Vognmændene skal have ny formand
Formand for DTL – Danske Vognmænd og næstformand i DTL’s arbejdsgiverforening, Martin Danielsen, forlader til maj på organisationernes generalforsamling sine poster og genopstiller heller ikke til bestyrelserne. Dermed skal DTL’s kommende bestyrelse finde en ny formand, der kan bringe DTL videre efter 11 succesfyldte år med den fynske vognmand ved roret.
![Adm. direktør Martin Danielsen fratræder til maj sine poster i DTL - Danske Vognmænd](/data/images/public/13559454/14262552/b32bdf78-e0b9-4953-8a2f-7b82e6cf459b-w_720.jpg)
Martin Danielsen udtaler: - Selvom om beslutningen har været svær at træffe, så er tiden rigtig til at jeg giver opgaven som formand for DTL videre. Jeg har siddet i bestyrelsen i 22 år og været formand i 11 af dem. Organisationen står et rigtig godt sted både bestyrelsesmæssigt og indflydelsesmæssigt, såvel herhjemme i Danmark som i EU, og jeg glæder mig over at kunne give et DTL i topform videre til maj.
Fortsætter som DA-formand
Den 53-årige formand oplyser, at han fremover fortsat kommer til at arbejde videre for gode vilkår for danske virksomheder - herunder også transportvirksomheder - i sin rolle som formand for Dansk Arbejdsgiverforening siden december 2023.
Martin Danielsen tiltrådte som formand for DTL i 2014 - midt i den intense kamp om bedre vilkår for de danske vognmænd. Det var på et tidspunkt, hvor transportmarkedet i EU var rendt over ende af social dumping og konkurrenceforvridning fra vognmænd fra de forholdsvist nytiltrådte EU-medlemsstater. DTL stod forrest i kampen om konkurrencelighed for nationale vognmænd, der som bekendt endte med indførelsen af EU’s vejpakke.
Styrket dansk transportstemme
- Vi har styrket den danske transportstemme - også i Europa - betydeligt. Vi er solidt repræsenteret i Bruxelles, også via vores nordiske samarbejde og har samtidig etableret et nært samarbejde med både de tyske og franske vognmandsorganisationer. DTL står stærkt både ude og hjemme, forklarer Martin Danielsen.
- jeg føler mig privilegeret over at have fået lov til at arbejde for de danske vognmænds interesser i så mange år, og jeg ved at mine efterfølgere på formandsposterne vil overtage en både vigtig og spændende post omgivet af kompetente medarbejdere og bestyrelseskollegaer.
Kontakter
Martin Danielsen er medejer og adm. dir. i SDL, Schou-Danielsen Logistik siden virksomhedens stiftelse i 2013. Forud herfor var han ejer og adm dir., i Peter Danielsen Transport fra 1996-1913, hvor virksomheden fusioneredes ind i SDL, Schou-Danielsen Logistik.
Han tiltrådte som bestyrelsesformand i Dansk Arbejdsgiverforening i december 2023 - en rolle han fortsætter i.
Sideløbende med Martin Danielsens bestyrelsesarbejde for DTL - Danske Vognmænd (DTL), hvor han har været bestyrelsesmedlem siden 2003 og formand siden 2014, har han igennem hele sin karriere haft flere andre tillidshverv, blandt andet som bestyrelsesmedlem i Dansk Erhverv, ASE og Fynsk Erhverv.
Martin Danielsen er uddannet Cand. Merc. fra Syddansk Universitet.
Martin DanielsenBestyrelsesformand DTL-Danske Vognmænd
Tlf:63381316Tlf:60402202md@sdl.dkBilleder
![Adm. direktør Martin Danielsen fratræder til maj sine poster i DTL - Danske Vognmænd](/data/images/public/13559454/14262552/b32bdf78-e0b9-4953-8a2f-7b82e6cf459b-w_240.jpg)
DTL - Danske Vognmænd
DTL - Danske Vognmænd er en brancheorganisation for det danske godstransporterhverv på vej. DTL taler medlemmernes politiske sager lokalt, nationalt og i EU og hjælper medlemmerne med alt lige fra lovgivning til konkrete opgaver ude i virksomhederne. DTL er også arbejdsgiverforening for den danske transportbranche.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Skattesænkning kan sætte skub i generationsskifte hos vognmænd20.6.2024 12:40:04 CEST | Pressemeddelelse
SVM-regeringens sænkning af skatteprocenten for virksomheder, der går i arv, er en god måde at få gang i generationsskifte i tide i vognmandsbranchen. Det mener DTL – Danske Vognmænd, der også er glade for, at virksomhedsejerne fremover får krav på selv at værdisætte deres virksomhed
Kilometerafgift: Ministermøde før lukketid16.5.2023 18:48:29 CEST | Pressemeddelelse
DTL - Danske Vognmænd var tirsdag eftermiddag inviteret til møde i Skatteministeriet med skatteminister Jeppe Bruus (S) og transportminister Thomas Danielsen (V) sammen med en række andre transportorganisationer.
Frede Andersen & Søn vinder Den Grønne Transportpris 202320.4.2023 15:08:47 CEST | Pressemeddelelse
Vognmandsforretningen Frede Andersen & Søn ApS fra Næstved kunne smykke sig med titlen som ”Danmarks grønneste vognmand” og indkassere 25.000 kr., da prisen i dag blev uddelt på Transport 2023 i Messecenter Herning.
Ny trafiksikkerhedskampagne skydes i gang på Transport 2023 i Herning18.4.2023 10:13:25 CEST | Pressemeddelelse
Med en række korte filmbudskaber til unge mellem 13-16 år skal en ny kampagne fra DTL – Danske Vognmænd og en række samarbejdspartnere synliggøre lastbilers kraft og udfordringer i trafikken. Kampagnen med titlen "hop med i førerhuset" har forpremiere fredag den 21. april på transportmessen Transport 2023 i Herning
Folketinget bør se seriøst på vognmænds alternativ til dyr brandbeskatning4.4.2023 13:28:10 CEST | Pressemeddelelse
Beregninger fra DTL – Danske Vognmænd viser, at samfundet kan få dobbelt så meget CO2-begrænsning for de samme penge. Det kan ske, hvis en ny regering erstatter den foreslåede bureaukratiske kilometerafgift på tunge køretøjer med en generel forhøjelse CO2-afgift på benzin og diesel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum