Naturvidenskabernes Hus

Naturfagsmaraton i Aalborg Kommune: Elever stopper tøjspild og bygger satellitter til naturfagskonkurrence

Del

Den 11. februar dyster 375 elever fra Aalborg Kommune om trofæet i Naturfagsmaraton, som Naturvidenskabernes Hus står bag. I år deltager flere end 22.000 elever i 5. og 6. klasse på landsplan.

Elever arbejder for at stoppe tøjspild til Naturfagsmaraton 2025.
Elever arbejder for at stoppe tøjspild til Naturfagsmaraton 2025. Naturvidenskabernes Hus

Den 11. februar mødes 375 elever fra 5. og 6. klasser i Aalborg Kommune til årets Naturfagsmaraton på Vester Mariendal Skole. Her får eleverne endelig mulighed for at fremvise og demonstrere deres løsninger på fire forskellige opgaver, som de har forberedt hjemme på skolen til den store konkurrencedag. De har blandt andet bygget en model af en satellit og lavet en kampagne for at stoppe tøjspild.

”Med Naturfagsmaraton vil vi øge elevernes faglige motivation og interesse for naturfag og teknologi. De bliver klogere på aktuelle udfordringer og oplever, at de kan gøre noget ved dem. Det er med til at give eleverne håb og handlekraft og en bevidsthed om, at også de kan være med til at bidrage til fremtidens løsninger, når det gælder bæredygtighed og grøn omstilling,” siger Maiken Lykke Lolck, direktør i Naturvidenskabernes Hus, det nationale center for skolevirksomhedssamarbejde.

Opgaverne er udviklet af Naturvidenskabernes Hus med det formål at tænde gnisten for naturfag og teknologi hos eleverne og styrke deres nysgerrighed og naturfaglige kompetencer. På landsplan deltager flere end 22.000 elever i Naturfagsmaraton fra januar til maj.

Mere end én løsning

Hvert år udvikler Naturvidenskabernes Hus fire nye opgaver med aktuelle udfordringer. Blandt årets opgaver er Stop Tøjspild, som skal gøre eleverne bevidste om tøjforbrug og -produktion, og hvordan det påvirker klima og miljø. Udover at undersøge garderobeskabet skal eleverne også på jagt i køkkenskufferne, når de arbejder med opgaven Frø På Farten. En opgave, der skal gøre eleverne klogere på, hvordan planter formerer sig, og vigtigheden af det miljø, frø spirer og gror i.

”Opgaverne skal bidrage til at stimulere deres opfindsomhed og kompetencer inden for engineering, hvor eleverne arbejder med at løse konkrete udfordringer ved at undersøge, få ideer, planlægge, bygge, afprøve og forbedre. De vil opleve, at der ikke kun findes én rigtig løsning på en udfordring,” siger Maiken Lykke Lolck.

En anden vigtig del af Naturfagsmaraton er, at eleverne også får opgaver baseret på hverdagen i danske virksomheder. I år har GomSpace og TotalEnergies været med til at udvikle hver sin opgave. GomSpace bygger små satellitter, og derfor skal eleverne bygge deres egen model af en satellit. I opgaven med TotalEnergies skal eleverne bygge en bil, der kan lagre energi ved hjælp af en spændt elastik.

”Gennem virksomhedernes engagement og deltagelse får eleverne indblik i nogle problemstillinger, som faktisk betyder noget i en virksomhed. Samtidig er opgaverne meget alsidige, så det bliver tydeligt, at eleverne har forskellige styrker og har brug for hinanden på forskellige områder,” siger Maiken Lykke Lolck.

Naturfagsmaraton er støttet af Novo Nordisk Fonden, LEO Fondet, Knud Højgaards Fond, Otto Mønsteds Fond, Stibo Fonden og Grundfos.

Medier er velkomne

Interesserede medier er velkomne til at dække konkurrencedagen. Vær dog opmærksom på, at ikke alle lærere og elever har lyst til at blive fotograferet - spørg så vidt muligt om lov inden. Kontakt os gerne, hvis I ønsker interview med Naturvidenskabernes Hus.

Naturfagsmaraton i Aalborg Kommune bliver afholdt den 11. februar fra kl. 09.00 – 12.30 på Vester Mariendal Skole. Her deltager følgende skoler:

Frejlev Skole

Skipper Clement Skolen

Sofiendalskolen

Svenstrup Skole

Vester Mariendal Skole

Kontakter

Billeder

Elever arbejder for at stoppe tøjspild til Naturfagsmaraton 2025.
Elever arbejder for at stoppe tøjspild til Naturfagsmaraton 2025.
Naturvidenskabernes Hus
Download
Opgaven Frø På Farten
Opgaven Frø På Farten
Naturvidenskabernes Hus
Download
Opgaven Lad op med TotalEnergies, hvor eleverne bygger elastikbiler.
Opgaven Lad op med TotalEnergies, hvor eleverne bygger elastikbiler.
Naturvidenskabernes Hus
Download
Der fanges rumskrot.
Der fanges rumskrot.
Naturvidenskabernes Hus
Download
Elastikbil
Elastikbil
Naturvidenskabernes Hus
Download
Naturfagsmaraton i Aarhus
Naturfagsmaraton i Aarhus
Naturvidenskabernes Hus
Download
Opgaven Stop Tøjspild
Opgaven Stop Tøjspild
Naturvidenskabernes Hus
Download
Naturfagsmaraton i Aarhus
Naturfagsmaraton i Aarhus
Naturvidenskabernes Hus
Download

Naturvidenskabernes Hus

Naturvidenskabernes Hus tænder gnisten hos børn og unge for de naturvidenskabelige og tekniske fag.

Vi er en nonprofitorganisation, som i tæt samarbejde med kommuner, virksomheder og undervisere i gymnasiet og grundskolen udvikler undervisningsforløb, så elever på alle niveauer kan lade nysgerrigheden få frit løb og fordybe sig i autentiske virksomhedsudfordringer.

Vi genererer ny viden gennem kortlægning, evaluering og forskning i skolevirksomhedssamarbejde, og vi understøtter skolevirksomhedssamarbejde gennem netværksaktiviteter for kommuner, virksomheder og gymnasier.

Vi gør en forskel for både børn og unge, erhvervsliv og samfund. Vi klæder de unge på til valg af uddannelse og motiverer flere til at vælge de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, der er afgørende for den grønne omstilling og et bæredygtigt samfund.

Læs mere på nvhus.dk

Følg pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye