Danske maritime virksomheder skal ikke bidrage til Ruslands krigsmaskine

Del

Repræsentanter fra danske maritime organisationer har i dag været til møde hos erhvervsministeren for at drøfte håndtering af den russiske skyggeflåde.

Den seneste tid har flere medier bl.a. beskrevet, at danske maritime virksomheder har solgt gamle tankskibe direkte eller indirekte til selskaber, der sejler i den russiske skyggeflåde

På den baggrund har erhvervsminister Morten Bødskov i dag haft møde med Danske Rederier, Danske Maritime, Danske Havne og Danske Shipping- og Havnevirksomheder om, hvordan man i fællesskab kan gøre mere for at håndtere den russiske skyggeflåde.

På mødet blev der talt om etableringen af et nyt forum for myndighederne og de maritime organisationer, som blev annonceret i går. Forummet skal styrke dialogen om håndhævelse af sanktionerne og håndtering af skyggeflåden generelt. Samtidig skal det bl.a. være med til at sikre, at virksomhederne, der servicerer skibe i danske farvande, får tilstrækkelig vejledning om sanktionerne. Modsat kan de maritime organisationer løfte evt. udfordringer med håndhævelse af sanktionerne eller den russiske skyggeflåde generelt.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger: 

”Der er krig i Europa. Den frihed Ukraine kæmper for er også vores frihed. Derfor skal danske maritime virksomheder og værfter ikke bidrage til Ruslands krigsmaskine. Danmarks holdning er klar. Vi ønsker de hårdest mulige EU-sanktioner over Rusland. Flere danske virksomheder går længere end de vedtagne sanktioner. De tager ansvar og har valgt hvilken side af historien, de vil stå på. Det er helt rigtigt. I dag har jeg afholdt møde med den danske maritime sektor. Jeg understregede over for dem, at også danske rederier og værfter har mulighed for at vælge side. For at hjælpe danske virksomheder bedst muligt med at efterleve sanktionerne, nedsætter vi et forum med myndigheder, organisationer og erhvervet. Vi skal stå sammen i den fælles kamp for Ukraines frihed og stoppe Ruslands krigsmaskine.”

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Presseinvitation: Regeringen inviterer til lancering af anbefalinger fra vækstteam for Det Blå Danmark25.3.2025 09:04:55 CET | Pressemeddelelse

I en verden præget af geopolitiske spændinger, handelsbarrierer og pres på forsyningskæder er Det Blå Danmarks førerposition udfordret. Den internationale konkurrence er skærpet markant, hvor andre lande investerer milliardsummer i den grønne omstilling af skibsfarten. Samtidig skal der investeres massivt i nye teknologier, brændstoffer og infrastruktur for at leve op til det globalt aftalte mål om, at den internationale skibsfart skal være klimaneutral omkring 2050. Derfor nedsatte regeringen sidste år et vækstteam for Det Blå Danmark, som skulle udarbejde anbefalinger til, hvordan Danmark fastholder sin globale førerposition som søfartsnation og udnytter de muligheder, der følger af den grønne omstilling af skibsfarten. Onsdag den 26. marts 2025 modtager regeringen vækstteamets anbefalinger, som skal danne grundlag for et nyt udspil for Det Blå Danmark. Pressen inviteres med til overdragelsen med erhvervsminister Morten Bødskov. Der vil være mulighed for bilaterale interviews med erh

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye