et vanskeligt marked3.6.2024 14:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Med en samlet vækst i omsætningen på 8,5% opnåede Orkla Danmark i 2023 den højeste samlede omsætning nogensinde. Ny strategi har fokus på vækst i kerneforretning og i fremtidens grønne fødevarer.
Sune Holm Larsen ny kommerciel direktør for Retail i Orkla Danmark15.11.2023 12:57:35 CET | Pressemeddelelse
Orkla Danmark har udnævnt Sune Holm Larsen til ny kommerciel direktør for Retail. Han tiltræder stillingen den 1. december 2023.
Nej fra Løvens Hule - men idé vandt og Orkla køber op24.10.2023 08:44:24 CEST | Pressemeddelelse
Orkla Care i Danmark køber nu en stor bid af Eace Gum - Danmarks første virksomhed der laver funktionelt tyggegummi (red: fx tyggegummi med vitaminer). Næste skridt for vækstvirksomheden er bl.a. at styrke hjemmemarkedet, manifestere brandet i Norden og lancere nye produkter til nye behov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum