Kirppu ApS

Fødselsdag med fest og fællesskab

Del

Kirppu Holbæk fejrer sin 5-års fødselsdag den 1. marts med festlige aktiviteter fra kl. 10-17. Dagen byder på et godt tilbud, konkurrencer, gratis fadøl og sodavand – og selvfølgelig en masse lækre loppefund. Loppen Louie underholder børnene med slikkepinde og balloner.

Kirppu Holbæk fejrer 5 år med lækre lopefund.
Kirppu Holbæk fejrer 5 år med lækre lopefund. Kirppu Group ApS

Kirppu Holbæk fejrer 5 år med fællesskab og festlige aktiviteter

På lørdag fejrer Kirppu Holbæk, at butikken fylder 5 år. Siden åbningen har butikken ikke kun bidraget til kædens vækst – som nu tæller 30 butikker og stadig vokser – men har også etableret sig som et lokalt centrum for bæredygtig shopping og fællesskab. Kirppu Holbæk har sat en ny standard for, hvordan loppemarkeder kan kombineres med moderne elementer for at skabe en oplevelse, der appellerer til både købere og sælgere.

"Alle elsker loppefund"

Butikschef Janni Dalsgaard, som har været butikschef siden butikken åbnede i 2020, udtrykker sin glæde over, hvordan interessen for genbrug stadig vokser: 

"Det er fantastisk at opleve, hvordan vores kundegruppe vokser. Hvor det førhen oftest var kræmmere og den lidt ældre generation, der værdsatte genbrug, er det i dag noget, der har værdi for alle aldersgrupper. Vi ser rigtig mange unge og børnefamilier, der bruger butikken i dagligdagen – når en familie fx står og mangler børnetøj, så dumper de lige forbi for at se, om der kunne være noget for dem."

Fejringen den 1. marts: Festlige aktiviteter og et godt tilbud

Den 1. marts inviterer Janni og resten af Kirppu-teamet hele lokalsamfundet til at deltage i festlighederne. Dagen vil byde på spændende aktiviteter og et godt tilbud for både nye og gamle kunder. Janni glæder sig til dagen:

"For mig er det en kæmpe fest at mærke den gode stemning, der kommer, når så mange mennesker samles i butikken samme dag. Det gode humør og alle de små snakke, man oplever rundt omkring er bare dejligt. Og så er det også altid spændende at se, hvilke nye ansigter, der kommer indad døren for at snuse."

Fest, fællesskab og gode fund

Som en del af fejringen tilbyder Kirppu Holbæk et ekstraordinært tilbud på standleje, gratis forfriskninger hele dagen og underholdning for børnene, herunder maskotten Loppen Louie, der uddeler balloner og slikkepinde. 

Kom og oplev fødselsdagen på Njordvej 14 i Holbæk, hvor både faste kunder og nytilkomne er velkomne til at fejre fællesskabet, finde unikke ting og sager og skabe nye minder.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Maskotten Loppen Louie kigger forbi til fødselsdag og er klar til at uddele krammere og slikkepinde til børnene.
Maskotten Loppen Louie kigger forbi til fødselsdag og er klar til at uddele krammere og slikkepinde til børnene.
Kirppu Danmark
Download
I Kirppu Holbæk kan du finde alt i brugte ting og sager.
I Kirppu Holbæk kan du finde alt i brugte ting og sager.
Kirppu Group ApS
Download
Kirppu Holbæks facade.
Kirppu Holbæks facade.
Kirppu Group ApS
Download

Links

Om Kirppu

Tjen penge med god samvittighed – og bidrag til en grønnere fremtid ved at købe brugt. Kirppu er Danmarks førende loppesupermarked, og vores vision er at blive verdens største retail-formidler af brugte varer. På den måde kan vi være med til at sætte skub i en cirkulær økonomi, fordi man ved at sælge og købe brugt er med til at mindske nyproduktionen af varer.

Som koncept lever og ånder vi i dag ude i de danske lokalsamfund, fordelt over hele landet. Vi har vokseværk, så i løbet af de kommende år kommer der endnu flere Kirppu loppesupermarkeder i Danmark. 

Kirppu er stiftet af Morten Bøjland og Claus Andreassen, der åbnede den første Kirppu-butik på Frejasvej i Hillerød i august 2014 og her ligger den stadig i dag.

Læs mere om Kirppu  her 

Fakta: 

  • Kirppu betyder loppe på finsk, og navnet er et venligt nik til Finland som tak for idéen 
  • Kirppu sælger over 5 mio. loppefund om året og har en årlig omsætning på mere end 300 mio. kr. 
  • Alle vores butikker er omkring 1000 m2, eller større
  • Kirppu Loppesupermarked var det første reolmarked i Danmark og åbnede første butik i 2014
  • Kirppu Loppesupermarked beskæftiger omkring 450 mennesker på tværs af butikkerne og HQ
  • Kæden er i dag landsdækkende - find din nærmeste butik her

Følg pressemeddelelser fra Kirppu ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kirppu ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye