AURA

106.000 privatkunder får nu større valgfrihed på internet og tv

Del

En ny aftale mellem AURA og Norlys giver nu mulighed for, at 106.000 privatkunder i Østjylland kan vælge internet og tv-løsninger fra Norlys

Claus Frank Sørensen, direktør for AURA Fiber, er glad for at byde Norlys velkommen på AURAs fibernet
Claus Frank Sørensen, direktør for AURA Fiber, er glad for at byde Norlys velkommen på AURAs fibernet

Med det nye samarbejde får AURA endnu en af de helt store indholdsudbydere ind på deres fibernet, mens energi- og telekoncernen Norlys med aftalen nu kan tilbyde højhastighedsinternet og tv til flere end 3,1 mio. adresser i Danmark via kablede forbindelser.

”Det har hele tiden været vores strategi, at åbne vores fibernet for eksterne udbydere. Med den seneste aftale med Norlys har vi nu en lille håndfuld af de største indholdsudbydere på markedet på vores net, og det giver større valgmulighed og ekstra værdi for vores kunder og andelshavere,” siger Claus Frank Sørensen direktør for AURA Fibernet.

AURAs fibernet dækker mere end 106.000 adresser i det østjyske område i Odder og Skanderborg kommuner samt den sydlige og vestlige del af Aarhus Kommune og større dele af Favrskov Kommune.

Med aftalen kan Norlys nu tilbyde både forbrugere og virksomheder kablede internetforbindelser i stort set hele Danmark.

”Vi leverer højhastighed til både borgere og virksomheder fra Skagen i nord, Gedser i syd, Bornholm i øst og Blåvandshuk i vest. Her er det naturligvis også vigtigt for os at kunne tilbyde østjyderne hurtige og stabile fiberforbindelser,” siger Jakob Steen, der er privatkundedirektør i Norlys.

Norlys begyndte salget på AURAs fibernet ved årsskiftet og oplever allerede god interesse fra østjyderne.

AURA har gennem mere end et årti investeret i og udbygget sit fibernet og er i dag et af de få selskaber, der kan tilbyde fibernet til samtlige adresser i sit dækningsområde.

”Vi er meget glade for at byde Norlys velkommen på vores fibernet, og jeg er sikker på, at samarbejdet bliver til gavn og glæde for alle parter,” lyder det fra Claus Frank Sørensen.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Claus Frank Sørensen, direktør AURA Fiber          42 55 20 50
Michelle Hald, pressechef i Norlys                       72 10 83 54

Om Norlys

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern, der er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet og mobiltelefoni til danskerne.

Norlys ejer landets største elnet, landets største fibernet og via ejerskabet af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet.

 

Om AURA

AURA er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 350 medarbejdere. Vi beskæftiger os med e-mobility, elinstallation, fibernet, elhandel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.

Flere end 113.000 andelshavere ejer AURA, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.

Koncernen omsætter for omkring 1,9 mia. kr. om året.

Nøgleord

Kontakter

Claus Frank SørensenDirektør AURA Fiber

Tlf:42 55 20 50

Billeder

Vedhæftede filer

Om AURA

AURA er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 350 medarbejdere. Vi beskæftiger os med e-mobility, elinstallation, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.

Vi ønsker at være drivkraft for bæredygtighed og grøn omstilling i Østjylland, og vi investerer massivt i vedvarende energi.
Flere end 113.000 andelshavere ejer AURA, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.

Koncernen omsætter for omkring 1,9 mia. kr. om året.

Følg pressemeddelelser fra AURA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AURA

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye