Dyrevelfærdsaftale har nået en markant milepæl
På dyrevelfærdsaftalens 1-års fødselsdag er næsten en tredjedel af initiativerne implementeret. Og der er udsigt til, at op mod halvdelen af aftalens initiativer er implementeret i løbet af 2025.
Det Statslige Dyrevelfærdsmærke er blevet styrket, der er kommet øget og mere målrettet kontrol i staldene, og Dyrenes Vagtcentral har fået flere midler. Det er bare nogle af de 10 initiativer, der blot et år efter indgåelsen af Danmarks første egentlige dyrevelfærdsaftale er implementeret.
Søndag den 9. februar er det et år siden, at regeringen og et bredt flertal af partier i Folketinget blev enige om 31 initiativer, der skal løfte velfærden for dyr, der lever i Danmark. Aftalen omfatter både kæledyr, produktionsdyr og fisk samt mere generelle tiltag såsom strafskærpelser og bevillinger til dyrevelfærdsindsatser.
Nu er 10 initiativer og dermed næsten en tredjedel af aftalen er implementeret.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) siger:
”Jeg er stolt over og glad for, at vi nu kan fejre 1-års fødselsdagen for dyrevelfærdsaftalen og ovenikøbet være næsten en tredjedel i mål med implementeringen. Vi har nu bl.a. øget og målrettet dyrevelfærdskontrol med grise og kvæg og sikret flere løsdriftsstalde og en udfasning af bindestalde for kødkvæg. Men arbejdet er langt fra forbi. For vi har fra forskellige sider de senere år set nogle udfordringer med dyrevelfærden. Derfor har det været meget vigtigt for mig, at vi ikke bare fik lavet en bred aftale, men nu også har fået en række af initiativerne ført ud i virkeligheden.”
I løbet af det næste halve år forventes det, at op mod halvdelen af de 31 initiativer fra dyrevelfærdsaftalen er implementeret, heriblandt tiltag, der skal sikre bedre dyrevelfærd for grise. Det er blandt andet krav om overbrusning, så grisene kan blive kølet ned i de varme måneder, krav om bedøvelse forud for kastration og ikke mindst løse søer i farestalde.
Derudover er der udsigt til, at initiativerne for bedre dyrevelfærd for kæledyr implementeres i løbet af 2025. Det gælder ikke mindst forbud mod ekstrem avl af hunde.
Overblik over de implementerede initiativer:
- Styrkelse af Det Statslige Dyrevelfærdsmærke.
- Øget bevilling til Dyrenes Vagtcentral.
- Bedre afrapportering af Dyrevelfærdsrapporten.
- Øget og målrettet dyrevelfærdskontrol med grise og kvæg.
- Bedre opgørelsesmetode for antibiotika for produktionsdyr.
- Flere løsdriftsstalde og udfasning af bindestalde for kødkvæg.
- Længerevarende smertedækning ved afhorning af kalve.
- Markedsføringsindsats for langsommere voksende kyllinger.
- Støtte til schweisshundeførerne.
- Styrket kontrol med fodring af mink.
Nøgleord
Links
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Minister støtter grøn omstilling af fiskeriet med 50 mio. kr.21.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ni forskellige projekter har fået i alt 50 mio. kr. i støtte fra tilskudspuljen Grøn omstilling fiskeri. Projekterne omfatter bl.a. udvikling af mere bæredygtig og skånsom teknologi og skal fremme den grønne omstilling af dansk fiskeri.
Kunstige organer og nye metoder skal skåne forsøgsdyr17.3.2025 13:32:00 CET | Pressemeddelelse
Tre forskningsprojekter modtager i alt 1,4 mio. kr. fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til at udvikle metoder, der kan reducere antallet af forsøgsdyr og forbedre deres velfærd.
Indsatsen for at begrænse fiskeri med tunge bomtrawl fortsætter14.3.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
De endelige resultater fra Jammerbugtprojektet, udført af DTU Aqua og Aalborg Universitet, bekræfter, at fiskeri med tunge bomtrawl har en meget kraftig påvirkning af havbunden. Med disse resultater vil minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) fortsætte indsatsen for at udfase fiskeri med tunge bomtrawl både i Danmark og i EU.
Dyrevelfærden for grise får stort løft med nye tiltag28.2.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. marts træder flere tiltag i kraft, der skal forbedre dyrevelfærden for grise. Tiltagene stammer fra Danmarks første dyrevelfærdsaftale, som et bredt flertal i Folketinget indgik i 2024, og som nu er i fuld gang med at blive implementeret.
Strengere straffe for dyremishandling på vej27.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med dyrevelfærdsaftalen blev regeringen og et bredt flertal af partier i Folketinget enige om at undersøge muligheden for strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet. Undersøgelsen er nu færdig, og dens anbefalinger er i tråd med regeringens ambitioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum