28 af landets dygtigste gymnaster er klar til DGI Verdensholdet
14.2.2025 12:00:00 CET | DGI | Pressemeddelelse
28 gymnaster er kommet igennem nåleøjet til DGI Verdensholdet. I 2025 og 2026 skal gymnasterne på turné i hele Danmark og rejse verden rundt som ambassadører for dansk gymnastik og foreningsliv.

Fredag den 14. februar fik 28 af landets dygtigste gymnaster besked om, at de udtaget til DGI Verdensholdet.
I alt 180 gymnaster kæmpede om de eftertragtede pladser til udtagelsesweekenden hos Efterskolen BGI Akademiet den 7.-9. februar 2025. Efterfølgende var 40 gymnaster til en personlig samtale, før teamet bag DGI Verdensholdet til sidst fandt frem til de 28 gymnaster, som sammen med instruktørerne Lærke Tolstrup og Jacob Lund skal skabe showet CORE.
Foran venter en oplevelse for livet
DGI Verdensholdet er en drøm for mange gymnaster og foran venter et år med træning, shows, workshops og en verdensturne.
Træningen begynder allerede den 14. februar og fra 1. juli venter et år som fuldtidsgymnast.
Fra september tager DGI Verdensholdet på en Take Off-turné i hele Danmark, hvor gymnasterne for første gang giver en opvisning af det, der ender med showet CORE.
Midt i oktober 2025 rejser holdet verden rundt i seks måneder for at motivere og inspirere børn, unge og voksne til bevægelse, fællesskab og en sund livsstil. Det hele kulminerer med et brag af en Danmarksturné i foråret 2026 med shows i absolut verdensklasse og to gallashows i Operaen i København.
Se en liste over gymnasterne og hvilken DGI Landsdel de repræsenterer:
- Anna-Line Birkelund Stamp, DGI Sønderjylland
- Caroline Højly Hansen, DGI Fyn
- Caroline Høg Krogsgaard, DGI Vestjylland
- Clara Kinket Ellingsgaard, DGI Sydvest
- Freja Steen Christensen, DGI Fyn
- Ida Hyldgaard Jespersen, DGI Midtjylland
- Jens Noe-Nygaard, Nordsjælland
- Jens-Ole Birkelund Stamp, DGI Sønderjylland
- Jeppe Lumbye Mikkelsen, DGI Sønderjylland
- Joakim Uhre Mikkelsen, DGI Sønderjylland
- Johanne Gade Bovbjerg, DGI Midtjylland
- Kian Hvistendahl Doyle, DGI Vestjylland
- Kristoffer Holleufer Matz, DGI Østjylland
- Laura Lillelund Dyhre, DGI Fyn
- Laura Gordon Lemvig, DGI Nordjylland
- Liva Frederikke Bech Jakobsen, DGI Sønderjylland
- Lui Slot-Tygesen, DGI Sønderjylland
- Mads Lykke Hansen, DGI Fyn
- Marie Mørup Pallishøj, DGI Midtjylland
- Mikkel Kloborg Worsøe, DGI Nordjylland
- Mikkel Pilgaard, DGI Vestjylland
- Moritz Due Nielsen, DGI Fyn
- Sara Norman Tanderup, DGI Vestjylland
- Simon Kudsk Boesdal, DGI Vestjylland
- Simon Klinge Gabriels, DGI Fyn
- Sofie Hyldgaard Jespersen, DGI Midtjylland
- Susan Richter Nielsen, DGI Fyn
- Victor Casper Kjeldsen, DGI Vestjylland
Kontakter
Christine Bjørn, projektleder og kommunikationsansvarlig, DGI Verdensholdet
Telefon: 60189041
Mail: Christine.bjoern@dgi.dk
Billeder

Fakta om DGI Verdensholdet
DGI Verdensholdets første verdensturné var i 1994, men traditionen med at rejse med gymnastik startede i 1930'erne.
DGI Verdensholdet er et gymnastikhold med 28 af de bedste gymnaster i Danmark i alderen 18-28 år. Holdet udtages hvert andet år og alle gymnaster skal gennemføre én udtagelse, der både tester gymnastisk kunnen og personlighed.
Gymnasterne er frivillige og betaler kr. 41.000, - som tilskud til rejsen.
Lederteam består af to instruktører, en fysisk vejleder, en kommunikationsmedarbejder og en Team Manager.
Turnéen for det kommende DGI Verdensholdet består af 150 shows og 200 workshops i forskellige lande. Erfaringen fra tidligere hold viser, at gymnasternes kompetencer kommer godt i spil, når de vender hjem igen til glæde for foreninger, efterskoler, erhvervslivet og andre.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Merete Scheelsbeck fra Lejre er valgt til DGI’s hovedbestyrelse7.11.2026 17:46:14 CET | Pressemeddelelse
40-årige Merete Scheelsbeck blev på DGI’s årsmøde i Aarhus valgt til hovedbestyrelsen med 121 stemmer. Det gjorde hende til den mest populære kandidat i et stærkt felt, hvor hele 14 profiler stillede deres kandidatur til rådighed.
DGI har valgt ny formand: Christian Budde skal stå i spidsen for 1,99 millioner medlemmer7.11.2026 16:03:41 CET | Pressemeddelelse
Den 44-årige aarhusianer Christian Budde er netop blevet valgt som DGI's landsformand.
Nyt landsdækkende partnerskab skal bringe aktive fællesskaber helt tæt på hoveddøren i de almene boligområder16.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerhuse, grønne områder og multibanerne i baggårdene skal danne rammen om nye aktiviteter i et landsdækkende partnerskab mellem DGI og BL – Danmarks Almene Boliger. Ambitionen er at lave aktiviteter så tæt på beboernes hverdag, at det bliver enkelt og naturligt at være med.
Ny undersøgelse viser, at hvert fjerde skolebarn ikke går til en fritidsaktivitet7.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert fjerde skolebarn i Danmark går ikke til en organiseret fritidsaktivitet. Det viser en ny måling: ’Fritidsbarometeret’, som Epinion har lavet for DGI. Kulturminister Zenia Stampe siger, at der skal sættes en stopper for, at så mange børn står uden for fællesskaberne.
DGI’s hovedbestyrelse indstiller Christian Budde som kandidat til posten som landsformand25.9.2026 21:23:49 CEST | Pressemeddelelse
Det er den tidligere rådmand i Aarhus Christian Budde, DGI’s hovedbestyrelse indstiller som kandidat til posten som landsformand. Valget finder sted på årsmødet lørdag den 7. november 2026. Her skal DGI’s delegerede vælge en ny landsformand som afløser for Charlotte Bach Thomassen, der stopper efter otte år. Næstformand i DGI, Mogens Kirkeby, fremhæver Christian Buddes politiske profil, brede samfundsengagement og evne til at formidle foreningslivets betydning. ”Først og fremmest er jeg glad for, at Christian Budde har sagt ja til at stille op. Han har et stærkt kendskab til samfundet og politik, både nationalt og lokalt, og det er en stor styrke i arbejdet med at sikre de bedste rammer for foreningslivet og videreudvikle DGI som samfundsaktør. Christian Budde vil blive en stærk stemme for foreningerne og DGI’s medlemmer,” siger Mogens Kirkeby. Christian Budde siger om sit kandidatur, at han vil arbejde for, at DGI bliver en vigtig del af løsningen på store samfundsudfordringer. ”DGI’s
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum