Arbejdsgiverbetalt skirejse? Det skal du være opmærksom på
At invitere medarbejderne på en tur til de snebeklædte løjper, er ikke et nyt fænomen. Ofte ses rejsen kombineret med faglige og arbejdsrelaterede aktiviteter, såsom møder, teambuilding mv. Ordningen er både populær og attraktiv, men det er vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser, som kan følge med.

En medarbejder bliver som udgangspunkt ikke beskattet af en arbejdsgiverbetalt rejse, hvis rejsen har et primært erhvervsmæssigt formål. Det kan fx være en studierejse, et kursus, hvor hovedformålet er at vedligeholde eller ajourføre medarbejderens faglige viden, pleje kunderelationer eller en forretningsrejse.
"Det afgørende er, at det faglige indhold i alle situationer fylder mest tidsmæssigt. Hvis rejsen har et væsentligt turistmæssigt islæt, kan medarbejderen risikere at blive beskattet. Det gælder også selv, hvis der er nogle faglige elementer i programmet," siger Søren Bech, skatteekspert i PwC.
Skattemyndighedernes vurdering
For at vurdere om en rejse er skattepligtig, ser skattemyndighederne bl.a. på, om rejsen har en direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet, om rejsen er relevant for medarbejdernes erhvervsmæssige udvikling, og om rejsen har et turistmæssigt islæt. Skattemyndighederne er generelt restriktive over for netværksrejser som skiture. I en afgørelse fra 2024 blev en arbejdsgiver pålagt at indberette værdien af en skirejse, da hovedformålet blev vurderet som netværk frem for fagligt indhold, hvilket medførte skattepligt for medarbejderne.
“Skattemyndighederne ser på det samlede billede, når de vurderer en rejse.Vi ser, at virksomheder arrangerer skiture med et fagligt element, men hvis det ikke kan dokumenteres, at det faglige fylder mest, vil skattemyndighederne typisk anse rejsen for at være privat og dermed skattepligtig for medarbejderne,” forklarer Søren Bech.
Beskatning og arbejdsgiverens forpligtelser
Hvis en skirejse vurderes som skattepligtig, skal medarbejderen betale skat af rejsens markedsværdi. Det sker som B-indkomst uden AM-bidrag. Samtidig har arbejdsgiveren pligt til at indberette værdien af rejsen i E-indkomst, hvis den overstiger bagatelgrænsen for mindre personalegoder, som i 2025 er 1.400 kr.
“Hvis en medarbejder får en skattepligtig rejse betalt af arbejdsgiveren, skal den værdiansættes til markedspris, og medarbejderen skal betale skat af beløbet som personlig indkomst op til ca. 52 %. Det er en væsentlig ting at være opmærksom på for både virksomheder og medarbejdere,” siger Søren Bech.
Manglende indberetning kan medføre bødestraf for arbejdsgiveren.
Dokumentation er afgørende
Virksomheder, der arrangerer skiture med faglige elementer, bør sikre sig grundig dokumentation for rejsens erhvervsmæssige og faglige karakter. Et detaljeret program, der tydeligt viser, at det faglige indhold fylder mest, kan være med til at understøtte, at rejsen ikke udløser skattepligt for medarbejderne.
“Dokumentation er helt central, hvis en virksomhed vil sikre, at en rejse ikke bliver skattepligtig. En klar plan for faglige aktiviteter, deltagerlister og beviser for deltagelse samt noget rådgivning kan gøre en stor forskel, Hvis det ønskes, kan det overvejes inden rejsen, at hører skattevæsenet om deres holdning ved en anmodning om bindende svar- det tager typisk tre måneder at få et bindende svar,” afslutter Søren Bech.
Nøgleord
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Får du restskat for 2025? Nu er renten fastsat16.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skattevæsenet har fastsat dag-til-dag-renten for restskat for 2025. For de fleste er det bedst at betale restskatten inden udgangen af 2025 for at undgå at betale høje renter, lyder opfordringen fra PwC’s skatteekspert.
Færre danskere vil skifte job det næste år15.12.2025 09:57:02 CET | Pressemeddelelse
Jobsikkerhed er det vigtigste parameter i danskernes arbejdsliv lige nu. Samtidig planlægger færre at skifte job eller få en lønforhøjelse de næste 12 måneder end året før. Det viser en ny analyse fra PwC af det danske arbejdsmarked i 2025.
Disse skattefrister skal du huske inden årets udgang11.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der kan være meget at se til op til julen. Men midt i juletravlheden er det vigtigt at huske de særlige skattefrister inden udgangen af 2025, hvis du er omfattet af dem.
Beskæftigelsesfradraget for seniorer stiger: Så meget sparer du9.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 2026 hæves beskæftigelsesfradraget for seniorer markant, og perioden for fradraget forlænges samtidig med tre år. Her får du et overblik over, hvor meget du kan se frem til at spare i årene op til din pension, når reglerne træder i kraft.
Realisme erstatter optimisme på ejendomsmarkedet5.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er tegn på en realistisk og løsningsorienteret tilgang på det europæiske ejendomsmarked, hvor erhvervslederne balancerer mellem forsigtig optimisme og realisme i lyset af stigende geopolitisk og økonomisk usikkerhed. London, Madrid og Paris topper listen over de mest attraktive byer for investeringer og udviklingspotentiale i Europa, mens København i år rykker én plads op på en 15. plads og er den højest rangerede by i Norden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum