Topchefer er mindre villige til at acceptere lavere afkast på klimainvesteringer
14.2.2025 06:00:00 CET | PwC | Pressemeddelelse
De danske topledere anerkender betydningen af at arbejde med bæredygtighed, men nu falder deres villighed til at acceptere lavere afkast på klimainvesteringer i forhold til tidligere. Samtidig peger de på, at særligt kompleksitet i lovgivning på området er en væsentlig barriere for deres klimaindsats. Det viser PwC’s CEO Survey 2025.

PwC’s 28. globale CEO Survey 2025 viser, at villigheden til at acceptere lavere afkast på klimainvesteringer er faldende blandt de danske topledere. Således svarer 4 ud af 10 danske topledere, at de har accepteret lavere afkast på klimainvesteringer i år, mens det var 6 ud af 10 sidste år. Det er dog flere end globalt, hvor 25 % svarer det samme i år.
"Selvom vi ser en stigende tilbageholdenhed blandt danske topledere i forhold til at acceptere lavere afkast på klimainvesteringer sammenlignet med sidste år, er Danmark stadig foran det globale gennemsnit. Det viser, at vi herhjemme anerkender betydningen af bæredygtighed, men i stigende grad også kræver, at det går hånd i hånd med økonomisk performance," udtaler Carina Ohm, partner og leder af PwC’s Sustainability-afdeling.
CEO Survey viser desuden, at de sidste 5 års klimainvesteringer har øget omkostningerne, men ikke i samme grad har øget omsætningen i de danske virksomheder. Over halvdelen (51 %) af de danske topledere har således oplevet øgede omkostninger i forbindelse med klimavenlige investeringer, mens 26 % har øget omsætningen fra produkter og services i forbindelse med klimavenlige investeringer.
"De seneste fem års klimainvesteringer har utvivlsomt øget omkostningerne for danske virksomheder, men vi ser endnu ikke en tilsvarende stigning i omsætningen. Det understreger behovet for at skabe et øget incitament til at øge efterspørgslen efter mere klimavenlige produkter og services i markedet, bedre rammebetingelser og innovation, så bæredygtige investeringer i højere grad kan omsættes til vækst og konkurrencefordele," forklarer Carina Ohm.
Behov for bedre rammebetingelser og innovation
Ifølge CEO Survey peger de danske topchefer først og fremmest på følgende barrierer, der har begrænset virksomhedernes klimaindsats de seneste 12 måneder: Kompleksiteten i lovgivningen (35 %), manglende efterspørgsel fra eksterne stakeholders (18 %) samt lavere afkast på klimavenlige investeringer (18 %).
"De danske topchefer understreger, at mens ambitionen om en grøn omstilling er stærk, har komplekse reguleringer, en manglende efterspørgsel fra kunder og samarbejdspartnere samt de lavere økonomiske incitamenter for grønne investeringer skabt forhindringer. Disse faktorer er med til at skabe usikkerhed omkring, hvordan de bedst navigerer i den grønne dagsorden," uddyber Carina Ohm.
Derudover svarer halvdelen (51 %) af alle danske topledere, at deres personlige bonusordning er knyttet til bæredygtighedsmål. Blandt de globale topledere er det lidt flere (56 %).
"Vi ser en trend, både i Danmark og globalt, hvor mere end halvdelen af CEO’er har deres personlige bonusmål bundet op på bæredygtighedsmål. Barriererne for den grønne omstilling, herunder komplekse reguleringer og de begrænsede økonomiske incitamenter for grønne investeringer, gør det dog ikke nemmere for topcheferne at realisere de ambitiøse bæredygtighedsstrategier, som de forventes at levere på," slutter Carina Ohm.
Om CEO Survey 2025
I PwC’s 28. CEO Survey blev der gennemført interview med 4.701 CEO’er fra 109 lande i perioden den 1. oktober - 8. november 2024. 67 danske CEO’er fra nogle af Danmarks største virksomheder har deltaget i undersøgelsen. PwC’s CEO Survey er verdens førende toplederundersøgelse.
Vedhæftede filer
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Så meget må gaven til konfirmanden koste1.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Konfirmationssæsonen nærmer sig. Men hvor meget må en gave egentlig koste, før den skal beskattes? Ifølge PwC’s skatteekspert afhænger det af, hvem der giver gaven.
Industrivirksomheder vil mere end fordoble automatiseringen af centrale processer inden 203030.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Automatiseringen i industrien forventes at stige markant frem mod 2030. Ifølge PwC’s nye undersøgelse ‘Global Industrial Manufacturing Sector Outlook’ bliver andelen af industrivirksomheder med højt automatiserede processer mere end fordoblet fra 18 % i dag til 50 % i 2030.
Har du glemt fradrag for tidligere år? Du kan stadig nå det26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årsopgørelsen for 2025 er netop landet. Hvis du har glemt at indberette et fradrag, kan du stadig nå at få det. Men det kræver, at du retter det inden fristen, lyder det fra PwC’s skatteekspert.
Hver anden topleder i pharma og life science tror på vækst trods udfordringer25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af topledere i pharma og life science tror på vækst i deres egen virksomhed de næste tre år. Men samtidig bekymrer hver tredje sig om at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.
Nu åbner årsopgørelsen: Her er de ting, mange danskere overser20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årsopgørelsen åbner officielt mandag den 23. marts, men faktisk kan du typisk allerede tjekke din årsopgørelse i løbet af weekenden op til den officielle åbning. Få skatteekspertens råd til en korrekt årsopgørelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum