Jytte Høy: Words Found More Added
Ord bliver til objekter og visuelle fortællinger, når billedhugger Jytte Høy med udtalt præcision, stedslig sensibilitet og humor indtager udstillingsrummene i Møstings med den omfattende totalinstallation 'Words Found More Added'. En videreudvikling og afrunding af et mangeårigt kunstnerisk eksperiment.

18. januar – 30. marts 2025. Fernisering fredag den 17. januar kl. 17-19.
Ord bliver til objekter og visuelle fortællinger, når billedhugger Jytte Høy med udtalt præcision, stedslig sensibilitet og humor indtager udstillingsrummene i Møstings med den omfattende totalinstallation ‘Words Found More Added’. En videreudvikling og afrunding af et mangeårigt kunstnerisk eksperiment.
Der findes et markant litterært spor i Jytte Høys kunstneriske praksis, især i hendes arbejde med projektet Words Found More Added, som hun påbegyndte i 2011.
Her danner udvalgte tekstpassager, lige fra Sapphos fragmenter til nyere litterære værker, udgangspunktet for værkskabelsen. Høys selvskabte dogme i produktionen af kunstobjekter til serien består i en nøje udvælgelse af vidt forskellige tekststykker. Når sætningerne er udvalgt, svares der på dem med nye sætninger, og til sidst skabes rumlige værker til teksterne; ord omsættes til objekter.
Udstillingen er arrangeret som en totalinstallation, hvor rummene er spændt ud mellem tekst og objekt, tanke og følelse, samt værkernes primært sorte, grå og hvide farveskala, der kontrasterer med de farvede omgivelser i Møstings.
Der udtrykkes en kraftfuld originalitet i Jytte Høys værkserier, der følelsesmæssigt spænder fra et smil på læben til en konfrontation med eksistensens hårdeste vilkår, som for eksempel i sætningen lånt af den franske poet Jacques Roubaud; You were dead. and this did not lie.
Der afholdes fernisering på udstillingen fredag den 17. januar kl. 17-19, hvor alle er velkomne.
I forbindelse med udstillingen udgives bogen Words Found More Added på forlaget The Green Box i Berlin. Udgivelsen føjer ekstra lag til udstillingen gennem en tekst af skribent og kritiker Mai Misfeldt samt noter og efterord af Jytte Høy.
I forbindelse med udgivelsen afholder Møstings en talk om udstillingen med deltagelse af Mai Misfeldt og Jytte Høy torsdag den 13. februar kl. 19.
Jytte Høy (f. 1951) er en af Danmarks mest markante billedhuggere kendt for hendes eksperimenterende tilgang til det skulpturelle, der blandt andet er blevet kaldt kunstnerisk grundforskning.
Høy var rektor for Det Jyske Kunstakademi i Aarhus fra 1996 til 2007. Blandt de mange væsentlige udmærkelser hun har modtaget, kan nævnes Statens Kunstfonds Hædersydelse (2011), Thorvaldsen Medaillen (2016) og Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat (2008).
Jytte Høy er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1989 og bor og arbejder i Danmark. Hun er bl.a. repræsenteret i samlinger på: Arken, Sammlung Block (Berlin), Neues Museum (Nürnberg), ARTER (Istanbul), Sorø Kunstmuseum, Esbjerg Kunstmuseum, Skissernas Museum (Lund), Statens Kunstfond og Ny Carlsbergfondet.
Udstillingen er støttet af:
Arbejdernes Landsbank, Det Obelske Familiefond, Ny Carlsbergfondet, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Statens Kunstfond.
Kontakt: For yderligere oplysninger og pressefotos kontakt venligst kommunikationsansvarlig Siw Aldershvile Nielsen på san@frederiksbergmuseerne.dk / 92 15 35 76
Nøgleord
Billeder

Om Frederiksbergmuseerne
Frederiksbergmuseerne består af Cisternerne, Bakkehuset, STORM og Møstings. Alle fire museer ligger på Frederiksberg i indbyrdes gåafstand og bindes sammen af Frederiksbergs to smukke parker, Søndermarken og Frederiksberg Have.
Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Natasha Brock, Anja C. Andersen, Dy Plambeck og Kristoffer Rosing-Schow til Kulturnatten på Frederiksbergmuseerne3.10.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra satirequiz og feministisk fællessang på STORM til samtaler om Kamma Rahbek i Bakkehuset, totalinstallation i Cisternerne og musikalske drømmesyn i Møstings – fire museer inviterer til en aften fuld af lys, lyd og levende kultur.
Marina Abramović Takes Over Cisternerne in 2026 with a Monumental Cinematic Installation.1.10.2025 06:07:00 CEST | Press release
Cisternerne will present the world-famous performance artist Marina Abramović's magnificent work Seven Deaths in March 2026.
Marina Abramović indtager Cisternerne i 2026 med monumental totalinstallation1.10.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Cisternerne præsenterer den verdensberømte performancekunstner Marina Abramovićs storslåede værk Seven Deaths i marts 2026.
Bakkehuset midlertidigt lukket på grund af skimmelsvamp5.9.2025 12:15:55 CEST | Pressemeddelelse
Frederiksbergmuseerne lukker Bakkehuset for at sikre medarbejdere, gæster og genstande, mens nye målinger og undersøgelser af indeklimaet gennemføres.
Danish artist commissioned by the Centre Pompidou puts female desire on the agenda in underground performance.14.8.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Miriam Kongstad’s performance piece “BITCH” challenges centuries of shame surrounding female desire and lets it explode in a sensual, raw performance in the middle of a vast parking structure.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum