Nyt projekt undersøger, om pen og papir kan øge patienters trivsel
Region Midtjylland og VIA University College går sammen om at undersøge, om skrivning kan lindre angst, øge trivsel og give et mentalt frirum for patienter i krævende livssituationer.

Der sker noget ganske særligt, når vi skriver.
Gennem ord kan svære tanker og følelser få form, og det kan hjælpe os til at håndtere vanskelige og sårbare livssituationer. Nu skal Region Midtjylland og VIA University College undersøge potentialet i skrivning for patienter med neurologiske sygdomme, som er tilknyttet Regionshospitalet Gødstrup.
Det sker i projektet ‘Ord på’, der er en del af Region Midtjyllands arbejde med kultur i sundhedsvæsenet. Her skal medarbejdere på afdelingen for Neurologi, Fysio- og Ergoterapi sammen med forskere fra VIA University College undersøge, hvad skrivning kan betyde for neurologiske patienter, hvis sygdomme ofte er kroniske og degenerative.
- I Region Midtjylland ved vi, at kunst, kultur og kreativitet har en positiv effekt på helbredet og kan gøre det lettere at håndtere svære livssituationer. Det gælder for os alle sammen - men måske især for folk, der er ramt af sygdom. Skrivning giver dem en mulighed for at se på deres livssituation med et nyt blik, der adskiller sig fra den måde, vi normalt betragter sygdom på i sundhedsvæsenet. Jeg glæder mig til at følge projektet og håber, at skrivning for patienter kan blive en integreret del af patienters forløb flere steder i regionen, siger Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland.
Stort potentiale i kreativitet
Men kan det at skrive ord på papir virkelig gøre en forskel for sygdomsramte borgere?
Det er netop dét, Marianne Raakilde Jespersen brænder for at undersøge. Hun er forsker på VIA og projektleder på ’Ord på’ - og ifølge hende er der stort potentiale i projektet:
- Fra forskning og andre skriveprojekter ved vi, at der i den kreative proces med at skrive er et helende og styrkende potentiale, som kan hjælpe patienter med alvorlig, kronisk sygdom. Vi glæder os til at undersøge, hvilken effekt det kan have for patienter med neurologiske lidelser og for de sundhedsprofessionelle i mødet med patienterne. Man kan desværre ikke skrive sin sygdom væk, men skrivning kan være med til at forbedre livet med sygdom.
Hjælper patienter til at reflektere
Startskuddet for ‘Ord på’ var en workshop den 31. januar. Her mærkede sygeplejersker fra afdelingen skrivningens effekt på deres egne kroppe og var selv med til at udtænke, hvordan de kan inspirere patienterne til at komme i gang med at skrive om stort og småt, løst og fast, let og tungt.
Selvom projektet primært er til for patienterne, er der en sidegevinst ved, at sygeplejerskerne får et kompetenceløft og nogle nye greb i værktøjskassen, siger klinisk sygeplejespecialist på Neurologi, Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Mette Skaanning Brandt Jensen:
- Vi får et værktøj, som er helhedsorienteret, og som kan bidrage til, at patienterne opnår narrative kompetencer og kan reflektere over deres situation. Det kan give patienten øget sygdomsindsigt – fordi de får hjælp til at sætte ord på.
Styrket indsats for kultur og sundhed
Projektet løber frem til december 2025 og afsluttes med en evaluering. Herefter håber man at det kan blive en fast del af patienternes forløb, men også at det kan spredes til andre hospitaler i og uden for regionen.
Arbejdet med kultur i vores sundhedsvæsen har stor værdi for både patienter og medarbejdere.
Og i regionsrådet i Region Midtjylland har politikerne netop besluttet at styrke indsatsen i 2025. Det betyder, at der er afsat ekstra midler til projekter indenfor eksempelvis dans, musik, bevægelse, kunst og skrivning - og at der bliver udviklet den første politik for området.
Fakta om projektet
- 'Ord på' er et partnerskabsprojekt mellem Region Midtjylland i form af afdelingen for Neurologi, Fysio- og Ergoterapi på Regionshospitalet Gødstrup og VIA University College.
- Formålet er at udvikle og forske i en kunstpraksis-baseret intervention, som gavner patienter, pårørende og personale og muliggør langsigtet kompetenceudvikling.
- Projektet igangsættes, udføres og evalueres i løbet af 2025.
- Der er bevilget 500.000 kr. fra Regional Udvikling i Region Midtjylland til projektet.
- Forsknings- og projektledelse varetages af forsker Marianne Raakilde Jespersen fra VIA University College.
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Marianne Raakilde JespersenForsker, VIA University College, projektleder på ’Ord på’
mmme@via.dkPia Wiborg AstrupKontorchef, Koncern Bæredygtighed og Sundhedsinnovation, Region Midtjylland
Tlf:2135 8845pia.astrup@ru.rm.dkKontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Billeder
Links
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Nu rykker psykiatri og somatik tættere sammen til gavn for patienterne22.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ved årsskiftet træder en ny organisering i Region Midtjylland i kraft, som skal sikre en bedre og mere sammenhængende behandling for patienterne – uanset om det gør ondt i kroppen, psyken eller begge dele.
To års forsøg viser, at dele-elcykler fungerer i 59 landsbyer18.12.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elcykler og el-ladcykler har vist sig som både praktiske transportmidler og en måde at styrke lokalt fællesskab i landsbyer
22,9 mio. kr. skal modernisere tilbud i Tørring18.12.2025 12:54:25 CET | Pressemeddelelse
Regionsrådet har bevilliget knap 23 mio. kr. til socialområdets tilbud Kollegiet Tørring og Tørring Beskæftigelse og Uddannelse.
Region Midtjylland forbereder sig på nye opgaver18.12.2025 07:42:00 CET | Pressemeddelelse
Regionens hospitaler får sammen med de nye sundhedsråd vigtig rolle i at sikre akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser samt specialiseret rehabilitering og patientrettet forebyggelse til borgerne i alle de midtjyske kommuner.
Gå til lægen og få en henvisning til socialt fællesskab12.12.2025 12:21:45 CET | Pressemeddelelse
I et nyt tværsektorielt pilotprojekt kan praktiserende læger i Norddjurs Kommune fremover give såkaldte sociale henvisninger til borgere i deres praksis – dvs. tilbud om at deltage i fx foreningsliv, idræt eller andre sociale aktiviteter. Projektet er muliggjort via en social effektinvestering mellem bl.a. Norddjurs Kommune, Region Midtjylland, Østifterne og Den Sociale Investeringsfond.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


