Varmepuder hjælper hjemløse i vinterkulden
12.2.2025 06:05:00 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Når vinterkulden bider, kan et lille skud varme gøre en stor forskel. Som et nyt initiativ deler de transportable varmepuder ud til byens udsatte borgere på Blå Kors Varmestue i Herning, og tilbagemeldingerne er positive.

I Danmark lever knap 6.000 mennesker i hjemløshed ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), og flere af dem har deres daglige gang på Blå Kors Varmestue i Herning.
”Det er koldt lige nu, vinden bider, og det kan være en stor udfordring at holde varmen for de mennesker, der lever på gaden. Du og jeg kan klæde os varmt på og søge ly, men det er ikke alle, der kan det. Her kan de nye varmepuder til at sidde på være med til at gøre det lidt mere mageligt for vores brugere,” siger Anders Stagis, der er leder af Blå Kors Varmestue Herning.
Varmestuen har modtaget et par hundrede varmepuder – også kaldet TheHeatSeat – der er udviklet af iværksættervirksomheden Omagion. Initiativet er gjort muligt af en donation fra Spar Nord Fonden, og indtil videre er 30 varmepuder allerede i omløb i Herning.
”Vi har fået mange positive tilbagemeldinger. Der er bl.a. flere HusForbi-sælgere, der har stor glæde af varmepuden, når de sidder på den kolde jord og sælger deres avis. Der er også flere af vores brugere, som mødes med hinanden udenfor i det offentlige rum, hvor varmepuden holder dem varme i længere tid,” lyder det fra Anders Stagis.
En lille ting med stor betydning
Varmepuderne er genanvendelige og kan hentes kvit og frit på Blå Kors’ varmestue i Herning. Puderne indgår i en bytteordning, hvor brugerne kan aflevere en brugt pude og få en ny, der er klar til brug.
”De synes, de er superdejlige. Når de altså lige husker at få dem byttet til en ny,” siger varmestue-lederen med et smil.
Udover den praktiske funktion i form af varme betyder det meget for brugerne at mærke, at nogen tænker på dem.
”For os andre er det måske en lille ting, men for en person på gaden kan det betyde utrolig meget, at der er nogen, som helt uopfordret vil være god ved dem. De er ikke trænet i at være gode ved dem selv. Det er en lille håndsrækning, og de ser det som en dejlig gave,” siger Anders Stagis.
Varmestuen i Herning er en del af Blå Kors Danmark, som er en social hjælpeorganisation med bl.a. 12 væresteder rundt i landet. Som en del af det nye initiativ i samarbejde med Omagion og Spar Nord Fonden har alle Blå Kors-væresteder modtaget varmepuder, der skal hjælpe mennesker i hjemløshed i vinterkulden.
Kontakter
Anders Stagis, leder af Blå Kors Varmestue Herning, tlf.: 2146 4335
Mette Ankerstjerne, presseansvarlig i Blå Kors Danmark, tlf.: 2834 4319
Billeder



Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ingen skal kigge på et tomt påskebord: Lidl og Blå Kors glæder udsatte familier i påsken19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
For niende år i træk går Lidl og Blå Kors sammen om at give en håndsrækning til dem, der har brug for ekstra hjælp i påsken.
Politikere og beboere delte personlige historier om misbrug12.3.2026 15:04:35 CET | Pressemeddelelse
På Blå Kors Pensionat i Taastrup blev valgdebatten hurtigt personlig, da de lokale folketingskandidater Marie Brixtofte (V) og Maria Durhuus (S) talte åbent om at have alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet.
Blå Kors Genbrug i Skagen holder åbningsfest5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. marts kl. 11 slår butikken dørene op i nye og større lokaler på Chr. X’s Vej 8B og fejrer det med kage og kaffe til alle, der kigger forbi.
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum