Øresundsbron satte ny årsrekord i 2024
Øresundsbrons seneste årsrekord fra 2017 blev i 2024 slået med et gennemsnit på 20.692 vejpassager om dagen.
Øresundsbro Konsortiets resultat blev før værdireguleringer 1.636 mio. DKK – en stigning på 155 mio. DKK i forhold til 2023.

Vejtrafikken steg med 3,6 pct. i forhold til 2023 til i alt 7.573.367 passager ved betalingsanlægget i 2024. Det er en stigning på 0,6 pct. i forhold til det seneste rekordår 2017. Den gennemsnitlige daglige trafik korrigeret for skudåret 2024 steg med 0,3 pct. i forhold til 2017.
– Øresundsbron tager hul på sit 25-års-jubilæum efter et rekordår. Trafikken i 2024 var præget af fortsat stærk fritidstrafik og en klar stigning i pendling, siger Linus Eriksson, administrerende direktør i Øresundsbron.
I løbet af året tog Øresundsbron markedsandele af den samlede vejtrafik over sundet. Det økonomiske resultat blev det bedste i broens 24-årige historie.
– Vi øger trafikindtægterne og reducerer samtidig vores driftsomkostninger. Reduceret gæld og lavere renter gjorde også 2024 til vores bedste år med hensyn til finansielle resultater, siger Linus Eriksson.
Pendling i bil over Øresundsbron fik et opsving i 2024. Pendlertrafikken steg med i alt 12,9 pct. i 2024 i forhold til 2023. Dermed vendte pendlingen tilbage til samme niveau som i 2019 og inden pandemien.
– 2024 blev et klart vendepunkt for pendlingen, som har været faldende i flere år. Især vores tilbud ØresundPENDLER+, som giver pendlerkunderne ubegrænset rejseaktivitet til en fast månedlig pris, er steget og tegner sig nu for næsten halvdelen af alle pendlerpassager, siger Linus Eriksson.
Den danske fritidstrafik over Øresundsbron nåede nye rekordniveauer i 2024. Væksten har stået på i flere år, og den danske fritidstrafik har siden 2023 været større end den svenske. Fritidstrafikken blandt ØresundGO-kunder steg i alt med 4,8 pct. i forhold til 2023.
Nedgangen i lastbil- og varevognstrafikken i 2023 blev vendt til vækst i 2024. Året begyndte med et fald i lastbiltrafikken, men fra april var trafikken mere stabil og lå på samme niveau som i 2023. I sidste kvartal sås et opsving, og årsniveauet for lastbiltrafikken endte dermed med at overgå 2023 med 0,4. procent. Varevognstrafikken steg med 5,7 procent i 2024 sammenlignet med året før.
I 2024 kørte ca. 990.000 elbiler over broen. Det skal sammenlignes med 640.000 elbiler i 2023, hvilket svarer til en stigning på ca. 50 pct. Andelen af elbiler steg fra 8,7 pct. i 2023 til 13 pct. i 2024.
Fakta: Indtægter og udgifter
- Vejtrafikindtægterne steg med 66 mio. DKK til 1.767 mio. DKK i forhold til 2023.
- Jernbaneindtægterne på 589 mio. DKK er indekserede og påvirkes derfor ikke af trafikmængden.
- Øresundsbro Konsortiets driftsomkostninger faldt med 5 mio. DKK – fra 282 til 277 mio. DKK – i forhold til 2023.
- Renteudgifterne faldt fra 242 til 151 mio. DKK som følge af faldende inflation og mindre gæld.
Fodnote: Udviklingen i togtrafikken over Øresundsbron præsenteres i Øresundsindex
Udvikling i vejtrafikken i 2024
Trafik pr. dag 2024 |
Trafik pr. dag 2023 |
Udvikling (%) |
Udvikling (antal) |
|
Personbiler* |
18.682 |
17.992 |
3,8 % |
690 |
ØresundGO |
7.054 |
6.732 |
4,8 % |
322 |
ØresundBUSINESS |
2.604 |
2.608 |
-0,2 % |
-4 |
ØresundPENDLARE |
5.503 |
4.875 |
12,9 % |
628 |
Kontant |
3.521 |
3.777 |
-6,8 % |
-256 |
Godstrafik** |
1.870 |
1.849 |
1,1 % |
21 |
Lastbiler > 9 m |
1.612 |
1.605 |
0,4 % |
7 |
Varevogne 6-9 m |
258 |
244 |
5,7 % |
14 |
Busser |
140 |
130 |
7,7 % |
10 |
Total |
20.692 |
19.971 |
3,6 % |
721 |
Udviklingen i den gennemsnitlige trafik pr. dag i 2024. Udviklingen i togtrafikken præsenteres i Øresundsindex.
* Personbiler omfatter personbiler med påhængsvogn og motorcykler.
** Godstrafik omfatter alle godstransporter fra 6 meter.
Markedsandel af den samlede Øresundstrafik*
Markedsandel i pct. |
Udvikling i procentpoint |
|
Personbiler |
87,9 |
1,6 |
Godstrafik >6 m. |
63,0 |
1,1 |
Busser |
84,5 |
0,7 |
Total |
84,0 |
0,8 |
* Gælder i perioden 1. oktober 2023 til 30. september 2024, som er den seneste periode med aktuelle data. Udvikling i forhold til oktober-september 2022/23.
Hovedposter i resultatopgørelsen (mio. DKK)
Jan-dec |
Jan-dec |
Udvikling |
|
Indtægter, vej |
1.767 |
1.701 |
66 |
Indtægter, jernbane |
589 |
582 |
7 |
Øvrige indtægter |
22 |
20 |
2 |
Indtægter i alt |
2.378 |
2.303 |
75 |
Driftsomkostninger |
-277 |
-282 |
5 |
Andre driftsomkostninger |
-10 |
-2 |
-8 |
Afskrivninger |
-304 |
-296 |
-8 |
Resultat af primær drift |
1.787 |
1.723 |
64 |
Finansielle poster |
-151 |
-242 |
91 |
Resultat før værdireguleringer |
1.636 |
1.481 |
155 |
Værdiregulering, dagsværdieffekt |
71 |
-12 |
|
Værdiregulering, valutakurseffekt netto* |
37 |
-216 |
|
Periodens resultat |
1.744 |
1.253 |
|
* Værdiregulering er et regnskabsprincip, hvor finansielle aktiver og passiver værdiansættes til deres markedsværdi med løbende bogføring af værdireguleringen i resultatopgørelsen under finansielle poster. Markedsværdireguleringen påvirker imidlertid ikke virksomhedens tilbagebetalingsevne.
Nøgleord
Kontakter
John Alexander SahlinPresseansvarlig
Tlf:+45 33 41 61 15jsa@oresundsbron.comLisa Sandager RamlowChef for Kommunikation & Public Affairs
Tlf:+4531266220lsr@oresundsbron.comOm Øresundsbron
Øresundsbron bygger broer mellem mennesker, muligheder og oplevelser i hele Øresundsregionen. Øresundsbro Konsortiets opgave er at eje og drive Øresundsbron - en bro, en tunnel og den kunstige ø, Peberholm. En 16 kilometer lang fast forbindelse mellem Danmark og Sverige.
Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron
Pendlerrejser med bil, tog og færge over Øresund stiger markant11.9.2025 09:21:36 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsbrons 25-års jubilæum falder sammen med en periode med stærk vækst i trafikken over Øresund, viser Øresundsindex/Trafikstatistik Q2 2025. I første halvår af 2025 steg trafikken for alle persontransporter – bil, tog og færge – mens godstrafikken faldt en smule.
45 ynglende fuglearter og tolv nye planter på Peberholm3.9.2025 11:44:22 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsbrons kunstige ø Peberholm fortsætter med at overraske og udvikle sig 25 år efter broens indvielse. I år er der registreret tolv nye planter, en sjælden naturtype og et rekordstort antal ynglende fuglearter. Derudover er der etableret 13 vegetationscirkler.
Pressetur til Peberholm – årets nyheder på øen29.8.2025 08:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Påmindelse: Øresundsbron inviterer journalister til det årlige besøg på Peberholm. Tirsdag den 2. september kl. 09.30–12.00 arrangeres en guidet bustur på øen. Tilmelding senest søndag den 31. august.
Invitation: Pressetur til Peberholm – årets nyheder på øen27.8.2025 13:57:27 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsbron inviterer journalister til det årlige besøg på Peberholm. Tirsdag den 2. september kl. 09.30–12.00 arrangeres en guidet bustur på øen.
Rekordstor trafik over Øresundsbron i første halvår12.8.2025 09:21:37 CEST | Pressemeddelelse
Trafikken på Øresundsbron blev rekordstor i første halvår 2025 – med en stigning i godstransport, pendlertrafik og fritidsrejser over broen. Øresundsbro Konsortiets resultat blev før værdireguleringer 776 millioner DKK, hvilket er 75 millioner DKK mere end i første halvår sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum