Bravida: Stabilt cashflow og resultatforbedring i Danmark
11.2.2025 07:36:03 CET | Bravida Danmark A/S | Pressemeddelelse
Bravida-koncernen har i dag offentliggjort sit regnskab for fjerde kvartal 2024. Regnskabet viser et stabilt cashflow og resultatforbedring i Danmark. Den positive resultatudvikling skyldes forbedret lønsomhed i både installations- og serviceforretningen.

Den samlede nettoomsætning for koncernen var uforandret og landede på 8.108 (8.106) MSEK. Ordrebeholdningen beløb sig til 14.929 (17.000) MSEK. EBITA for 4. kvartal steg 1 procent til 604 (597) MSEK, hvilket resulterede i en EBITA-margin på 7,5 (7,4) procent. Cashflowet fra den løbende drift udgjorde 756 (1.435) MSEK.
”Omsætningen for koncernen var på samme niveau som året før til trods for et svagt marked i Sydsverige, hvor salget faldt med 20 procent. EBITA-marginen blev forbedret i alle lande (før poster, der påvirker sammenligneligheden), og vi fortsatte med at tilpasse forretningen til den svage efterspørgsel i markedet i Sydsverige,” siger Mattias Johansson, CEO i Bravida-koncernen og fortsætter:
”Vores danske forretning udviklede sig i en positiv retning. EBITA-marginen for kvartalet var 4,0 procent, hvilket i høj grad er godkendt og i tråd med mine tidligere kommunikerede forventninger. Jeg forventer en fortsat forbedring i lønsomheden med nye ordre, som har god margin, lige som vi et stigende salg relateret til serviceforretningen. Der er imidlertid stadig nogle ulønsomme projekter i ordrebogen, som skal afsluttes i 2025, men min vurdering er, at vi nu har et robust fundament, hvorpå vi fremadrettet kan udvikle vores forretning i Danmark,” og afslutter:
”For at opsummere var 2024 et udfordrende år for Bravida-koncernen, og vi har arbejdet hårdt for at bygge en endnu stærkere virksomhed. Vores kunder, leverandører og medarbejdere værdsætter vores stærke finansielle position, hvilket gavner vores forretningsaktiviteter. Jeg er overbevist om, at vi er rigtig positioneret til at fortsat at skabe værdi for vores aktionærer, når markedet forbedres,” slutter Mattias Johansson.
Bravida Danmark: Forbedret lønsomhed i både installations- og serviceforretningen
I fjerde kvartal 2024 steg nettoomsætningen med 9 procent til 2.015 (1.847) MSEK. Nettoomsætningen i installationsforretningen faldt med 2 procent, mens serviceforretningen steg med 23 procent og udgjorde 49 (43) procent af den totale nettoomsætning.
Den organiske vækst udgjorde 9 procent, opkøb øgede nettoomsætningen med 0 procent og valutaeffekter påvirkede marginalt. EBITA steg med 79 MSEK og udgjorde 81 (2) MSEK, EBITA-marginen forbedrede sig betydeligt og udgjorde 4,0 (0,1) procent. Den positive resultatudvikling skyldes forbedret lønsomhed i både installations- og serviceforretningen. Ordrebeholdningen var ved udgangen af kvartalet 8 procent højere end samme periode sidste år og beløb sig til 3.938 (3.635) MSEK. I kvartalet faldt ordrebeholdningen med 375 MSEK.
For hele året (januar-december 2024) steg nettoomsætningen marginalt og beløb sig til 6.993 (6.935) MSEK. Nettoomsætningen i installationsvirksomheden faldt i 2024 med 8 procent, mens nettoomsætningen i serviceforretningen steg med 14 procent. Andelen af Service udgjorde 46 (41) procent af den totale nettoomsætning.
”Jeg glæder mig over det danske resultat for fjerde kvartal 2024, som vi præsenterer i dag. Vi er i fuld gang med en transformation af vores forretning og har foretaget nødvendige investeringer. Resultatet, som vi præsenterer i dag, understreger, at de initiativer, vi har iværksat, virker. Jeg glæder mig over, at vi følger vores plan for at nå vores mål om markant forbedret lønsomhed. At vi lander en margin på 4 procent for fjerde kvartal, er jeg meget tilfreds med,” siger Christian Alsø, CEO i Bravida Danmark og fortsætter:
”Vi kan se, at kvaliteten af vores ordrebog er markant stærkere, hvilket er et resultatet af, at vi har været mere kritiske i forhold til, hvilke projekter og samarbejdsformer vi indgår i. Samtidig vinder vi flere serviceprojekter med øget margin. Vi har et godt momentum i markedet og får god feedback fra vores kunder. Det vil vi fortsætte med at bygge på fremadrettet. Tak til alle kollegaer, som hver dag leverer en stærk indsats for vores kunder,” slutter Christian Alsø.
Bravida-koncernens samlede kvartalsrapport for 4. kvartal samt året 2024 kan findes vedhæftet.
Pressekontakt:
Peter Norström, Head of Investor Relations. Tlf: +46 8 695 20 07
Daniel Kirchhoff, Kommunikationschef Bravida Danmark, Tlf. +45 2247 2860
Kontakter
Daniel KirchhoffKommunikationschef
Tlf:22472860Daniel.Kirchhoff@bravida.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om Bravida Danmark A/S
Bravida er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation og hjælper sine kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Bravida har 14.000 medarbejdere på koncernniveau, heraf næsten 3.000 i Danmark. Bravida opererer i mere end 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på www.bravida.dk
Følg pressemeddelelser fra Bravida Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bravida Danmark A/S
Bravida bliver teknisk partner på nyt datacenter i Esbjerg18.8.2026 11:51:28 CEST | Pressemeddelelse
Bravida er valgt som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 (DDC1) på Esbjerg Havn. Med en samlet teknikentreprise inden for el, VVS, ventilation, køling, Brand & Sikring samt bygningsautomatik (CTS) skal Bravida levere størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter.
Bravida skal bidrage til sikkerheden i Salling Groups butikker med ny landsdækkende aftale14.8.2026 10:52:40 CEST | Pressemeddelelse
Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling Group, hvor Bravida skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Salling Groups danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR. Med aftalen får Salling Group en ensartet oplevelse på tværs af hele landet.
Bravida skal opføre nyt fremtidssikret hovedkvarter for Novo Nordisk Fonden27.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største teknikentreprenør har vundet en stor enterpriseopgave, der går på tværs af virksomhedens fagligheder. Bravida skal opføre Novo Nordisk Fondens nye hovedkvarter i Tuborg Strandeng i Hellerup. Byggeriet løber over de næste to år og har fokus på bæredygtighed og ansvarligt byggeri.
Bravida går nye veje i jagten på faglært arbejdskraft: Vil rekruttere fra plejehjemmene1.4.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks førende teknikentreprenør, Bravida, går nu utraditionelle veje for at sikre sig fremtidens arbejdskraft. Man har længe fokuseret på at få flere unge til at tage en faglært uddannelse, men nu rettes søgelyset mod et nyt og overraskende segment: De ældre på de danske plejehjem.
Bravida genvinder millionaftale på Storebælt og Øresund: Skal sikre samfundskritisk infrastruktur17.12.2025 09:41:22 CET | Pressemeddelelse
Bravida har genvundet aftale med Sund & Bælt, der betyder, at teknikentreprenøren de næste fire år skal sikre kritiske installationer og dermed stabil drift på de største danske bro- og tunnelforbindelser. ”En kæmpe tillidserklæring,” siger Bravida-direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
