Vinterferie på Koldinghus: Fra kronprins til konge
10.2.2025 14:26:02 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
I vinterferien kan man på Koldinghus komme helt tæt på den sjældne og betydningsfulde overgang, det er at gå fra kronprins til konge. Med afsæt i slottets aktuelle særudstilling ”Frederik 10. – Konge af i morgen” får familier mulighed for at dykke ned i dette historiske skifte gennem aktiviteter, der trækker tråde til historiske discipliner og traditioner, som kongelige gennem tiden har måttet mestre.

I udstillingen “Frederik 10. – Konge af i morgen” kan gæsterne opleve fortællingen om H.M. Kong Frederiks rejse fra kronprins til konge. En udvikling, som regenter også førhen har skullet gennemgå for at blive klar til at tjene landet. Allerede i 1500-tallet dannede Koldinghus rammen for Christian 4.s skolegang og dannelse. Men hvad skulle en konge dengang lære? Hvad skulle der til for at styre landet?
Vinterferieaktiviteterne byder på en række aktiviteter, der trækker tråde til historiske discipliner og traditioner, som kongelige gennem tiden har måttet mestre. Man kan for eksempel deltage i fægtetræning og lære at parere angreb, og museets yngste gæster kan tage en tur på Den Kongelige Ridebane og blive en mester til kæphest. Med inspiration fra Christian 4.s skolegang på Koldinghus i slutningen af 1500-tallet kan man også lære latin, øve sig i at skrive pænt med blæk eller lære at vinke, neje eller bukke pænt. Det er også muligt at lave sin egen elefantorden i Den Kongelige Workshop for 25 kr.
Det kan du opleve i vinterferien:
Lær at fægte
Blik for detaljen: Gå på opdagelse i udstillingen "Frederik 10. - Konge af i morgen" og find ting, som du skal bruge i din kongelige uddannelse.
Kongelig hilsen
Den Kongelige Rideskole
Lav dit eget kongelige monogram
Lav din egen elefantorden
Besøg også Det Historiske Værksted, der sætter fokus på håndarbejdet i Kong Frederiks ordensbånd og Dronning Marys brudeslør.
Praktisk information:
Hvornår: Fra lørdag 8. til lørdag 15. februar. Alle aktiviteter er tilgængelige fra kl. 10.30-15.00. Den Kongelige Workshop har åbent frem til kl. 16.00.
Alder: 5-12 år, men alle kan deltage.
Pris: Aktiviteter er gratis, når entré til museet er betalt – dog med undtagelse af Elefantorden-værkstedet.
Se programmet for vinterferien på Koldinghus her: https://www.kongernessamling.dk/koldinghus/post/vinterferie/
Læs om udstillingen "Fredeik 10.- Konge af i morgen" her: https://www.kongernessamling.dk/koldinghus/konge-af-i-morgen-frederik-10/
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Kongernes Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder




Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på vores fem slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Kongelig barndom sættes i fokus i ny børnebog4.3.2026 11:46:56 CET | Pressemeddelelse
Fra 10. marts kan børn og familier i hele landet komme helt tæt på fortidens prinser og prinsesser, når Den Kongelige Samling i samarbejde med Forlaget Grønningen 1 udgiver børnebogen Kongebørnene og den magiske karet.
Den Kongelige Samling ansætter ny chef for Museumsfaglig Enhed fra V&A i London9.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den Kongelige Samling styrker sit internationale udsyn og sin museumsfaglige profil med ansættelsen af Joanna Norman som ny chef for Museumsfaglig Enhed. Den nye chef tiltræder 1. juni 2026 og bringer mange års international erfaring fra Victoria and Albert Museum (V&A) i London, et af verdens førende museer inden for design, kunst og kulturhistorie. Ansættelsen understøtter Den Kongelige Samlings strategiske ambitioner om høj kvalitet, øget relevans og styrket internationalt samarbejde og markerer et vigtigt skridt i udviklingen af organisationen.
Rosenborg Slot - Nyt kongeligt skatkammer, gode publikumsfaciliteter og genskabt voldgrav forvandler oplevelsen15.1.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den Kongelige Samling præsenterer nu projekt ”Rigets Skatkammer”. Rosenborg Slot tilføres et nyt underjordisk skatkammer, nye udstillingsrammer for bl.a. den store historiske dragtsamling, ligesom slottets voldgrav nyfortolkes. Desuden skabes moderne publikumsfaciliteter til at tage mod de over 500.000 gæster, der hvert år besøger slottet.
Historien vækkes til live ved Koldinghus og Staldgården med lys og lyd2.12.2025 14:21:02 CET | Pressemeddelelse
Den kommende weekend bliver Slotsbanken ved Koldinghus og Staldgården en del af Kolding Light Festival med en visuel fortælling om en begivenhed i Danmarkshistorien. Torsdag 4., fredag 5. og lørdag 6. december kl. 17.00-21.00 præsenterer Museum Kolding og Koldinghus en lys- og lydinstallation, der tager udgangspunkt i året 1545, hvor Christian 3. og Dronning Dorothea fejrede dåben af Prins Hans med gæstebud, ridderturneringer og aktivitet i Staldgården.
Nyt eventformat indtager Koldinghus 6. november30.10.2025 07:58:10 CET | Pressemeddelelse
Koldinghus åbner dørene torsdag 6. november for et nyt aftenevent, hvor musik og samtidskultur kaster nyt lys over overtro og magi. Til ”Koldinghus by Night: Tro & Tankespind” kan gæster blandt andet opleve podcastduoen Astropod, DJ Jonas Visti og jazzduoen Cort Lunde, som alle bidrager til at udforske troens og magiens rolle i vores fælles historie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum