Dansk Retursystem er årets grønne indkøber
Dansk Retursystem er netop blevet kåret som årets grønne indkøber 2024 af Miljømærkning Danmark. Kåringen skyldes virksomhedens særlige indsats for bl.a. at sikre grønnere kantiner, vinduespolering og rengøring.

Hvert år giver Miljømærkning Danmark prisen ”årets grønne indkøber” til et medlem af Netværk for Miljømærket indkøb, som har gjort en ekstraordinær indsats for at udbrede kendskabet til og øge efterspørgslen på miljømærkede produkter og serviceydelser og dermed drive markedet i en grønnere retning. Denne gang er Dansk Retursystem udpeget til at modtage den eftertragtede titel.
”Som miljøvirksomhed er det en del af vores DNA også at se på miljø, når vi køber ind. Derfor er vi meget glade for den store anerkendelse, det er at blive årets grønne indkøber. Især i det skarpe felt af store virksomheder, vi er oppe imod. Det giver motivation til at fortsætte det gode arbejde for miljøet,” siger Steen Aagaard, Head of Procurement i Dansk Retursystem.
Fokus på miljømærkede indkøb
Dansk Retursystem har det seneste år arbejdet målrettet med at få certificeret to kantiner med Svanemærket, og virksomhedens vinduespolering samt rengørings- og vaskeriservice er ligeledes certificeret med det officielle nordiske miljømærke. Derudover har Dansk Retursystem i det forgangne år haft særligt fokus på indkøb af miljømærket tissue- og kopipapir til de knapt 400 medarbejdere.
”Miljømærkede indkøb er en prioritet for os. Vi stiller i vores indkøbsprocesser krav om brug af mere miljørigtige produkter, ligesom vi stiller krav om arbejdsmiljømæssige forhold. Derfor køber vi så vidt muligt produkter og ydelser med de officielle miljømærker Svanemærket og EU Ecolabel”, siger Steen Aagaard.
Tydeligt udbytte af miljøindsats
Arbejdet med mere klima- og miljøvenlige indkøb betyder også, at Dansk Retursystem i den seneste rapportering kunne vise 50 procent miljømærkede indkøb i 6 ud af 10 produktgrupper. Derudover har certificeringen af kantinerne i Høje Taastrup og Løsning bl.a. medført en reducering af madspildet med 15 procent, mens kødforbruget er nedbragt med 10 procent.
”Dansk Retursystem er både et meget ambitiøst og meget aktivt medlem i netværket. De har fokus på at øge andelen af miljømærkede indkøb, og certificeringen af deres to kantiner og øvrige serviceydelser som rengøring, vinduespolering og vaskeri vidner om en målrettet miljøindsats. Det er derfor meget fortjent, at Dansk Retursystem løber med hæderen,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
Udbuddet af produkter og serviceydelser med Svanemærket og EU Ecolabel er vokset markant i løbet af de senere år. I 2024 var antallet af svanemærkede produkter og serviceydelser 27.500, mens der findes 14.000 produkter med EU Ecolabel på det danske marked.
Om Netværk for Miljømærket indkøb
I Netværk for Miljømærket indkøb går store virksomheder sammen om at drive markedet i en grønnere retning og øger efterspørgslen efter miljømærkede produkter og serviceydelser.
Medlemmernes målrettede indsats har år for år skabt betydelige resultater – og har øget udbuddet af bl.a. svanemærket rengøringsservice, kantiner og kontormøbler.
Netværkets arbejde bidrager direkte til FN’s verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion. Og når mange store virksomheder aktivt efterspørger miljømærkede produkter og serviceydelser, medfører det et større udbud til mere konkurrencedygtige priser. På den måde bliver det nemmere for den enkelte virksomhed at nå sine mål for miljømærkede indkøb.
Netværkets medlemmer består i dag af: Novo Nordisk, Danske Bank, Abena, IF Skadeforsikring, Rambøll, Nykredit, Dansk Retursystem, Lyreco, Anders Andersens Rengøring, Coop, ISS, Stadsing, Roskilde Festival, IDA, ATP, Dagrofa Food Service og Serwiz.
Læs mere om Netværk for Miljømærket indkøb: https://www.svanemaerket.dk/erhverv/indkoeber/indkoebernetvaerk
Nøgleord
Kontakter
Lisa Olufson KlæsøeMiljømærkning Danmark
Tlf:27 12 93 69lio@ecolabel.dkBilleder




Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU Ecolabel i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Danske supermarkeder er europamestre i miljømærkede produkter9.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er det land, hvor det er nemmest at træffe de gode valg som miljøbevidst forbruger – det viser en ny mystery shopping-undersøgelse af miljømærkernes udbredelse på udvalgte produktområder i 13 europæiske lande. Den slår samtidig fast, at det ikke er dyrere at købe de miljømærkede produkter.
Mindre madspild i svanemærkede kantiner29.9.2025 06:21:00 CEST | Pressemeddelelse
Den internationale madspildsdag den 29. september skal minde os om vigtigheden af at mindske madspild. Svanemærkede kantiner har i perioden 2023–2025 i gennemsnit reduceret deres madspild med 11 %. Det viser en ny analyse. Reduktionen svarer til en besparelse på 0,11 kg CO₂e pr. frokostportion.
Stor stigning i antal svanemærkede kantiner24.9.2025 08:36:01 CEST | Pressemeddelelse
På halvandet år har over 30 kantiner opnået en certificering med Svanemærket, og der er nu i alt mere end 80 svanemærkede kantiner, hospitalskøkkener og andre spisesteder rundt om i landet.
Klimaforandringerne skubber til danskernes handlekraft17.9.2025 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid hvor naturen er under pres, og klimaforandringerne sætter større og større aftryk i vores hverdag, går mere end 8 ud af 10 danskere op i, hvad de personligt kan gøre for at beskytte miljøet. Det viser en undersøgelse fra Opinion.
Klimafolkemødet opnår Svanemærket som første event i Danmark17.8.2025 12:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Når Klimafolkemødet 2025 byder 40.000 deltagere velkommen senere på måneden er det med titel som Danmarks første event, der er Svanemærket. Dermed cementerer Klimafolkemødet, at der også i selve afviklingen af arrangementet er fokus på klimaet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum