Bilmarkedet bliver nu mere lige for omkring 1.000 brugtbilsforhandlere i Danmark
7.2.2025 15:30:19 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Bilmarkedet bliver nu mere fair for omkring 1.000 danske brugtbilsforhandlere. De får nemlig nu adgang til de standardpriser, som danner grundlag for beregning af registreringsafgift. Det kunne skatteminister Rasmus Stoklund fortælle under et besøg hos 3S Bilsalg i Stenløse med SMVdanmark og Dansk Bilforhandler Union.

SMVdanmarks autoudvalg og i særdeleshed Dansk Bilforhandler Union, DBFU, har længe kæmpet for at få justeret praksis for beregning af registreringsafgiften, når en bilforhandler importerer en bil. For hidtil har der har været en ulige adgang til de standardpriser, som myndighederne ligger til grund, når de kontrollerer, om prisen er beregnet korrekt.
Det betyder, at de ca. 1.000 danske brugtbilsforhandlerne har skulle foretage de udregninger i blinde med risiko for sanktionering til følge. Den ulige adgang og manglende gennemsigtighed har stillet bilforhandlerne i en usikker situation.
Ønsket om at få justeret den praksis imødekommes nu efter tæt dialog mellem SMVdanmark, DBFU, skatteminister Rasmus Stoklund (S) og andre aktører i branchen. I løbet af 2025 vil man nemlig åbne op for den database over standardpriser, som indtil nu kun har været tilgængelig for nybilsforhandlerne.
Rasmus Stoklund siger i forbindelse med besøget:
”Jeg forstår godt, at mange autoforhandlere har haft svært ved at finde ud af, hvad de rigtige afgifts- og prisniveauer har været. Så jeg er glad for, at vi har fundet en god og lavpraktisk løsning i samarbejde med branchen, og at den snart bliver tilgængelig i første omgang som PDF’er, og at vi dernæst vi får lavet en IT-løsning, så alle let har adgang til standardpriserne.”
De gode nyheder blev vel modtaget hos dem, som det hele handler om, da skatteminister, Rasmus Stoklund, i selskab med SMVdanmark og DBFU i dag besøgte 3S Bilsalg i Stenløse og overleverede de gode nyheder.
Direktør i SMVdanmark, Jesper Beinov, siger:
”Det her har været en mærkesag for SMVdanmarks autoudvalg igennem mange år, og vi er derfor glade for, at skatteministeren har lyttet til branchen og handler nu. Det her giver mindre bureaukrati og sikrer en mere ensartet behandling af virksomhederne, som vil gøre konkurrence mere fair. Vi er samtidig glade for, at Skatteministeren og hans system har givet os håndslag på, at vi må bidrage til, at det bliver en bæredygtig, digital løsning”
Også direktør for DBFU, Jørgen Bomberg, er tilfreds med løsningen:
”Det er virkelig vigtigt for vores medlemmer, at der bliver en mere lige adgang til standardpriserne og en mere gennemsigtig praksis for Motorstyrelsens kontrol. Det her er et skridt på vejen. Der bliver mere sikkerhed for beregningerne og mindre risiko for sanktion. Nu bliver det interessant at følge udmøntningen. Vi skal sikre, det bliver en konkret lettelse for branchen.”
Den konkrete løsning, der indføres, er, at Motorstyrelsen stiller PDF-lister med nyprisoplysningerne for de mest almindelige biler til rådighed via et login i løbet af 2025. Disse PDF-lister vil løbende blive udvidet med nyprisoplysninger for flere bilmodeller og senere vil man åbne Motorstyrelsens sagsbehandlingssystem op via login, så der kommer en fuldt funktionel og lettilgængelig digital løsning.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkJesper BeinovDirektør
Tlf:+45 21 67 05 28Tlf:+45 21 67 05 28beinov@SMVdanmark.dkBilleder

















SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Kun hver anden virksomhed overlever de første to år: 78 forslag fra SMVdanmark skal give iværksættere medvind på cykelstien27.4.2026 21:55:12 CEST | Pressemeddelelse
Kun lidt over halvdelen af nye virksomheder i Danmark overlever de første to år. Samtidig er iværksætteriet samlet set i tilbagegang og skævt fordelt geografisk, hvor det koncentrerer sig omkring hovedstadsområdet. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, der nu lancerer et nyt udspil med 78 konkrete forslag, som skal gøre det lettere at starte og udvikle virksomhed.
Stigende erhvervstillid midt i en urolig tid – men stor tilbagegang i byggeriet og blandt SMV’erne22.4.2026 10:15:59 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro i Mellemøsten og stigende energipriser, så stiger erhvervstilliden. Men analyse fra SMVdanmark viser, at tendensen dækker over forskelle mellem brancher og virksomhedsstørrelser: Store virksomheder især i industrien trækker op, mens SMV’erne går tilbage. Og byggeriet forventer nu et markant tilbageslag, hvor især de store aktører oplever det største fald i erhvervstilliden i to år.
Floristen Danmark melder sig ind i SMVdanmark16.4.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Floristen Danmark, brancheforeningen for Danmarks blomsterhandlere, har meldt sig ind i SMVdanmark. Det skal bl.a. sikre medlemmerne hurtig og kompetent juridisk rådgivning i en hverdag, hvor lovgivning og krav fylder mere og mere.
Ny analyse: Stort uudnyttet beskæftigelsespotentiale blandt MENAPT-indvandrere14.4.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra SMVdanmark viser, at der er et beskæftigelsespotentiale på over 33.000 personer blandt indvandrere fra MENAPT-lande. Hvis gabet til danskernes beskæftigelse blev lukket, ville det i 2025 have styrket de offentlige finanser med op mod 11,8 mia. kr.
Ny analyse: Tre ud af fire SMV’er bruger stadig ikke kunstig intelligens25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at kunstig intelligens endnu ikke er blevet hverdag i danske små og mellemstore virksomheder. Manglende viden og manglende oplevet relevans er de største barrierer for at tage teknologien i brug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum