Ungeløftet-indsats er godt i gang på landets højskoler
7.2.2025 13:29:23 CET | Folkehøjskolernes Forening i Danmark | Pressemeddelelse
Selvom Ungeløftet-aftalen kun lige er skudt i gang, sætter den allerede aftryk på landets højskoler.

Siden årsskiftet har landets højskoler haft mulighed for at bidrage til den store politiske indsats, der skal hjælpe de omkring 43.000 unge, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. Og den mulighed er i høj grad blevet grebet.
Den politiske aftale om Ungeløftet har betydet, at unge uden job og uddannelse siden 1. januar har kunnet søge tilskud til at komme på højskole, og allerede nu er der uddelt 61 Ungeløftet-stipendier, mens 55 unge er startet på højskole i år takket være ordningen.
De unge kommer fra 37 forskellige kommuner, og de fordeler sig på 28 forskellige højskoler. To tredjedele af dem, der har fået stipendier, er drenge.
Afgørende betydning for unges videre vej i livet
I dag tilbyder Folkehøjskolernes Forening allerede stipendier til unge, som for eksempel har svært ved selv at finansiere deres ophold, men den nye bevilling har gjort det muligt for langt flere unge at komme på højskole.
Et højskoleophold kan have afgørende betydning for unges videre vej i livet, og det kan hjælpe dem med at finde et ståsted i tilværelsen og med at blive en del af meningsfulde og forpligtende fællesskaber.
Om Ungeløftet
- I efteråret præsenterede regeringen sit udspil til, hvordan man kan sænke antallet af unge, der hverken har fuldført eller er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse. Her var der afsat 40 millioner kroner over fire år til at gøre det lettere for netop denne gruppe unge at komme på højskole.
- I slutningen af januar blev den nye politiske aftale om Ungeløftet markeret på et topmøde, hvor en række virksomheder, organisationer og aktører erklærede deres støtte til aftalen.
- Det vurderes, at cirka 43.000 unge mellem 15 og 24 år hverken er i job eller uddannelse.
Om Ungeløftet-stipendiet
Ungeløftet-stipendiet er et tilskud til højskoleophold for unge mellem 16-29 år uden for job og uddannelse. Det søges via Folkehøjskolernes Forening
Nøgleord
Kontakter
Mette Skov HansenPresseansvarlig
Tlf:+45 60641989msh@ffd.dkBilleder

Links
Om foreningen
Folkehøjskolernes Forening i Danmark – også kaldet Højskolerne – har til formål at arbejde for folkehøjskolens idé og skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling.
Foreningen er en medlems- og interesseorganisation for Danmarks omkring 75 folkehøjskoler.

Følg pressemeddelelser fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Højskolernes generalsekretær fylder 50 år18.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et højskoleophold tændte samfundsengagementet hos Betina Egede Jensen, som siden 2022 har været generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening. Den 18. maj fylder hun 50 år.
Ny sangkonkurrence: Hvordan lyder vor tids grønne fællessange?1.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kan du skrive den fællessang om naturen, som endnu ikke findes? Så deltag i Højskolernes og 15. Juni Fondens sangkonkurrence om grønne fællessange til en ny sangbog.
Højskoler får millioner til parker, naturhuse og folkehaver23.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Otte højskoler modtager i alt godt 15 millioner til projekter, der skal fremme bæredygtighed – til gavn for skoler, elever og lokalsamfund. Samtidig støtter Nordea-fonden en ekstra indsats, der skal sikre, at højskolernes grønne erfaringer når videre ud i samfundet.
Stemme i trivselsdebatten modtager højskolepris13.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Højskoler skal tage del i samtalen om trivsel, så unge ikke reduceres til klienter, patienter eller forbrugere. Det mener forstander Rasmus Meyer, som netop har modtaget Højskolepædagogisk Pris.
To højskolefolk sidder med i nyt råd for kulturel modstandskraft12.2.2026 09:49:07 CET | Pressemeddelelse
Folkehøjskolernes Forenings formand, Lisbeth Trinskjær, er udpeget som næstformand i Rådet for kulturel modstandskraft, som skal undersøge kunsten og kulturens rolle i krisetider. En højskoleforstander er også med i rådet, som netop er nedsat af kulturministeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum