Nu er Grønbech også HR-services
Grønbech PR og kommunikation har siden 2007 hjulpet en lang række specialistvirksomheder og SMV’er med at tiltrække kunder og medarbejdere gennem kommunikation, storytelling og employer branding. Nu føjes en lang række HR-services til paletten.
![Leif Elken fra Roskilde glæder sig til assistere ejerledere og direktører med funktionær- og timelønsvilkår og -regler, ledelsessparring, personalepolitikker, sygefraværs-opfølgning og meget mere. Nu som HR-specialist hos Grønbech i Dragør.](/data/images/public/13559604/14262246/94c42a13-bd6f-475a-ba1c-c96a9227f7db-w_720.jpg)
Grønbech har indgået samarbejde med HR-specialist Leif Elken, så vi nu også kan tilbyde fleksible og effektive HR-løsninger til specialistvirksomheder og SMV’er – som projektarbejde eller i fortløbende aftaler, der er tilpasset den enkelte virksomheds behov.
”Der er mangel på arbejdskraft i mange brancher, og så er det ikke længere nok at arbejde med employer branding og rekruttering af nye medarbejdere. Man må også arbejde med at fastholde og motivere det eksisterende team,” siger direktør Susanne Grønbech og tilføjer:
”Derfor er det et plus, at vi nu har fået Leif Elken tilknyttet. Han har en lang og bred erfaring med at understøtte medarbejdertrivsel, motivation og fastholdelse – men også med at opnå gode løsninger, når det er svært. Fx ved sygefravær og disciplinærsager.”
Efter en lang karriere inden for koncern-HR og HR-jura i TDC og senest i NCC har Leif Elken valgt at blive selvstændig konsulent hos Grønbech. Derfor kan ejerledere og direktører nu trække på hans brede og dybe erfaringer med funktionær- og timelønsvilkår og -regler, ledelsessparring, personalepolitikker, sygefraværs-opfølgning og meget mere. Fx:
• HR-support til ledere og medarbejdere
• Rådgivning om regler for skattefrie diæter og kørselsgodtgørelse
• Sparring om personalesager – fx sygefravær og disciplinærsager
• Facilitering af vanskelige samtaler
• Rådgivning ved opsigelse af medarbejdere og ved fratrædelsessamtaler
• Facilitering af forhandlingsopgaver, herunder lønforhandlinger og indgåelse af lokale aftaler
• Assistance til etablering og opdatering af personalepolitikker
• Etablering og opdatering af personalehåndbog
• Rådgivning om generelle personalegoder til alle medarbejdergrupper
”I min karriere har jeg bidraget med konstruktive løsninger til rigtig mange ledere i store organisationer ved at løse mange af de opgaver omkring personaleledelse, som fagligt dygtige og resultatorienterede ledere måske ikke finder mest spændende i jobbet,” siger Leif Elken og tilføjer:
”Den slags ’bøvl’ glæder jeg mig til at hjælpe dygtige ejerledere og ledere i små og mellemstore virksomheder med at finde gode løsninger på, til gavn for både medarbejderne og virksomheden.”
Vil du vide mere? Kontakt Leif Elken.
Nøgleord
Kontakter
HR-specialist Leif Elken, 20306290 eller lelk@groenbech.com
Direktør og kommunikationsrådgiver Susanne Lindø Grønbech, 40330555 eller sl@groenbech.com
Om Grønbech PR og kommunikation
Grønbech gør specialistvirksomheder mere synlige og succesfulde ved at fortælle gode historier om deres produkter, services, resultater, mennesker og mærkesager.
Siden 2007 har Grønbech serviceret danske og internationale virksomheder med træfsikker PR, storytelling og markedsføring på tværs af alle relevante kanaler. Det er vores mission at være specialistvirksomhedernes uundværlige og betroede sparringspartner inden for markedsføring med fokus på PR og storytelling online og på sociale medier.
Grønbech har altid beskæftiget sig med PR og kommunikation for virksomheder i bygge- og ejendomsbranchen. Siden begyndelsen af 2021 er Byggeriets Pressebureau blevet en del af Grønbech.
Grønbech lægger vægt på at:
- gøre en forskel for specialistvirksomheder
- fokumentere vores resultater for kunderne
- pleje og udvikle vores relationer til kunderne
- udvikle os og lære noget nyt
- hver dag skal være en god dag i Grønbech og for kunderne.
![](/data/images/public/13559604/14262246/c11df48e-8976-4efa-ac8d-e132daa5df5c-w_780.png)
Følg pressemeddelelser fra Grønbech PR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønbech PR
Camilla er ny kommunikationsmedarbejder10.5.2023 10:15:57 CEST | Pressemeddelelse
Camilla Legaard Jacobsen fra Lyngby er startet som kommunikationsmedarbejder hos Grønbech PR og kommunikation, som har kontorer i Dragør og Horsens.
Agronomen blev bidt af kommunikation30.3.2023 13:23:20 CEST | Pressemeddelelse
Når direktør og kommunikationsrådgiver Susanne Lindø Grønbech, Dragør, fylder 60 år den 1. april, kan hun kigge tilbage på mere end 30 år med kommunikation og PR.
Specialisternes kommunikationsbureau fylder 15 år10.10.2022 12:02:32 CEST | Pressemeddelelse
Bedre frem for større er mottoet for Grønbech PR og kommunikation, der har udviklet sig fra en mand- og konevirksomhed i den private villas børneværelse til specialistvirksomhedernes og ejerlederes betroede PR-partner. Grønbech PR og Kommunikation med base i Dragør har fundet sin niche i branchen ved at hjælpe små og mellemstore specialistvirksomheder med at fortælle gode historier. Nu fejrer bureauet 15-års jubilæum.
PR-bureau for specialistvirksomheder åbner kontor i Horsens19.5.2022 08:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Grønbech PR og kommunikation har gennem de seneste 15 år hjulpet dygtige specialistvirksomheder i hele landet med at blive mere synlige og succesfulde. Bureauet har de senere år oplevet, at endnu flere virksomheder har fået øjnene op for betydningen af professionel online storytelling og PR. Det gælder også virksomheder vest for Storebælt. Derfor udvider bureauet nu og åbner kontor i Horsens, så man fremover kan være tæt på sine gode kunder i Jylland og på Fyn.
John Thorup er ny seniorkommunikationsrådgiver hos os7.2.2022 15:24:22 CET | Pressemeddelelse
Grønbech PR og kommunikation styrker igen kompetencerne indenfor strategisk rådgivning, storytelling online og PR.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum