OK og Bravida i strategisk samarbejde om ladeløsninger
19.2.2025 10:00:00 CET | OK | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK skal stå for opladningen af Bravidas elbiler – ved erhvervslokationer, hjemme hos medarbejdere med firmabil og på farten

OK og Bravida har netop indgået en ny samarbejdsaftale, hvor OK fremover skal stå for driften af Bravidas ladestandere på både eksisterende og nye lokationer. Aftalen dækker 300 ladestandere fordelt på Bravidas 20 erhvervslokationer samt ladestandere hjemme hos medarbejdere med firmabil. Derudover får Bravida adgang til OK’s landsdækkende ladenetværk, og så er der også planer om at etablere flere hundrede nye ladestandere i 2025 som led i Bravidas målrettede elektrificering af bilflåden.
”Vi er glade for den nye samarbejdsaftale. OK har igennem hele beslutningsprocessen været en pålidelig og seriøs partner, som har lyttet til vores ønsker og krav til et samarbejde. Med OK’s nuværende og kommende ladenetværk, er vi sikre på, at de kan holde vores el-bilsflåde godt kørende,” siger Thomas Archard Jensen, indkøbschef i Bravida Danmark.
Aftalen bygger videre på et eksisterende kommercielt samarbejde om opsætning af ladestandere og viser, hvordan strategiske partnerskaber kan fremskynde elektrificeringen af erhvervsflåder og dermed understøtte overgangen til grøn mobilitet.
"I OK ser vi samarbejdet som et vigtigt skridt mod at accelerere overgangen til elektriske varebiler. Bravida har en af landets største bilflåder, og vi er stolte af, at de har valgt at sætte deres lid til vores ladeløsninger og lade os tage ansvar for opladningen af deres flåde,” siger Louise Frøstrup Christensen, salg- og partnerskabschef i OK.
Bravida er allerede godt i gang med den grønne omstilling. Af de cirka 1800 køretøjer i den danske bilflåde kører knap 20 procent i dag på el, og ambitionen er at fordoble tallet i det kommende år.
Nøgleord
Kontakter
Daniel KirchhoffKommunikationschef, Bravida Danmark A/S
Daniel.Kirchhoff@bravida.dkRikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData, OK Energiteknik og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 265 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Elprisen rammer 6 kroner i aften, men et prisfald er på vej9.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elkunderne kan se frem til lidt tiltrængt medvind oven på den dyreste uge i knap fire år. Først venter dog en dyr mandag aften, men fra onsdag kan mere vind være med til at presse elpriserne ned igen.
Ny elbilist? Her er de tre ting, der skal styr på, før bilen står i indkørslen4.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der følger økonomiske og praktiske valg med, når du får din første elbil - og vælger du forkert, kan man ende med at betale unødigt meget eller få en løsning, der ikke passer til din hverdag. Her kommer tre af de vigtige valg, du skal træffe som elbilist.
Dunkelflaute sender elprisen i vejret: Dyr strøm hele ugen2.11.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vinterens første dunkelflaute har lagt sig over Europa. Det grå og vindstille vejr presser elpriserne højt op, og ifølge prognoser kan prisen i denne uge nå et godt stykke over 4 kr. pr. kWh i de dyreste timer. Og der skal kigges langt efter de billige timer.
Nu er strømmen igen billigst om natten31.10.2026 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er på vej, dagene bliver kortere og solcellerne producerer mindre strøm. Det vender op og ned på døgnets elpriser, så de billigste timer igen skal findes om natten. Det vil sandsynligvis vare ved indtil marts.
Danskerne betaler mindre for el trods markant højere priser29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske elkunder skal have færre penge op af lommen i år, selvom strømmen er blevet markant dyrere. Det skyldes elafgiften, der er sænket til et historisk lavt niveau i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
