Flere planteproteiner skal ind i sportens verden
Med projektet Plant Powered Sport & Fitness vil Plantebaseret Videnscenter gøre op med myten om, at sportsudøvere skal have animalsk protein for at præstere optimalt.
![Casper Bilton holdt for nylig et oplæg på Plant Food Festival i Aarhus om de positive effekter af plantebaseret sportsernæring.](/data/images/public/13559515/14261570/090d5a54-1723-4d3a-a91e-96950e2dd17e-w_720.jpg)
Når snakken falder på sportsernæring, er det stadig en udbredt opfattelse, at protein primært kommer fra kød, æg og mejeriprodukter. Det vil et nyt projekt nu ændre. Plant Powered Sport & Fitness skal hjælpe breddeidrætten, fitnesscentre og elitesporten med at integrere plantebaserede måltider og give sportsudøvere den nyeste viden om, hvordan plantebaseret ernæring kan styrke både præstation og restitution.
"Vi vil have sportsverdenen til at gentænke, hvad god ernæring indebærer. Mange tror stadig, at animalsk protein er en nødvendighed, men forskning viser, at plantebaserede proteinkilder kan være lige så effektive – og i nogle tilfælde endda bedre for præstation og restitution," siger Daniel Barrera Madsen, mad- og adfærdskonsulent i projektet.
Fra proteinmyter til videnskabelige løsninger
Protein spiller en afgørende rolle i sportsernæring, men forståelsen af, hvad der udgør en god proteinkilde, er stadig præget af forældede opfattelser. Ifølge Tina Beermann, klinisk diætist og specialist i plantebaseret ernæring, er det tid til at opdatere synet på protein:
"Proteinkvalitet vurderes ofte ud fra forældede metoder, der ensidigt favoriserer animalske kilder. Men forskning viser tydeligt, at en veltilrettelagt plantebaseret kost ikke blot dækker proteinbehovet, men også kan forbedre restitution, reducere inflammation og understøtte muskelopbygning på lige fod med animalsk protein. Derfor er det afgørende, at vi får gjort op med myterne og udbredt den viden i sportsverdenen," siger hun.
En ny madkultur i sportens verden
I mange år har klassiske sportsmåltider været domineret af animalske proteiner. Plant Powered Sport & Fitness vil gøre det naturligt at finde plantebaserede alternativer i sportshaller og fitnesscentre.
"Når vi taler med sportsudøvere og trænere, møder vi stor interesse for, hvordan maden kan optimere deres præstation. Men der er stadig en kultur, hvor mange holder fast i de traditionelle måltider. Vi vil gerne hjælpe dem med at tage de første skridt mod en mere plantebaseret tilgang," siger Daniel Barrera Madsen.
Personlige erfaringer viser vejen
En af dem, der har mærket effekten af en plantebaseret kost, er Casper Bilton, tidligere professionel håndboldspiller og projektleder på Plant Powered Sport & Fitness.
"Jeg begyndte at spise mere plantebaseret for at se, om det kunne forbedre min præstation – og det gjorde det. Jeg fik mere energi, restituerede hurtigere og blev stærkere, uden at jeg ændrede min træning. Det fik mig til at undre mig over, hvorfor vi i sportsverdenen ikke taler mere om de fordele, som plantebaseret ernæring kan have," siger han.
For Casper Bilton var det dog ikke kun præstationen, der blev bedre. Han led tidligere af astma, men efter at have skiftet til en plantebaseret kost oplevede han markant mindre betændelse i sine luftveje – og til sidst forsvandt astmaen helt.
"Jeg havde kæmpet for at følge med mine holdkammerater på banen, men da jeg ændrede min kost, kunne jeg pludselig præstere på lige fod med dem. Det var en kæmpe øjenåbner," fortæller han.
Fra dialog til handling
Projektet skal ikke blot informere, men også gøre det lettere for sportssteder at tage konkrete skridt mod en mere plantebaseret madkultur. Det sker gennem dialogmøder, workshops og inspirationsmateriale målrettet sportsudøvere, trænere og kantiner i sportshaller og fitnesscentre.
"Vi vil sikre, at plantebaserede måltider ikke kun er en sjælden mulighed, men en naturlig del af udbuddet. Det handler ikke om at fjerne noget – men om at give flere valgmuligheder," siger Casper Bilton.
Fakta om projektet
-
Plant Powered Sport & Fitness er et initiativ fra Plantebaseret Videnscenter, støttet af Plantefonden.
-
Formålet er at øge tilgængeligheden af plantebaserede måltider i sportsklubber, fitnesscentre og i elitesporten.
-
Projektet omfatter dialogmøder, workshops og inspirationsmateriale for at gøre det nemmere at implementere plantebaseret ernæring i sportens verden.
Nøgleord
Kontakter
Daniel Barrera Madsen
mad- og adfærdskonsulent
Plantebaseret Videnscenter
daniel.madsen@vegetarisk.dk
Alexander Grau
Pressemedarbejder
Dansk Vegetarisk Forening
Alexander.grau@vegetarisk.dk
81 11 09 60
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er en forening for vegetarer, veganere og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel. Vi samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Plantebaserede retter skal på menuen hos takeaway-steder og caféer i hele landet28.1.2025 05:56:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Vegetarisk Forening, Plantebranchen og Danmarks Restauranter & Caféer går sammen om at styrke udbuddet af plantebaserede retter på takeaway- og cafémenuer i Danmark.
Stor succes for plantebaseret madfestival i Jylland20.1.2025 07:43:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af glade besøgende gæstede i weekenden Plant Food Festival i Aarhus. Arrangøren Dansk Vegetarisk Forening ser nu frem til et lignende arrangement i København senere på året.
Stor Oxford-analyse af forarbejdede plantebaserede fødevarer: De er sundere end animalske13.12.2024 11:14:07 CET | Pressemeddelelse
Studiet viser, at plantebaserede alternativer til kød og mælk generelt ikke blot har betydelige miljømæssige, men også sundhedsmæssige, fordele sammenlignet med deres animalske modstykker. Tidligere undersøgelser har peget på det samme.
Måltidskasser overser stort potentiale for at fremme sundhed og bæredygtighed10.12.2024 05:57:00 CET | Pressemeddelelse
Danske måltidskasser har et stort potentiale for at fremme sundhed og bæredygtighed, men lever endnu ikke op til de officielle kostråd, viser en ny rapport. For at udnytte potientialet bør producenterne prioritere flere grøntsager og bælgfrugter samt reducere mængden af kød.
Over 45 virksomheder og kæder hjælper danskerne med grønnere valg i januar6.12.2024 05:58:00 CET | Pressemeddelelse
I 2025 vender Grøn Januar tilbage med mere end 45 deltagende supermarkeder, virksomheder og restauranter, der skal sætte fokus på de grønne plantebaserede valg til fordel for forbrugerne
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum